lørdag den 7. september 2013

12 uger med ketose

Tiden flyver... nu er de 12 uger jeg havde sat mig for at eksperimentere med ketosen allerede gået. De 12 uger bliver dog kun en begyndelse, for jeg er vild med ketosens positive konsekvenser.

positive konsekvenser
Jeg elsker det stabile blodsukker, som har hjulpet mig til at være sukkerfri nu 12 uger (!!!), den tunge søvn og øget energiniveau. De to sidstnævnte blev meget tydelige for mig i tolvte uge, hvor jeg efter en tur ude af ketosen måtte kæmpe mig tilbage. Det er nemmere at holde sig til tre hovedmåltider med den fede ketose-kost. Samtidig er min mæthedsfornemmelse blevet bedre.

status på ændringer
De seneste fire uger har jeg forsøgt at hjælpe min fordøjelse på vej ved at udelukke mælkeprodukter. Det er gået okay med brug gede- og fåremælksprodukterne i nødstilfælde. Jeg savner dog osten og kunne godt forestille mig, at der fremover vil kunne snige sig en skive ind hist og her, for fordøjelsen er stadig ikke optimal. Maven er måske en smule fladere, men jeg tænker, at det skyldes en kombination af ingen chokolade, ingen sødemidler og et minimum af snacks/ mellemmåltider.

ketonerne
Den seneste uge har i den grad bevist, at jeg kan mærke, om jeg er inde eller ude af ketosen. Efter at have ligget stabilt i ketosen de første elleve uger (læs: med ketonværdier på ca. 2,0-3,5 mmol/L), ramte det mig i den grad at ryge en tur ud (læs: ketonværdier på 0,9-1,4 mmol/L, som blev målt først i tolvte uge). Jeg sov dårligt/ meget let, energiniveauet røg ned og jeg fik en smule cravings efter sødere sager. Ketosen er i den grad vanedannende, selv om jeg stadig døjer lidt med uregelmæssig fordøjelse. Desværre er den blevet sværere at opretholde - denne morgens måling er kun lige inden for optimal ketose med en koncentration på 1,6 mmol/L. Kroppen bliver klogere (læs: doven), des længere tid i ketose og nedsætter produktionen af ketoner, øv!


det negative
Jeg savner stadig de tydeligere fysiske ændringer. Vægten har ikke rykket sig ret meget, siden første uges væsketab, men tallet er dog bare et tal, det er spejlet som er altafgørende for mit vedkommende. Jeg vil gerne tabe fedt og det fortæller vægten mig ikke noget om. Målebåndet er dog heldigvis blevet strammet lidt ind og tøjet sidder lidt løsere - især om barm (læs: desværre!) og mave, så jeg øjner håb.
Ketose-kost er en smule begrænsende, især i sociale sammenhæng. Hjemme i eget køkken bestemmer jeg jo selv, hvad der er i køleskabet og hvad der lander på tallerknen. Her kommer jeg virkelig på prøve senere i dag, hvor jeg skal være gæst til min skønne venindes bryllup.

fremtiden?
Ønsket om fedttab har jeg stadig, men jeg har indset, at kroppen måske ikke lige vil være med i det tempo, jeg kunne ønske mig. Jeg vil SÅ gerne slippe frustrationer og stress over manglende resultater, så nu er træningen lagt lidt om for at bringe kortisolniveauet ned. Jeg mistænker nemlig lidt, at det er banditten, som er min hindring. Cardioen i fitnesscentret er skåret væk/ ned til minimum. Jeg håber, jeg kan komme til at dyrke noget HIIT-træning om morgenen, når det bliver alt for kulsort om morgenen. Desuden starter jeg til yoga her i efteråret - det er noget helt nyt for mig, men håber, det kan give nogle teknikker til at finde indre ro.
På kostsiden vil jeg gerne blive i ketosen, men finde et kompromis med lidt mere frihed i kosten. Jeg har kørt det ret stramt den seneste måned, for at se om kroppen ikke kunne speede vægttabet lidt op. Ingen chokolade, nødder, sødemidler, mælkeprodukter og snacks er ikke livet på den lange bane. Det vil dog være noget, som indføres som luksus og ikke hverdagstreats.
Desuden skal jeg have min fordøjelse helt på plads - har købt lidt kosttilskud, jeg tidligere har haft succes med og zoneterapeuter er på sagen. Det sidste skub må være lidt mere fiber - grove grøntsager, kerner/ nødder og lignende i min kost.

