lørdag den 29. september 2012
sund backup på frost
I sidste weekend røg der grønne kålklatter på frost. De er stort set blevet spist i løbet af ugen. Jeg har virkelig nydt at have en sund backup i fryseren til en hurtig aftensmad eller madpakke. Derfor har jeg i denne weekend lavet endnu en gang kålklatter i blomkålsvariationen.
Desuden baksede jeg lige en gang sandwichbrød uden mel sammen, da det også er lækkert at have i fryseren til en sandwich, burger eller lignende. Måske der også lige kan blive plads til en gang kyllingedeller, så skulle vi være dækket ind til den kommende uge.
blomkålsklatter
(10 stk.)
350 g blomkål
150 g squash
50 g solsikkekerner
60 g Pecorino Romano
2 æg
2 spsk HUSK (den grønne)
1 håndfuld frisk basilikum
½ tsk chili
3 tsk urtesalt
fremgangsmåde:
1) Hak blomkålen fint til blomkålsris i minihakkeren.
2) Riv squashen groft og vrid den for væde.
3) Kør solsikkekernerne til fint mel i kaffekværn eller minihakker.
4) Riv osten fint og bland den i kål, squash og nødder.
5) Tilsæt æggene sammen med krydderierne og rør til sidst HUSK i.
6) Form fem klatter på to bageplader beklædt med bagepapir - jeg brugte fugtede fingre.
7) Bag klatterne ad to omgange ved 175 grader varmluft i 25 min. Vend klatterne efter 15 min.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejligt med nogle forskellige alternativer til carb-holdigt brød ;)
SvarSletEnig! De mætter dejligt og smager godt - også efter en tur i fryseren.
Slet- frk. sveske
Hej og 1000 tak for en super basis-opskrift på blomkåls-blinis. Smagen kan, når blot man følger din grundopskrift, jo varieres i det uendelige. jeg havde ingen Pecorino, men en rest lagret Cheddar + en stum Parmesan - fungerede fint.
SvarSletJeg serverede lidt creme fraiche 18% til, med et par stænk Tabasco + citronsaft, gav et fint "smæk" til den ellers lidt fade smag :-)
Den Parmesan var blot stum af betagelse over, hvorgodt disse blomkåls-blinis smagte ;-)).
SletHej Fru Nielsen,
SletSelv tak da. Det er virkelig en skøn basisopskrift!
Lyder ikke dårligt med den servering du lavede :-)
Ha' en dejlig søndag.
- frk. sveske
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHmm Hmm...gad vide om man ikke bare kan erstatte det der HUSK med havreklid?
SvarSletHej Jimmi,
SletJeg har desværre ikke de store erfaringer med klid, men ville da give det et forsøg og bliver massen for smattet - tilsæt lidt knuste hørfrø ;-)
Held og lykke med opskriften.
KH
- frk. sveske