søndag den 30. juni 2013

søndag i en madbloggers køkken vol. II


Det har været en produktiv eftermiddag i mit køkken. Forberedelse er altså guld værd, når der skal mad på bordet i en travl hverdag. I dag var min liste ret ambitiøs, men jeg nåede stort set det hele. Der er blevet snittet kål, squash og blomkål. Bagt oopsies og blomkålsrösti, sidstnævnte indgik også i min aftensmad. Jeg har kogt cremet tomatsauce, som skal bruges i en ret i den kommende uge, så mere om den senere. Endnu en portion pesto er kommet på køl. 
En lækker kødsovs har stået og simret i 2-3 timer, inden jeg nød den første portion til aftensmad for lidt siden - i selskab med blomkålsrösti og pesto - yummy!
En rest chokolade blev desuden til lækker snickers fudge, så der var lidt dessert til den søde tand ;-P

Hvad går du for at lette de nemme valg i hverdagen?

cremet tomatsauce


blomkålsris og...

blomkålsrösti

snittet grønt klar til brug

kødsovs med smør! & blomkålsrösti  
(aftensmad)

blomkålsbearnaise


Blomkål i bearnaisen? Ja, hvorfor ikke. Det blev i hvert fald afprøvet herhjemme i mandags med resterne af blomkålen fra den obligatoriske søndags-pizza.
Opskriften er selvfølgelig endnu en af Janes og den er fuld ud LCHF med masser af lækker smør. Desuden kan den ikke skille, men bliver bare dejlig cremet af blomkålen og med smag af smør.
Da jeg egentlig ikke er den store fan af en almindelig plain hakkedreng, var denne bearnaise lige med til at løfte hverdagsretten til et hæderligt måltid. Prøv den.

blomkålsbearnaise

250 g blomkål
1 løg - gerne skalotte
150 g smør
2 æggeblommer
1 spsk hvidvinseddike
estragon
bearnaiseessens
salt+peber

fremgangsmåde:
1) Del blomkål og løg i mindre stykker og kog dem møre med lidt vand.
2) Smelt smørret i en lille gryde ved siden af.
3) Hæld smør, æggeblommer, eddike, essens og estragon ned til de drænede grøntsager.
4) Blend til en ensartet masse med stavblenderen.
5) Smag til med essens, estragon, salt og peber.

 Velbekomme!

lørdag den 29. juni 2013

proteinmazarin med jordbær og kokosflødeskum


Så er jeg igen blevet græsenke efter to skønne måneder med kærestens selskab, men denne lækkerbisken nød han godt af i sidste weekend. 
Hans kostplan er en smule anderledes end min (læs: med vægt på protein og mindre fedt), så da jeg nævnte en jordbærkage med 'marcipan' af det pistacieproteinpulver, han netop havde indkøbt, blev han meget begejstret. Han blev derfor forkælet med denne sidste weekend og den faldt i meget god jord, må jeg sige. Jeg smagte et lille stykke dynget til med kokosflødeskum og et par bær. Det er det første chokolade, jeg har spist i ketoseeksperimentet, men det ser ikke ud til at gøre nogen skade (læs: måske ikke den bedste erfaring, men nu må måleren bruges til test fremover). Opskriften er fra fitnessopskrifter.dk, dog med lidt ændringer...

proteinmazarin med jordbær og kokosflødeskum
(springform 20 cm)

mandelbund
35 g mandelmel
2 æg

'marcipan'
65 g mandelmel
1 scoop (ca. 35 g) proteinpulver med pistaciesmag fra Bodylab
1 spsk SukrinMelis
1 nip salt
vand

kokosflødeskum
1 ds kokosmælk - den fede del
vanillepulver
evt. flydende stevia vanille

topping
40 g mørk chokolade 85 %
½ bk jordbær

fremgangsmåde:
1) Bland mandelmel og æg til bunden.
2) Fordel mandelmassen i bunden af en spring- eller tærteform beklædt med bagepapir.
3) Bag bunden ved 200 grader i ca. 20 min. til den bliver gylden. Forbered fyldet imens.
4) Bland de tørre ingredienser til pistaciemassen og tilsæt vand til den bliver klistret og sammenhængende.
5) Pisk kokosfløden til cremet skum med vanille og evt. stevia.
6) Smelt chokoladen over vandbad.
7) Saml kagen ved at fordele 'marcipanen' på den afkølede mandelbund.
8) Overtræk med den smeltede chokolade.
9) Top med kokosfløde og skønne røde jordbær.


...enjoy!

fredag den 28. juni 2013

maddagbog vol. XX: ketose...

morgenmad (kl. 6.20):


formiddag (kl. 11.00):
the med kokosolie + 5 paranødder


frokost (kl. 13):
3 ostemuffins m/ mayo, tomat og feta i pesto + agurk



aftensmad (kl. 17.45):
oopsie-hotdog m/ Hanegal grillpølse i baconsvøb, sennep, remoulade og agurk 
+ tomat & feta i pesto


snack (kl. 20):

Det var mine måltider torsdag. Jeg har virkelig haft nogle dage med meget stor sult i denne uge, så det bliver også til lidt mellemmåltider. Det har heldigvis været bedre i dag, hvor jeg også har forsøgt at skue en tand mere op for fedtet - kan godt glemme det lidt.

