Det blæsende efterår indbyder i den grad til en gang lækker varm cacao. Den varme cacao laves nemt LCHF-venlig ved hjælp af den skønne kokosolie og fuldfed fløde. Egentlig har jeg længe levet højt på min æggemælk med cacao og brugt den, som den varme cacao. Tilfældigt var der fløde i køleskabet og dermed opstod denne version uden æg.
varm LCHF cacao
(1 stort glas)
1 spsk raw cacao
et drys vanillepulver
et drys salt
2 1/2 dl kogende vand
1/2 dl fløde 38 %
1 stor spsk kokosolie
topping
1/2 dl fløde 38 %
kanel/ cacao til drys
fremgangsmåde:
1) Blend alle ingredienserne sammen med en stavblender.
2) Pisk fløden til skum.
3) Hæld den varme cacao i et stort termoglas og top med flødeskum.
4) Drys kanel/ cacao på toppen og nyd straks.
tip!
Cacaoen kan også sagtens køles ned og drikkes kold. Den skiller en smule på køl, men skal blot rystes sammen.
...enjoy!
Den kakao er nærmest på en prik som den morgenmad, jeg har spist (drukket?) de sidste par uger efterhånden! Jeg baserer det bare på te i stedet for bare vand - og så lidt mere væske. Og så bruger jeg dobbelt mængde kokosolie og blender en lille sjat fløde (max 1/4 dl, tror jeg) direkte i kakaoen. Det er fantastisk og herligt og luksusagtigt - og mætter for evigt! :D
SvarSletHej Xenia,
SletLyder også lækkert. Desværre holder jeg mig ikke helt så mæt på ren flydende morgenmad, som hvis jeg får min kokosgrød eller supplerer æggemælken eller lignende med noget fast føde.
KH
- frk. sveske
Uha uha, hvor ser den lækker ud :-)
SvarSletMvh Kathe
Hej Kathe,
SletDen er virkelig lækker, cremet og mættende. Desuden kan den nemt gøres mindre 'high fat' ved at udelukke olien og nøjes med lidt fløde i eller på toppen.
KH
- frk. sveske
Hej, det ser rigtig fristende ud den kop kakao, god idé til en kold og mørk vinteraften foran TVet. Jeg skriver normalt om kaffe på min blog: www.kaffeelsker.wordpress.com
SvarSletHej,
SletDen er virkelig lækker på de de kolde efterårsdage og jeg tager den helt sikkert også med mig ind i vintermånederne. Jeg drikker nemlig ikke kaffe og the er ikke altid tilfredsstillende erstatning.
KH
- frk. sveske
Jeg elsker sådanne drinks på kolde dage. Så sidder jeg med stor fornøjelse under et varmt uldtæppe og drikker så lækre sager.
SvarSlet