mandag den 24. september 2012
grønne kålklatter
Med inspiration fra Janes grønne pandekager lavede jeg lørdag en omgang grønne kålklatter. De minder på sin vis meget om den blomkålsdeller, jeg tidligere har lavet og brugt som burgerboller. De er dog virkelig nemme disse, da de tilberedes i ovnen frem for på panden. De hænger desuden rigtig godt sammen og det er planen at bruge dem både som pizzabunde, brød til ost/ pålæg og lignende eller måske en gang burger. De fleste er røget i fryseren, så de kan tages op efter behov.
grønne kålklatter
(10 stk.)
350 g spidskål
150 g squash
50 g valnødder*
60 g 'parmesan'**
2 æg
2 spsk loppefrøskaller/HUSK
1 håndfuld frisk basilikum
1 tsk tørret chili***
3 tsk urtesalt
*gerne udblødte, så slipper du for bitterstofferne, erstat evt. med kerner/frø
**jeg brugte Pecorino Romano af fåremælk
***mindre eller udelades, hvis du ikke er til den krydrede udgave
fremgangsmåde:
1) Hak spidskålen fint i minihakkeren.
2) Riv squashen groft og vrid den for væde.
3) Kør valnødderne til fint mel i kaffekværn eller minihakker.
4) Riv osten fint og bland den i kål, squash og nødder.
5) Tilsæt æggene sammen med krydderierne og rør til sidst HUSK i.
6) Form fem klatter på to bageplader beklædt med bagepapir - jeg brugte fugtede fingre.
7) Bag klatterne ad to omgange ved 175 grader varmluft i 25 min. Vend klatterne efter 15 min.
de rå klatter klar til ovnen...
de bagte klatter...
svampede grønne kålklatter
frokosttallerken
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor blev dine flotte og runde! Og jeg er vild med det sidste billede af burgeren. Det er simpelthen genialt!
SvarSletHej Jane,
SletTak - jeg er vild med dem. Der skal bare spises meget kål denne vinter også som 'klatter'. Det er perfekt at alle kåltyper kan bruges ;-) Så håber jeg også maven vænner sig til det og luften i tarmene mindre...hehe
KH
- frk. sveske
Det ser godt nok lækre ud, og tror de vil finde sig rigtig godt tilpas i min madpakke - så de må helt klart prøves! :)
SvarSletHejsa,
SletDe er perfekt til madpakken med pålæg eller andet godt ;-)
Jeg lavede også mini pizza med dem som bund i aftes - nem aftensmad = jeg er fan!
God fornøjelse med opskriften.
- frk. sveske
Jeg gad sådan godt at lave dem med grønkål - tror du det går an ??
SvarSletHej Anne,
SletUh, jeg er ikke så erfaren med grønkål - tænker om den indeholder for meget væske. Ekstra fiber kan måske gøre det. Jeg ville lade det komme an på en prøve.
- frk. sveske
Uh, det lyder spændende. Jeg har besluttet mig for at eksperimentere lidt med en kornfri (eller næsten i hvert fald) kost, for at se om jeg kan mærke forskel, så disse kunne være skægge at prøve. Hvordan ville du beskrive smagen og konsistensen? :)
SvarSletOg forresten, hvad mener du med at man kan slippe for bitterstofferne i valnødderne - er det smagsmæssigt? Det ville valnødder absolut ikke tage skade af, efter min mening :D
Hej Xenia,
SletSpændende - jeg kan kun opfordre dig til at eksperimentere med kornfri kost. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt, at jeg for snart et halvt år siden vinkede farvel til kornet i min kost! Kornfrit harmonerer dog ikke med fedtfattig kost, så der skal skrues lidt op for fedtet for de fleste - det skal jo være kroppens ny energikilde.
Hmm... de er ikke så nemme at beskrive, mine smagte mest af osten og chili. Konsistensen er dejlig svampet og så er de perfekt sammenhængende, som ellers godt kan være lidt usikkert. Ja, valnødderne slipper af med den bitre smag, når de står i blød (vandet bliver også helt brunt) og det er i hvert fald et hit hos mig, hvor de efterfølgende også bliver brugt som snacks (dertil skal de dog lige tørres i ovnen).
Glæder mig til at høre, hvad du synes som det kornfri og opskriften.
- frk. sveske
har lige lavet disse og synes de er SKØNNE! Og tak for en fantastisk blog :)
SvarSletDa jeg prøver at spare så meget så muligt på kalorierne ville jeg høre, om du tror man kan udskifte begge, eller blot det ene, æg med æggehvider? Selvom jeg godt ved man stadig skal have noget fedt når man nu har skåret kornet fra prøver jeg alligevel at være opmærksom på at spare på kalorierne der hvor det er muligt!
- Sofie :)
Hej Sofie,
SletMange tak for roserne ;-)
Det tror jeg godt du kan, da æggehvider jo også er med til at binde sammen. Men... husk noget fedt til dit blodsukker ellers bliver risikoen for at falde i sukkerfælderne langt større = min bitre erfaring. Jeg ved, det er grænseoverskridende i starten, men du bliver SÅ glad for en sund kost, som det ikke er noget problem at leve med i det lange løb - tværtimod en fornøjelse med al den lækre mad.
KH
- frk. sveske