fredag den 28. september 2012
weekend lækkerier #5: rustikke lakridskugler
Inspireret af Tatjanas labre lakridskugler lavede jeg i aftes en gang lakridskugler. Da jeg endnu ikke ejer en lækker og effektiv Magimix foodprocessor (læs: men kun drømmer om den), blev kuglerne lavet i en kombination af min nu ex minihakker og blender. De blev derfor ret rustikke og har knas af figenkerner.
Resultatet/ udseendet kunne være bedre, men de smager af lakrids og er dejlig søde, som jeg ønskede mig. Jeg tror nu nok, jeg foretrækker min tidligere version med dadler, men jeg havde en gang figner stående, som var gået lidt over datoen ;-)
rustikke lakridskugler
(ca. 25 stk.)
10 tørrede abrikoser
10 tørrede figner
1 spsk mandelsmør
1 spsk creamy peanutbutter
1 spsk kokosolie
2 håndfulde hasselnødder
1-2 spsk lakridspulver fx fra Johan Bülow
1-2 spsk lakridsrodspulver til drys fx Urtekrams
fremgangsmåde:
1) Blend alle ingredienserne til en ensartet masse - foretrukken i en foodprocessor.
2) Tril massen til kugler og rul dem i lakridsrodspulver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Mums! Jeg er ikke den store fan af lakridspuver, men dine ser så gode ud, at jeg vil give dem en chance :)
SvarSletHej Heidi,
SletGraden af lakridssmag kan jo justeres efter dine smagsløg.
Dejligt, jeg kunne friste dig til at give dem en chance.
- frk. sveske