Jeg modtog min lille fine keton-måler fra abbott.dk onsdag, så onsdag aften fik jeg afprøvet den for første gang med et ganske fint resultat.



Siden har jeg været spændt på en morgenmåling, da morgentallet typisk er lavere og dermed bedre kan vise, om jeg kontant er i optimal ketose. 



Morgenens måling lander lige midt i det optimale interval, som går fra 1,5-3 mmol/L, så jeg er rigtig godt tilfreds.

God fredag!

torsdag den 27. juni 2013

pandekager med hytteost aka kesoplätter


Min søndag i køkkenet bød på en portion lækre fedtede kesoplätter. Det er ikke så tit, jeg har hytteost i køleskabet, men have fået købt en bøtte, da køleskabet skulle fyldes efter ferien. Den stod der stadig og min tanke var at kesoplätter ville være gode som brøderstatning til en toast. De er nemme at lave, nemme at vende og får en skøn smag af smør. Resten af portionen opbevares fint på køl, så der er basis for en nem morgenmad, snack eller frokost.

kesoplätter
(10-12 stk.)

3 æg
200 g hytteost 4 %
1/2 dl fløde (kan udelades)
2 spsk HUSK/ loppefrøskaller
et drys salt
smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Blend æg, hytteost og fløde til ensartet masse med stavblenderen.
2) Tilsæt loppefrøskaller og salt - blend kort.
3) Smelt smør på en pande ved middel varme.
4) Bag små pandekager til de er gyldne i rigeligt smør.
5) Lad dem sætte sig helt før de vendes.

tip I
Lav gerne ekstra pandekager og opbevar på køl så næste måltid er nemmere at lave ;-)

tip II
Tilsæt krydderier for flere smagsnuancer eller lidt sødemiddel og kanel for en sød pandekage.


LCHF toast



kesoplätter med jordbærfløde

...enjoy!

onsdag den 26. juni 2013

usa part X: San Francisco - Alcatraz


På dag 23 var vi tilbage, hvor det hele begyndte. I San Francisco skulle resten af dem skønne ferie blot nydes. Det viste sig at være et godt valg - San Francisco var nemlig den storby på ruten, som vi faldt mest for. Den er nogenlunde nem at finde rundt i og komme rundt i i bil med dens parallelle, ensrettede gader. Dog i meget bakket terræn med stejle stigninger.

Vi kørte af Highway 82 fra San José ind til byen, så vi kom igennem de meget forskellige forstæder. Desuden kom vi forbi kirkegården for faldne militærfolk i South San Francisco. Det var et vildt syn og i anledningen af Memorial Day var de mange mindesten pyntet med Stars and Stripes.

Golden Gate National Cementery

South San Francisco sign i det fjerne

San Francisco forude...

På vores vej til centrum af San Francisco kørte vi også igennem homo-forstaden, Castro, hvor det vrimlede med regnbuefarvede flag. Ingen tvivl om pladsen til diverse seksuelle præferencer i det område, som nedenstående vægmaleri også symboliserer.

vægmaleri i Castro

shopping
Den første eftermiddag, fremme ved Market St., besøgte i shoppingcentret Westfield. Westfield er et kæmpe shoppingcenter med mange kendte mærkevarer butikker. Vi besøgte centret flere gange og fik også brugt penge derinde ;-) Desuden besøgte Union Square - et kæmpe shoppingmekka i centrum, hvor alle de store mærkevarer er samlet i gaderne omkring pladsen. 
De lækre Whole Foods Markets ligger der også flere af i centrum, men udvalget var en smule mere skuffende end de Whole Foods vi havde besøgt tidligere på turen. Vi besøgte derfor Whole Foods i Berkeley, for at shoppe lidt lækkerier med hjem. 
Skal der købes elektronik med hjem, vi jeg anbefale de store Best Buy-butikker, som både er at finde i centrum og udenfor, hvor de store butikker ligger samlet. Den sidste aften på vej til hotel nær lufthavnen fandt vi desuden en kæmpe boghandler i sådan et shoppingområde og jeg fik købt flere titler fra min læseliste med hjem til en billig penge.
Skal der købes kosttilskud eller måske de lækre QuestBars, er GNC Stores også at finde i disse shoppingområder.

overnatning
Vi havde på forhånd booket overnatning nær Union Square på White Swan Inn i weekenden inden hjemrejse. For de første par nætter var vi meget heldige at finde et meget lækkert motel, Seaside InnLombard St. Fordelen ud over de lækre nyistandsatte værelser, var her prisen og muligheden for gratis parkering uden for døren.

