søndag den 8. september 2013

pizza-omelet


Står du med et halvtomt køleskab og skal have lavet et mættende LCHF-måltid, så er denne opskrift perfekt. Det var i hvert fald netop den halvtomme køleskabs-situation, jeg stod i forleden, da denne pizza-omelet opstod. Æg er og bliver min back-up i LCHF-køkkenet, men heldigvis kan de varieres i det uendelige. Desuden indeholdt mit køleskab en rest manchego, lidt oksespegepølse og grøn peberfrugt. Alt sammen skønne pizza-ingredienser (læs: men hvad er ikke det?), som sagtens kan erstattes med lige, hvad du har i dit halvtomme køleskab. Jeg tænker at æggene måske en endda kan smøres med tomatpuré, inden de toppes med fyld. Ellers er pesto på toppen altså lækkert.
Jeg lavede omeletten til aftensmad på en af de der dage, hvor jeg bare er sent hjemme efter træning og der ikke lige er rester, som står klar og det derfor gerne må være NEMT.

pizza-omelet
(2 port.)

omelet/ bund
5-6 æg
1 stor spsk pesto
urtesalt
evt. 2-3 måleskeer HUSK/ loppefrøskaller
smør/ kokosolie til stegning

ideér til fyld
Hanegal oksespegepølse
grøn peberfrugt
manchego
oregano

fremgangsmåde:
1) Pisk æggene sammen med pesto og urtesalt med en gaffel.
2) Varm kokosolie/ smør op på en stor pande.
3) Forbered fyldet mens æggene 'sætter sig'.
4) Fordel fyldet oven på ægge-bunden, når overfalden er stivnet.
5) Bag evt. færdig med stanniol over panden eller i en varm ovn til osten er smeltet.



Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar