tirsdag den 12. november 2013

gentest part I: den lange ventetid...

I forbindelse med min biosignature hos Tatjana valgte jeg også at lade mine gener teste, da jeg simpelthen bare er nysgerrig. Jeg sad som tidligere nævnt lidt fast og kunne ikke rigtig finde mit ståsted med kost og træning. Selv om jeg siden ultimo september/ primo oktober er nået frem til, at jeg bare gerne vil finde den kost, som ikke bringer min vægt i vejret. De sidste perfektionist-kilo arbejder jeg derfor på at blive venner med, da de måske bare skal være der. Kampen mod dem er i hvert fald trådt lidt i baggrunden i forhold til øvrige faktorer (læs: cortisolniveau just to mention one).


Ikke desto mindre, så er jeg meget spændt på, hvad mine gener kan fortælle. Jeg håber, at de overordnet kan gøre mig klogere på min krop og ikke mindst komme med lidt input til, hvordan jeg vedligeholder min 'happy weight' (læs: der hvor kroppen finder et naturligt leje, som den altid vender tilbage til og som der ikke skal kæmpes for at opretholde).

Det er nu snart fire uger siden, jeg sendte min lige spytprøve til test og resultatet skulle derfor dukke op lige om lidt...

Men hvad forventer jeg så at høre? 
Jeg er faktisk ret sikker på, at jeg har variationer i de gener, som har negativ betydning i forhold til vægttab. Min vægthistorie fortæller i hvert fald tydeligt, at jeg har svært ved at tabe mig - derfor mange år med yoyo-vægt, som også er baggrunden for, at jeg bare gerne vil finde min 'happy weight'. Jeg gætter faktisk på, at min krop måske ikke er så god til at nedbryde det mættede fedt, selv om jeg elsker dets effekt på min blodsukker. Desuden er der FTO-genet, som siger noget om appetitregulering - årsagen til min overspisnings-tendens skal måske findes her (læs: I guess so).

Med hensyn til min træning, så er det lidt spændende at finde ud af, om jeg har mest effekt af eksplosiv træning, udholdenhedstræning eller en kombination. Selv tænker jeg, at jeg er en kombination, men det kunne være fedt at falde i en af yderpunkterne og bringe mere fokus i min træning. Måske min krop slet ikke responderer særlig godt på indsatsen i træningscentret (læs: total ambivalent problemstilling, som en genvariation også skulle kunne sige noget om) - jeg savner i hvert fald de synlige resultater (læs: som måske gemmer sig under spækket).

Ud fra biosignaturen har Tatjana jo også allerede gættet på, at jeg måske ikke tolerer kulhydrater så skidt, som jeg ellers synes (læs: da jeg jo stor-trives med den meget høje andel af energi fra fedt). Hvordan den optimale tallerkenmodel ser ud for mig, tænker jeg som mindre fedt - måske 50-60 E%, protein omkring de 1,5 gram per kilo kropsvægt og kulhydrater for resten.

Jeg ser i hvert fald frem til at blive klogere på min krop.

to be continued...

12 kommentarer:

  1. Jeg tror da, du kan være ret sikker på, at du får at vide, at du ikke så godt kan nedbryde mættet fedt. Det er vist standard i resultaterne ;-) Men hvorfor er det egentlig dit eget indtryk? Jeg ved, du ikke spiser rødt kød ofte, men jeg havde aldrig tænkt på, at det skulle have at gøre med mættet fedt men mere at protein er hård kost for et belastet eller sart fordøjelsessystem...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Ja, jeg er også meget skeptisk over for de der standarder i testen, så jeg forventer egentlig ikke de store revolutioner - nærmere en bekræftelse. Det er hovedsageligt mit eget indtryk, at jeg ikke taber mig med den høje fedtenergiprocent i kosten (om det så er det mættede fedts skyld, skal jeg ikke kunne sige). Jeg har ikke lige tænkt på mit forbrug af rødt kød... I forhold til fordøjelsen kunne en pause måske være gavnligt (ligesom med de der mælkeprodukter tsk tsk).
      Jeg håber, som sagt bare, at jeg kan falde lidt til ro med kosten og det ikke gør tøjet kommer til at stramme...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Det giver også bedre mening ;-) Jeg studsede bare over, at det skulle være det mættede fedt. Jeg kan godt lide dine tanker omkring din "happy weight". Der tror jeg personligt, du kan finde meget.

      Og så synes jeg faktisk, at idéen med at forsøge at skyde fordelingen mellem kulhydrater og fedt er rigtig fornuftig. Dels for at give variation til en krop, som hurtigt "tilpasser sig", men faktisk også for at se om det kan skrue på vægten. Selvfølgelig ikke på bekostning af blodsukkeret, men det behøver det heller ikke nødvendigvis være. Om sommeren er det jo fx dejligt at lægge lidt frugt/bær og her om vinteren er det jo skønt at kunne spise de lækre rodfrugter.

      Slet
    3. Hej igen,
      Det var godt, det gav lidt bedre mening.
      Begrebet 'happy weight' er tyvståjlet fra en amerikansk blogger, men jeg er også vild med det og det helt sikkert der, jeg gerne vil hen.
      Ja, det tænker jeg også - den kræver lige lidt planlægning (af grøntsagssnitning) og ændring af vanerne med det meget fedt. Det er lige med at mærke, hvornår den tipper blodsukkeret, for det stabile blodsukker vil jeg ikke undvære.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Hej Sveske :-)
    Jeg håber du finder ro omkring maden, og at vægten vil ligge sig stabilt, uden drillerier :-)
    Som både Jane og dig selv, har jeg kun hørt et udfald af testen, nemlig at man ikke arbejder godt med mættet fedt, men til gengæld godt kan tåle flere grove kulhydrater.
    Men jeg venter spændt på, om dit resultat mon bliver et andet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vikki,
      Det håber jeg også. En stabil vægt har jeg ikke haft i mange år, så jeg håber den finder sig til rette med en sund LCHF-kost (ja, lad os nu se, hvad testen siger om den sag).
      Ja, det var også lidt den udlægning Tatjana kom med på forhånd dog ikke med en fordeling i nærheden af den almindelig gængse med 50-60 % kulhydrat.
      Da mit blodsukker trives SÅ godt med meget fed kost, har jeg ikke forsøgt mig med mindre fedt og mere kulhydrat for at se, om det kunne gøre noget ved fedttabet - derfor er der da den mulighed.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. Er mindst lige så spændt som de andre to- har jo selv et eksemplar liggende og er nysgerrig på om den ligner :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise,
      Ja, det ved jeg - tænker lidt, at jeg nok har samme variationer som dig. En del af min nysgerrig bunder dog også i, om jeg har fået tændt nogle uheldige variationer - gener hos søskende skulle jo være faktisk ens - og da min bror slet ikke ligner mig af statur - må jeg have tændt/slukket for de forkerte kontakter...
      KH
      - frk. sveske

      Slet
    2. Min bror og jeg er sjovt nok også helt forskellige , hvor min søster og jeg ligner hinanden i statur - sjovt nok :)

      Slet
    3. Hej igen,
      Ja jeg tænker også, at vi måske har samme gener, men derfor kan jeg godt have slukket/ tændt dem, som hindrer et slankere ydre.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  4. Plejer normalt ikke at skrive, men det lyder som om der er alt for meget focus på at tabe sig og ikke nok focus på velvære. For måske er din ideal vægt bare højere end du gerne vil have;0)
    Tror at afslappet forhold til mad og motion vil gøre livet og vægten mere stabil. Jeg mener dermed ikke at man skal slippe tøjlerne men måske bare lære at slappe af i forhold til- håber ikke jeg lyder som en sur gammel hejre :0) for det er jeg ikke, men jeg føler at mange yngre kun spiser lchf pga vægten. Jeg læser fortsat gerne og tit med på din blog ;0) - håber du finder det du søger !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne,
      Mange tak for din kommentar. Du har til dels fat i den lange ende. Jeg er dog ved at slippe fokus på vægttab/ fedttab (sidstnævnte er mit foretrukne, muskler vejer jo mere end fedt). Problemet er bare, at er der ikke noget, som fokuserer/ motiverer mig, så stiger min vægt bare, da for mange sunde sidespring kommer op banen. Det er lige med at finde den gyldne middelvej, hvor jeg stadig har fat i tøjlerne. Jeg er holdt ved LCHF pga. velvære! LCHF har netop ikke givet mig vægttab/ fedttab, men jeg har fået så meget andet, som jeg gerne vil holde ved. Det er i hvert fald slet ikke pga. vægttab, at jeg nu i snart 2 år har spist LCHF-kosten.
      KH
      - frk. sveske

      Slet