Mine tuber og bøtter er ved at være tomme og efter en længere periode med lappeløsninger og bringe mit lille 'lager' i bund, trænger jeg til at opgradere min hudpleje. Dertil vil jeg meget gerne modtage jeres hjælp og input.
Lige som min mad gerne må være ren og fri for tilsætninger, ønsker jeg det samme, når det kommer til min hudpleje. Det bedste ville være at kunne bruge ingredienserne fra køkkenskabene, så tips til dette er meget velkomne.
Jeg har blandt læst, at mandel-, jojoba-, avocado- og kokosolie skulle være godt til ansigtshuden - men hvilken er din favorit og hvordan bruger du den?
Min ansigtshud har tendens til tørre områder og jeg kæmper en del med tørhedslinjer og har brug for dybdegående fugt, så her tænker jeg, at olie i en eller anden ville være et godt løft.
Skulle jeg investere i en ansigtsplejeserie som dagligt supplement til det i køkkenskabene, har du da en favorit? Jeg har tidligere kigget op Estelle og Thilds serie uden parfume og lignende grimme sager, men ikke fået den afprøvet.
Jeg har brug for 'produkter' til at fjerne øjenmake-up, rense min hud og efterfølgende pleje.
Tips til hårpleje er ligeledes meget velkomne. Jeg tidligere fortalt, at serien fra Macadamia Natural Oil var rykket ind og den har jeg været rigtig glad for. Mine krøller har fået nyt liv, jeg fælder mindre og mit hår er generelt blødere. Lige nu overvejer jeg, om jeg skal fortsætte med denne eller afprøve en måske renere shampoo som fx Purely Professional (læs: er dog lidt bange for, at jeg vil savne olien). Til styling af mine krusede krøller bruger jeg typisk hårmousse og - lak fra Änglamark-serien eller Stuhrs Family-serie, som også er mærket af Astma- og Allergi Forbundet.
Godmorgen Sveske :-)
SvarSletHer får du mine bedste tips!
Mandelolie er den bedste make up fjerner i verden. Fugt en vatrondel, put et par dråber Mandelolie på, og selv den mest genstridige mascara kan ikke stå imod. Den kan også sagtens bruges i resten af ansigtet, og vil give en ret god fugt :-)
Kokos -eller Mandelolie med lidt blendede havregryn eller sukker (det farlige hvide stads) udgør en ret god scrub, som igen vil fugte huden samtidig.
Kokosolie er en virkelig god hårkur - bare var en skefuld mellem hænderne, og lad det sidde i 10-15. Skyl efter med en god shampoo.
Dr. Hauscka laver en virkelig god og fugtende dagcreme der hedder rosencreme, som kan købes i helsekosten.
Origins laver en genial fugtmaske der hedder drink up, og ligeledes laver de virkelig gode mascara og bb cremer. Ellers er nilens jord også super godt æå make up fronten.
Som ansigts rens kan jeg aller bedst bare lide neutrals som er fri for parabener og andre spøjse ting. Den er god for min hud, og meget skånsom. Og så er den tit på tilbud i fakta :-)
Matas natur laver også nogle udemærkede produkter synes jeg :-)
Hej Vikki,
SletIh - sikke mange gode og brugbare input.
Jeg skal da helt sikkert have fat i en olie som makeup-fjerner og ekstra pleje. Hvor finder du mandelolie? I helsekosten måske?
Den med kokosolie til håret er noteret. Jeg har brugt masken fra Macadamia-serien, men har kun lidt tilbage, så bliver det kokosolie fremover.
Jeg er ikke så god til de økologiske serier, da de mange planteingredienser ikke bliver kontrolleret og testet og der dermed er større risiko for allergi. Det er jo igen en afvejning.
Jeg har også tidligt haft Neutrals serie, men synes ikke, der er pleje nok i cremerne til min hud.
KH
- frk. sveske
Jeg kan SÅ meget anbefale A-derma. Har prøvet MANGE produkter og efter min hud begyndte at gå amok i urenheder, besluttede jeg mig for at droppe alt det, som er proppet med mystiske ting.
SvarSletSå jeg vasker min hud morgen og aften i A-dermas håndbar og bruger derefter fedtcremen. Og. Min hud er fantastisk! Det er jo meget forskelligt fra hud til hud, men min elsker hvertfald A-derma (og så er det ikke forfærdeligt dyrt). Så det skal næsten prøves (:
Hej Anne Sofie,
SletJa, jeg har kun afprøvet EXOMEGA fra A-Derma, som du ser på billedet. Måske jeg skulle gå den vej... i kombination med olie til at fjerne makeup'en.
Mange tak for dit input.
