torsdag den 14. marts 2013

mættende måltidssmoothie med æg - blåbær/lakrids



Tirsdag aften efter træning havde jeg flere ærinder og ikke lige nogen aftensmad planlagt - det er ikke den bedste kombi. Heldigvis havde jeg spist godt til morgen og frokost, som du kan se lige her. Derfor fik jeg lyst til endnu en gang at eksperimentere med en måltidssmoothie med æg. Jeg har tidligere lavet denne. Her har jeg kombineret med yderligere grønne ingredienser og andre gode sager. Den blev virkelig lækker og mættende(!). Nyd den morgen, middag eller aften. Alternativt del portionen i to eller udelad æggene og nyd den som snack mellem måltiderne fx post-workout med proteinpulver tilsat.

måltidssmoothie med æg - blåbær/ lakrids
(1 port.)

1 håndfuld frossen broccoli
1 håndfuld frisk spinat
1 håndfuld frossen blåbær
1/3 banan
½ lille avocado
1 bg past. æggehvide*
1 bg past. æggeblomme*
3 dl kokosmælk
1-2 spsk macadamiaolie med vanille**
frisk basilikum
1 stor tsk lakridsrodspulver

*eller blot to hele past. æg - jeg havde dem bare hver for sig.
**læg en vanillestang i en lille flaske macadamiaolie og lad den blive i til at give olien sød vanillesmag.

fremgangsmåde:
1) Kom alle ingredienserne minus æg og olie i en blender.
2) Blend til den ønskede konsistens og smag evt. til med ekstra lakrids og basilikum.
3) Tilsæt æg og olie - blend yderligere 10 sek. og servér straks.



Velbekomme!

2 kommentarer:

  1. Det lyder godt nok som en lækker og mættende sag! Så snart snestormen er drevet væk, må jeg teste den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jane,
      Det kan jeg skrive under på. Æg giver også god mæthed flydende.
      Ja - snestorm?! Nej tak, siger jeg bare ;-)
      KH
      - frk. sveske

      Slet