søndag den 22. september 2013

kerneknækbrød med kokosolie (uden æg)


Nu har jeg sukket efter 'brød' til en ostemad de seneste uger, så i sidste uge blev der bagt kerneknækbrød til netop det formål - en ostemad. Jeg har tidligere lavet kerneknækbrød med æg, men Louise har postet en opskrift med ekstra fedt, hvor kokosolie er bindemidlet og det måtte afprøves. Den æggede smag slipper man i hvert fald helt af med, men knækbrødet bliver fedtet og lidt skørt, hvis det bredes ud på hele bagepladen.
Det var dog en fornøjelse med den gode smag af kerner til min ostemad med fed havarti og peberfrugt på toppen. Den havde jeg sukket længe efter. Jeg kan dog godt mærke, at knækbrødet ikke bidrager med den store mæthed (læs: dog lidt bedre end andre brøderstatninger pga. kokosolien), så jeg skal holde mig selv lidt i kort snor for ikke at overspise. Det gælder vist ret generelt for mig, når det kommer til brøderstatninger, for de trigger altså på en eller anden måde yderligere brød-cravings/ levn fra tidligere kostvalgs dårlige vaner.

kerneknækbrød med kokosolie
(20 stk.)

35 g solsikkekerner
30 g græskarkerner
75 g hørfrø
65 g sesamfrø
60 g kokosolie
2½ dl kogende vand
1 spsk loppefrøskaller
1 tsk salt

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 150 grader.
2) Bland alle ingredienserne sammen og lad den sætte sig 5 min.
3) Bred massen ud på en bageplade beklædt med papir - ikke for tynd, så den bliver meget skør.
4) Bag knækbrødet sprødt i 45 min. ved 150 grader.
5) Skær ud i passende stykker mens det stadig er blødt.
6) Køl knækbrødet af på en rist, inden det opbevares i en lufttæt beholder.

kernekræk klar til ovnen

sprød kerneknæk

afkøling = tålmodighed ;-)
lækre kerner til ost og pålæg...

og her - den savnede ostemad.

...enjoy!

4 kommentarer:

  1. det er en super god løsning for mig som stadig er på rationering af æg - da mine nye høns kun lægger lidt sporadisk æg :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henriette,
      Du må helt klart afprøve disse i din mangel på æg.
      Jeg har i hvert fald ikke bagt min sidste portion.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hej Sveske
    Ha ha stod lige og havde gang i en ny portion knæk brød igen.. blev lige lidt rød om ørerne da jeg læste om dit forhold til selv brød erstatninger... tænker uhyrligt meget på de knækbrød når de ligger lige derhenne i kagedåsen.. åh hvis man dog bare kunne leve af dem her med smør og ost og intet andet- klart det jeg ville tage med på en øde ø ;0)
    God søndag til dig <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Uh, jeg tømte også dåsen på en uge, så i går 'kom jeg til' at afprøve en LCHF brøderstatning fra min to try-liste. Heldigvis er resten røget i fryseren skåret i skiver, for det med brød på lager klar til at spise går altså ikke hos mig. Maven var heller ikke glad efter 4-5 små skiver i går :-(
      Jeg kunne også bare leve af de knækbrød med smør og ost, men men det går desværre nok ikke (læs: skulle man prøve? hehe).
      KH
      - frk. sveske

      Slet