KH
- frk. sveske
Jeg bruger kokosolie til det meste; hårkur(hvor jeg gerne lader den sidde natten over, og så putter shampoo i håret som det første, altså også inden vand), hår samler/styling, bodylotion, ansigtscreme (her supplere jeg dg gerne med la roche possay fra apoteket),make up fjerner.
SvarSletDet er vitterligt den bedste makeup fjerner. Jeg måtte for et par år siden droppe at gå med mascara da min hud omkring øjnene simpelthen ikke kunne tåle at jeg fjernede min mascara, men det er helt slut nu! Er kæmpe fan af multiple purpose produkter :D
Ellers bruger jeg castor oil hvis jeg får lidt urenheder.
Jeg har faktisk tidligere prøvet cremer fra estelle og thild, og jeg var ikke begejstret, synes slet ikke at de fugtede i dybden. Som skin tonic synes jeg også at det er fantastisk at have en spray flaske med stærk kamille te i køleskabet. Det er også noget af en opkvikker!
Nu ved jeg ikke hvordan du har det med hårvask, men jeg vil gerne eliminere det til et par gange om ugen, så på sidste dagen bruger jeg gerne kartoffelmel som hårpudder, giver også en fantastisk volumen. Men det skal bruges sparsomt! ;)
hilsen Rikke :)
SvarSletHej Rikke,
SletIh, dejligt input. Jeg skal da have gang i det kokosolie til ansigt og hår, kan jeg godt læse. Varmer du det blot i hænderne og fjerner makeup'en med det?
Hvilken La Roche-Posay creme bruger du? Kan se, at Hydraphase måske er den serie jeg skal finde en creme fra, men der er jo nogle stykker at vælge imellem...
Jeg er på det seneste også gået fra at vaske hår hver dag til hveranden og det kan måske begrænses yderligere, selv om jeg synes det er svært, når jeg træner så meget, som jeg gør.
KH
- frk. sveske
Velbekomme :)
SvarSletJeg tager blot en lille klump op og varmer den mellem fingerspidserne. Det er ganske nemt!
Jeg bruger selv hydraphase intense, og hvis jeg har tørre områder bruger jeg toleriane ultra, men jeg bor også pt i Canada hvor der kan være meget tørt!
Jeg kan godt forstå problematikken. For det tager virkelig noget tid for ens hår at vænne sig til det, og den fase er bare ikke lækker ;). Jeg træner også selv 5-6 gange om ugen. Oftest så skylder jeg det bare, ellers så tørrer jeg det faktisk bare med en hårtørrer, på opfordring fra gun-britt ;)
/Rikke
Hej,
SvarSletPrøv at tjekke wellnessmama.com hun har virkelig mange gode opskrifter på gør det selv produkter til ca. alt(bodylotion til make up), med rene ingredienser, mange af dem fra køkkenet. Jeg renser pt. med mandelolie med den teknik hun beskriver og min hud er så fin. Bruger den også til øjenmakeup. Det er også fra hende jeg har tippet om arrowroot som tørshampoo (man skal nok være lyshåret for at den går an). På min to make liste står hendes opskrift på body butter. Hun skriver også noget om hvilke olier er bedst til hvilken hudtype osv.
/Maria :-)
Hej Maria,
SletMange tak for tippet - den side skal jeg helt sikkert kigge nærmere på.
Mandelolie er også rykket ind hos mig som make-up-fjerner og jeg elsker den allerede. Men er de nysgerrig omkring det med forskellige olier alt efter hudtype.
Jeg er desværre brunette og skal have fundet ud af, hvad jeg evt. kan bruge som tørshampoo for at undgå de hyppige hårvaske.
KH
- frk. sveske
Har du prøvet ansigtsmaskerne fra JorgObé? Dem er jeg begyndt at bruge, og de gør virkelig underværker for huden! De kan købes her: http://jorgobe.dk/
SvarSletHej Kira,
SletTak for tippet.
KH
- frk. sveske
Nu er denne artikel godt lidt af en ældre dato, men derfor kan det jo fortsat være godt at følge med. Jeg anvender selv olier til at fjerne makeup med, til at give håret fylde og til at pleje huden. Jeg bruger lidt forskellige olier alt efter humør og synes rigtig godt om dem Chleopatra sælger - https://www.chleopatra.dk - de har også rigtig gode beskrivelser af deres produkter og hjælper også gerne per mail eller telefon. Jeg fandt også engang en rigtig god liste hos dem, hvor man kunne se, hvilke olier, der bedst passer de forskellige hudtyper, men kan desværre ikke lige huske det direkte link. Håber du eller andre kan bruge dette. For naturlig kemifri hudpleje er bedst :)
SvarSlet