mandag den 1. juli 2013

kokoskugler med smør!


Det er efterhånden længe siden, at Charlotte postede disse kugler, men nu hvor jeg skal skrue op for fedtprocenten for at holde ketosen, dukkede de op i min hukommelse. De indeholder nemlig en pæn mængde s-m-ø-r. Dejlig økologisk smør i kombination med kokos (læs: en sand ketose favorit) og kakaosmør, som tilfører en helt ny kakaosmag. Det blev min debut med kakaosmør, men det løfter bestemt kuglerne og tilfører en mere delikat smag. 
Jeg har prøvesmagt et par stykker i weekenden og smidt de resterende i fryseren - de er simpelthen for farlige at have stående spiseklare i køleskabet. Prøv dem ;-)

kokoskugler med smør!
(ca. 25 stk.)

200 g økologisk smør
200 g kokosmel
evt. sødemiddel*
100 g mørk chokolade 85 %

*jeg tilsatte få dråber Stevia Vanille

fremgangsmåde:
1) Smelt smørret ved svag varme i en gryde.
2) Tilsæt kakaosmør til sidst og lad det smelte i smørret.
3) Tilsæt kokosmel og evt. sødning - tag af varmen.
4) Bland godt og sæt på køl i ca. ½ time.
5) Tag massen ud og form rustikke kugler i passende størrelse.
6) Smelt chokoladen over vandbad og overtræk kuglerne.
7) Sæt dem på et skærebræt el. lign. beklædt med bagepapir - sæt på køl til chokoladen er stivnet.

de gyldne kokos-smør-kugler klar til overtræk...

nogle stykker med mindre chokolade

smukke chokoladekugler

...med gyldent fyld ;-)

...enjoy!

8 kommentarer:

  1. Oh My i lige måde - det her ketose snack det er vist noget værre noget ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis! Kunne ikke sige det bedre selv! Det er noget værre noget - som jeg i hvert fald lige skal lære at begrænse - holde til weekenden...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Er kakaosmør nødvendigt? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Uh... jeg tror det bliver lidt tamme uden kakaosmørret, da det er det, som giver kuglerne smag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. De skal SÅ meget afprøves :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      Ja, det skal de da ;-)
      Jeg hører gerne, om de også falder i din smag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Hvad er kakaosmør? Og hvor køber man det eller hvordan laver man det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Calmlund,
      Jeg har lige indsat link til den, jeg har. Købes i helsekosten.
      KH
      - frk. sveske

      Slet