torsdag den 7. november 2013

madbudget oktober 2013


Da september-måned endte over det 3.000 kr. ville jeg gerne have erklæret sparemåned for oktober, men sådan er det ikke helt gået. Faktisk blev budgettet for oktober endnu en gang over 3.000 kr.

Kød-andelen trækker fortsat meget op på budgettet, da kæresten konsumere en hel del kylling dagligt, men det er immervæk sundere end pulvermad (læs: flydende proteiner i form af shakes). Dog er andelen gået en smule tilbage i denne måned, så det sker mere fornuftigt ud og lageret i fryseren er fyldt godt op. Det er nu planen at tømme godt i bund i alle lagre frem mod vores flytning. Det håber jeg så vil kunne ses på budgettet for november, selv om lagrene ikke er voldsomt store.

Oktober blev heller ikke lige måned, hvor jeg lykkedes med at skrue ned for mælkeprodukterne igen - jeg elsker dem jo og der skal lige lidt overskud til at sætte ind på den front. Der må tænkes kreativt uden mælkeprodukterne, men de behøver nu heller ikke være helt nede på niveau nul. Mejeri-andelen har dermed holdt nogenlunde niveau med forrige måned.

diverse/ fornøjelses-kontoen har der sneget sig lidt for meget chokolade ind. Derfor lavede kæresten og jeg sidst på måneden også aftale om en pause uden slik og kager (læs: her er mit slik jo netop den mørke chokolade), men der er plads til forbedring for min del af den aftale. Det må jeg kunne rette op på frem mod jul. Lidt nødder, kokoschips og opfyldning af mayo-beholdningen er der også røget på den konto.

Grønt-andelen ligger stadig i den lave ende, men nu skal kålsalaterne på banen og der skal mere grønt på menuen hos mig igen. Den mørke tid kræver indre energi og vitaminer fra alle de grønne sager. Jeg har fortsat hængt lidt for godt fast i ketosens begrænsede grøntindtag og der har været for få 'rigtige' måltider på menuen.

Øko-andelen ligger stadig stabilt over de 25 %, så det er jeg godt tilfreds med. Som nævnt i starten så fylder kærestens kødforbrug en del i budgettet og det køber vi ikke økologisk. Økologi er et spørgsmål om prioritering og her prioriterer jeg økologisk mejeri inklusiv æg, da prisdifferencen ikke er så stor, som når det kommer til kylling/ kød.

Øko-andelen for oktober kom op på: 37 %.

Det samlede forbrug for oktober landende på: kr. 3.540,97.

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker at jeg kan få lov til at kigge med i jeres madbudget! :-)
    Det er spændende læsning ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette,
      Dejligt, du synes det er hyggeligt med et kik på vores madbudget. Jeg synes nu også det er ret hyggeligt og så er jeg bare pjattet med Excel og diagrammer, så det er lige, hvad jeg kan snige ind på bloggen.
      KH
      - frk. sveske

      Slet