Inden det fantastiske show i Århus Musikteater spiste vi tidlig aftensmad på Memphis Roadhouse.
Trine fra Det sunde liv havde tippet om flere lækre spisesteder, men da jeg måtte tage hensyn til brormands smagsløg blev det et sted med sikkerhed på kød.
For mig som gerne til undgå stivelse var menukortet en smule mere udfordrende om end at betjeningen lagde ud med en god forklaring af konceptet, der er amerikansk. Sidstnævnte lever stedet rigtig godt op til og stilen virker gennemført. Der er tænkt over detaljen - se bare vandglassene på første billede ;-)
På brormands opfordring afprøvede jeg pulled pork på trods af, at jeg normalt ikke spiser svinekød (læs: hvis det ikke lige er en god pølse). Smagen af svin blev heldigvis godt camoufleret af diverse saucer, som er sat frem på bordet og retten derfor serveres 'naked'. Det er egentlig en god idé, men retten er virkelig ikke specielt appetitlig, når den kommer ind. Måske det skyldes, at jeg frabad mig brød og fritter - fik tilføjet dagens grønt, som desværre heller ikke lige var mig (læs: glaserede gulerødder og perleløg). Man må jo spille sin chance en gang imellem.
Overall var maden fin, selv om jeg fik lidt tanker om micro-opvarmet kød, da det blev hældt på tallerknerne fra portionsposer i det åbne køkken. Jeg håber, det skyldes, at det blot er forberedt på forhånd... Da jeg ikke har smagt pulled pork tidligere, har jeg ikke rigtig noget at holde det op imod. Brormand proklamerede dog, at kammeraternes version var langt bedre. Det tager jeg hans ord for. Nu har jeg i hvert fald fået lyst til at eksperimentere med pulled chicken. Processen giver under alle omstændigheder et meget mørt resultat.
Memphis Roadhouse er nok ikke et sted, jeg lægger vejen forbi en anden gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar