Nu er jeg også gået på påskeferie og derfor blev der i går lavet guf - fredagsguf på en onsdag - der jo næsten kriminelt... Jeg havde i hvert fald lyst til lækkerier og efter at være blevet fristet af snickers på instragram blev der lavet snickers. Jeg har tidligere lavet en ægte LCHF-version med smør, men denne gang valgte jeg at afprøve endnu en af Tasty Health's opskrifter. Dermed blev der lavet protein snickers. Jeg siger jer - smag ikke på den peanutmasse - det er cookie dough af bedste skuffe og svært at stoppe igen. Min bund blev lidt for våd, så jeg endte faktisk med at overtrække barerne helt her til morgen. Årsagen var den klat kokosolie, jeg valgte at tilsætte til bunden, så i opskriften neden for har jeg reduceret mængden af dadler en smule.
protein snickers
(25 stk.)
bund
75 g bløde dadler
½ spsk kokosolie
60 g mandler
½ scoop proteinpulver med chokoladesmag
2 tsk kakaopulver
peanutmasse
2 store spsk crunchy peanutbutter
1 scoop proteinpulver med vanillesmag*
1½ spsk SukrinMelis (kan udelades)
30 g salte peanuts
½ dl lunken vand
*jeg brugte casein i cookies&cream-variant, da vi ikke har vanille lige pt.
topping
mørk chokolade 86 %
fremgangsmåde:
- bund
1) Mal mandlerne til mel i en minihakker eller foodprocessor. Kom i en skål.
2) Bland protein- og kakaopulver i mandelmelet.
3) Purér dadlerne med kokosolien.
4) Rør puren godt ud i de tørre ingredienser til det samler sig til en masse - den skal være ret fast/ tør.
5) Beklæd en form med film og pres bunden ud i til den er ca. 5 mm tyk.
6) Sæt den evt. på frost, mens peanutmassen laves klar
- peanutmasse
7) Hak peanuts groft.
8) Bland peanutbutter, peanuts, proteinpulver og sødning godt.
9) Tilsæt vand lidt efter lidt til massen bliver ensartet og blød.
10) Bred peanutmasse ud på bunden.
- topping
11) Smelt chokolade over vandbad og pensel den på toppen**
12) Sæt på køl til den er stivnet og skær i mundrette stykker.
**Skær alternativt massen i bider og overtræk dem helt.
... enjoy!
Åh de ser jo vildt gode ud!
SvarSletDe er røget direkte på min to-try liste :)
Hej Camilla,
SletDe er så yummy! Er vild med cookie dough peanutmassen ;-)
KH
- frk. sveske
De er også på min to-try liste. mums!
SvarSletHej Stinna,
SletLyder godt - kan i hvert fald kun anbefale dem.
KH
- frk. sveske
Kære fitness-ekspert ;-) Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om det er bedst, at indtage "ren" protein efter træning eller om det er bedst at få nogle carbs sammen med proteinerne? Synes jeg har læst begge dele. Hvad forslår du?
SvarSletHej Jonna,
SletUha, jeg vil nu ikke kalde mig ekspert, så jeg spurgte lige eksperten ved min side... Musklerne skal gerne fyldes op med ren protein i den hurtigt optagelige variant - isolat - inden for 30 min. efter endt træning. Gerne sammen med aminosyrer - vi er glade for BSN's. Det er ikke ren mad, men her vinder udbytte af træning hos mig.
KH
- frk. sveske
Uha, se nu kom der ord, som jeg ikke lige er helt med på ;-) Isolat - er det bare proteinpulver? Mange proteinpulvere indeholder jo en hel del carbs, min gør dog ikke, er den så fin nok? Aminosyre? Hvad er det til? Og blandes det i proteinshaken, eller hvordan? Jeg er helt blank på dette område ;-)
SletHej igen,
SletIsolat er 100 % protein og hurtigoptageligt sammenlignet med whey. Vi har typisk Iso-100 fra Dymatize. Aminosyrer er bare et pulver, som blandes i post workout shaken.
Jeg deler jo seng med en nørd på området, så her trækker jeg lige på ham ;-)
KH
- frk. sveske
Kære frk. Sveske, kan du oplyse hvor meget et "scoope" proteinpulver er (1 spsk. eller ...)?
SvarSletMange tak for en altid spændende blog :-)
Hej,
SletTak for roserne ;-)
Et scoop svarer typisk til 25-30 g.
KH
- frk. sveske