Seaside Inn

Der var desværre ikke mulighed for en tredje nat, så den tilbragte vi på det ganske udmærkede America Best Value Inn Golden Gate længere nede ad Lombard St. 
På White Swan Inn fik vi et lækkert blomstret værelse i ægte engelsk stil med pejs på værelset. Prisen her var også en helt anden (læs: her spiller weekenden også ind), men inkluderede en sparsom morgenmadsbuffet samt fri vand og sodavand på værelset. Parkeringen var mod betaling, men valet parkering, så vi blot skulle 'bestille' bilen, når vi havde behov for at benytte den - det er altså luksus.

vores værelse på White Swan Inn

White Swan Inn

mad
Vigtigt punkt for en madblogger. Vi benyttede os som på hele turen flittigt af tripadvisor, for at besøge de bedst anbefalede restauranter. Fra besøget i San Francisco huskes særligt morgenmad på Hollywood Café og Dottie's True Blue Café (læs: i meget snusket kvarter med mange hjemløse), burger hos Artisan Roam Burgers - lækre burgere af gode råvarer, aftensmad hos Ruth's Chris Steakhouse og kæmpe is hos The Olde San Francisco Creamery Co. Sidstnævnte er endnu et af de steder, som Adam fra Man v Food har besøgt for at tage The Kitchen Sink Sundae Contest op. Det er lige otte kæmpe kugler is plus diverse toppings, som skal spises på under 30 minutter. Vi nøjedes dog med tre kæmpe kugler og lækre toppings som en frokost.

morgenmad på Hollywood Café

morgenmad på Dottie's True Blue Café

burger i salatwrap på Artisan Roam Burgers

skøn steak med lækkert tilbehør på Ruth' Chris Steakhouse

kæmpe is på The Olde San Francisco Creamery Co.

must sees
Du kan ikke besøge San Francisco uden at lægge vejen forbi Golden Gate Bridge og Alcatraz. Derudover rummer byen andre oplevelser, som jeg mener er et besøg værd - Filbert St., som er byens stejleste gade og det siger ikke så lidt i en by fuld af stejle stigninger - Lombard St., den mest snoede gade med otte hårnålesving, China Town og søløvernes Pier 39.

Golden Gate Bridge

Filbert St.

vores Chevy op ad Filbert St.

mig på Filbert St.

Lombard St. - den mest snoede gade

indgangen til China Town

søløver på Pier 39

Alcatraz
Søndagen inden hjemrejse besøgte vi fængselsbetjente Alcatraz. Vi tog den guidede tur rundt i fængslet og fik dermed fængslets historie fortalt af tidligere indsatte, mens vi bevægede os rundt hele fængslet. Ud over fængslet var det mest af øen lukket for publikum, så vi tog efterfølgende retur efter godt to timer.

Alcatraz

outside Alcatraz

inside Alcatraz 

en af de mange celler

skøn udsigt til San Francisco fra Alcatraz

Derudover er det værd at nyde storbystemningen...

her føler man sig meget lille...

charmerende ældre bygninger
med udvendige brandstifter

smukke huse - præcis som på film

Det blev enden på en skøn ferie - en hel måned i staterne, som vi slet ikke havde lyst til at ende...

Næste stop Amsterdam - Billund, Danmark.

Har du lyst til at læse mere - de øvrige indlæg om vores roadtrip finder du lige her:

oopsies med og uden ost


Oopsies må vist siges at være en rigtig LCHF klassiker. Alligvel er det ikke noget, jeg har gjort det meget i, da de mere brødagtige efterligninger har indtaget førstepladsen, når brødet skulle erstattes. Men nu hvor jeg sparer ekstra på kulhydraterne for at være i ketose, virkede det oplagt at tage disse oopsies ind igen, da de hverken indeholder nødder eller kerner. Desuden er de nemme at bikse sammen og perfekte til sandwich eller bare med tandsmør. Samtidig kan de varieres i det uendelige. Pt er jeg ret vild med ostevarianten med lækker modnet cheddar på toppen. 
Opskriften er fra 'Spis dig mæt og glad' af Jane Faerber aka madbanditten.
oopsies med og uden ost
(10 stk.)

3 æg
100 g flødeost
1 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
2 måleskeer HUSK loppefrøskaller

oste-variant
revet cheddar

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 150 grader.
2) Del æggene i blommer og hvider i hver sin skål.
3) Pisk hviderne stive med salt og bagepulver.
4) Pisk blommerne sammen med flødeosten. 
5) Tilsæt loppefrøskallerne til æggeblommerne og pisk kort.
6) Vend/ rør forsigtigt de stive hvider i æggeblommerne til en ensartet luftig masse.
7) Sæt klatter på bageplade beklædt med papir og drys evt. med ost.
8) Bag oopsiesene ved 150 grader i 25-30 min. 









Velbekomme!