gentest part. II: mine 'fede' gener...

Endelig landede resultaterne fra min gentest i denne uge. Faktisk fik jeg selve rapporten i mandags, men så skulle jeg jo også lige snakket med det kompetente hoved, Tatjana, for at få en dybere udredning.

Jeg indrømmer dog gerne, at første øjekast gav en række ambivalente følelser. Det var ikke svært at se, at jeg har generne mod mig, når det kommer til vægt- / fedttab, som I kan læse af nedenstående udredning. Heldigvis fik jeg i samme åndedrag denne besked fra Tatjana (læs: som jeg har hæftet mig ved lige siden): 'når jeg kigger på dine gener er det nærmest et mirakel, at du er så slank!' (læs: Yay!!! så gør jeg noget rigtigt).
Som skrevet tidligere, så kender jeg jo nok godt svarerne og min krop bedre end jeg vil være ved. Nu har jeg det bare nedskrevet i DNA-svar, som ligesom gør det mere spiseligt (læs: don't ask me why). Jeg er i den grad færdig med at skyde noget på min regnorms-rygrad og kigge misundeligt på dem, der smider 5-10 kilo på en måned. Det bliver aldrig mig (læs: og har aldrig været). Mine gener er skruet anderledes sammen og nu har jeg 'næsten' på skrift, hvordan jeg nemmest holder en stabil vægt med de udfordringer, som mine kære forældre har givet videre.

hvad fortæller mine gener?

Det er virkelig et mirakel, at jeg trods alt er så slank, for mine gener har jeg ikke været heldig med, når det kommer til vægttab og -vedligehold. Det er slet ikke så underligt, at jeg har kæmpet med yoyo-vægt lige så længe jeg kan huske. Ud fra mine gener burde jeg nok veje betydeligt mere. At det ikke er tilfældet, tyder på, at jeg gør det rigtige. Den bekræftelse er jeg nu glad for at tage med videre sammen med alt det andet, som generne kan fortælle mig.

Mine væsentligste variationer vedrører appetitregulering, da jeg har variation i de gener, som har med appetit (FTO) og mæthed at gøre. Faktisk så er de receptorer i min hjerne, som skal registrere mæthed meget sløve (MC4R). Ikke så underligt, at jeg har tendens til overspisning og snacking mellem måltiderne på den bekostning. Desuden er min krop rigtig god til at lagre fedtet (2x ADRB2), så får jeg spist overskydende energi transporteres det meget effektivt til fedtdepoterne. Det positive her må være, at fedtet lynhurtigt fjernes fra blodet (APOA5), så risikoen for blodpropper er mindre. Jeg må så leve med fedtet lagret på hoften i stedet.

Det er bare dobbelt minus for mig, at min krop både er effektiv til lagring af fedtet og samtidig dårlig til at forbrænde det (ADRB2). Når fedtet først har sat sig som depoter er det meget svært at slippe af med igen. Det vidste jeg jo godt, da jeg altid har haft svært ved at tabe mig og de tabte kilo altid er kommet tilbage med renter. Egentlig var det også denne frustration, som fik mig til at tage gentesten, da jeg var træt af, at hver gang, jeg slipper en smule kontrol over kosten, tager jeg 2-3 kilo på i løbet af uge. Det er unfair, men jeg er nu glad for, at det er mine gener som slipper mig et puds og ikke min rygrad, som er for vattet. Det leder mig så hen til, at revurdere min perfektionisme i forhold til spejlbilledet. Jeg skal måske i virkeligheden være glad for, at det lykkedes at holde fedtdepoterne i kort snor.

Med hensyn til at holde fedtdepoterne i kort snor er netop en low carb kost en fordel med mine gener. Da et lavere kulhydratindtag holder insulinniveauet nede og dermed ikke tilskynder yderligere lagring af fedtet. Uanset optager jeg dog en del af fedtet i kosten (FABP2) og særligt er en høj andel af umættet fedt kan være ufordelagtigt for mig (læs: den spiller skal vist med i testen som standard). Jeg ved den høje fedtandel gør underværker for mit blodsukker,  men det hjælper mig ikke til vægttab (læs: som flere ellers oplever på LCHF-kosten). Jeg lagrer ganske enkelt en stor andel af det fedt, jeg indtager (APOA2) og særligt det mættede fedt påvirker også min appetit i negativ retning (FTO).

Faktisk har jeg også en enkelt variation af genet, som vedrører blodsukkeret (TCF7L2). Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skal være obs! på mit blodsukker, men det står så også i mine gener. Min udskilning af insulin er ikke optimal i forhold til indtaget af mad. Faktisk så er udskillelsen af insulin forsinket, så mit blodsukker når at stige for meget efter måltidet, når der så udskilles en stor mængde insulin falder mit blodsukker og jeg bliver sulten igen. Sammen med min øgede appetit er jeg virkelig ikke alt for heldigt stillet her. Derfor blev jeg også ret glad, da Tatjana ikke ville anbefale periodisk faste til mig. Det er netop noget, som jeg ikke har kunne få til at fungere. Jeg bliver simpelthen for sulten og kan slet ikke spise mig mæt, når jeg små må spise. En low carb kost er selvfølgelig også fordelagtig i hele denne insulin-case. Desuden er det ikke længere et stort spørgsmål, hvorfor jeg ikke helt kan nøjes med tre store måltider. Kroppen har fordel af 4-5 fordelt jævnt ud over dagen til at holde blodsukkeret stabilt.

Selv om jeg anbefales en low carb kost, så kan jeg både ud fra mine gener (PLIN) og biosignaturen have fordel af at time indtaget af en smule kulhydrater i forbindelse med min træning. Min krop vil ikke mobilisere fedt som energi til træningen, så mine glycogen-depoter i musklerne udtømmes i stedet og kroppen bliver sulten. Kulhydrater vil derfor være hurtig energi til de sultne muskler og dæmpe min øgede sult efter træning. Desuden er det her en fordel med korte og effektive træningspas, da mere træning ganske enkelt gør mig mere sulten. I og med at min krop heller ikke er tilhænger af at forbrænde fedtdepoterne, vil træning på tom mave være en god mulighed for at presse den til det. Dog skal det holdes til korte træningspas, for at holde sulten i hævd. Den gode nyhed her er, at jeg har fordel af træning. Og træning er en god spiller i kampen mod den øgede appetit (FTO-genet), faktisk kan træning være med til at slukke/regulere netop den variation, hvor jeg er den heldige indehaver af en dobbelt variation (læs: tak, mor og far).

'Det er et mirakel, at jeg er så slank med de gener!'

to be continued...