Ha' en skøn sommer-lørdag!

8 kommentarer:

  1. Et godt og åbent indlæg fra dig, flot at du er så ærlig omkring vægten og din kost.. Håber du finder den indre ro. Og tak for spændende læsning meget indspirendende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Line,
      Tak for roserne.
      Det håber jeg også ;-)
      Ha' en dejlig aften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Godt indlæg, søde Sveske! Det er nemt at falde i fælden med at "gøre endnu mere", hvis resultaterne udebliver. Du ved, så er ikke ketogen kost nok, så skal der måles og vejes, udelukkes madvarer, laves nye regler, trænes ekstra, spises mere eller spises mindre og måske fastes. Men alle disse ting stresser kroppen. For nogle er det netop lidt stress, der skal til for at ryste kroppen lidt i gang igen, men hvis kroppen i forvejen er presset, er det nemt at komme til at gøre ondt værre. Og hvad har man pludselig tilbage, hvis man i forvejen gør alt rigtigt? Stress! Så beslutningen om ikke at gøre "mere" men i stedet at gøre "mindre", tror jeg sagtens kan vise sig at være den rette for dig.

    En god øvelse er også den gamle "jeg anerkender mig selv, som jeg er"-øvelse, som jeg ved, du har flirtet med. I det øjeblik du kan acceptere dig selv, din krop og din vægt og vide, at du ville kunne leve lykkeligt med den resten af dit liv - også selvom den ikke bliver så meget som en centimeter mindre - der begynder der at ske noget med den ophobede stress i kroppen.

    Og så ikke mere flowerpower fra mig i dag. Jeg har bare lige skrevet et langt afsnit om det til den nye bog forleden, så det lå mig lige meget på sinde ;-)

    Ej og så lige en sidste ting. Ketose kan være en fin og naturlig tilstand. Set i evolutionært perspektiv har mennesket dog næppe været i ketose hele tiden, så en vekslen her kan også være fin. Og at kroppen producerer færre ketoner skal du i øvrigt se som noget positivt. Det betyder, at den er ved at være "rigtigt fedtdrevet", altså at musklerne nu kører på fedt direkte og ikke på ketoner. Høje ketonværdier kan lige så godt skyldes overskudsketoner og også sult,- altså at du spiser så lidt at kroppen opfatter det som krise. Ingen af delene gavner dig.

    Jamen, jeg kan da slet ikke stoppe igen! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Du behøver ikke stoppe igen ;-) Jeg elsker jo dine skriverier og jeg er ret sikker på, at du lige rammer hovedet på sømmet med 'at gøre mindre'. Det er netop den tanke, jeg selv har fået. Jeg har tendens til at være overambitiøs og i i sammenhæng med gamle perfektionistiske tendenser, så vokser presset på mig selv bare til stressende højder.
      Derfor er det tid til 'at gøre mindre' og bringe ro i mit indre. I bund og grund accepterer jeg jo mig selv og ved jeg lever sundt.

      Dejligt, du lige kunne gøre mig lidt klogere på ketonerne. Jeg vil mene, jeg er fedtdrevet og vil gerne fortsætte med den strikse LCHF-kost og fortsat arbejde med min sult/mæthedsfornemmelse.

      Ha' en dejlig aften.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Hejsa.

    Jeg har lige et spørgsmål som jeg håber du kan svare på.
    jeg syntes det er et meget interessant indlæg.
    Jeg har type 1 diabetes, og kommer mine ketoner over 0.6 er jeg meget syg og tæt på at få en alvorlig syreforgiftning. (Som jeg kan dø af uden behandling) Hvordan kan du så have ketoner på 1.6 og have det fint?
    Håber du forstår mit spørgsmål:-)

    Venlig hilsen
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Uh... mit meget kort svar er, at jeg ikke har diabetes.
      Min fysiologiske vinden rækker desværre ikke længere.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Det er også ok. Min første reaktion var bare, puha det er da livsfarligt det hun har gang i. Jeg kan også se at dine blodsukre er voldsomt høje, så blev blot lidt bekymret.

      Men jeg syntes det er nogle gode opskrifter du har:-)

      /Louise

      Slet
    3. Hej Louise,
      Tak for roserne ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet