søndag den 3. marts 2013

søndagsforberedelser & chokolademousse


Traditionen tro (læs: haha!) brugte jeg i eftermiddag et par timer i køkkenet. Jeg havde lidt svært ved at komme i gang. Solskin burde opfordre til aktivitet, men... sådan var det ikke hos mig i dag. Forgæves var jeg i Netto efter kylling til en omgang deller, men uden held. Derfor måtte resterne fra fryseren tøes, selv om jeg kort overvejede at udskyde det til i morgen i håb om at kunne købe kylling til den tid. Det er nu en gang nemmere at afsætte tid til forberedelserne om søndagen, så sådan blev det i sidste ende.

Jeg lavede kyllingedeller med spinat & sesam, ordnede blomkål og broccoli samt snittede en god portion af begge til blomkål- og broccolicouscous med ekstra knas. Desuden røg der en portion proteinbarer og proteinkugler i fryseren.

Nu kan en ny uge bare komme an ;-)


Undervejs fik jeg sat en portion chokolademousse på køl, som jeg kunne forkæle mig selv med efter dagens 'arbejde' i køkkenet. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift, men rettede lidt til.

chokolademousse - all natural
(1 port.)

½ stor avocado
1 lille banan
2 tsk kokosfløde m. top
3-4 tsk raw cacaopulver
½ tsk vanillepulver
2-4 tsk kokossukker/ agavesirup eller tilsvarende dadler

topping
banan vendt i lakridsrodspulver
hakkede hasselnødder
granatæblekerner
frysetørrede hindbær
cacao nibs

fremgangsmåde:
1) Blend alle ingredienserne til en cremet mousse - tag evt. lidt banan fra til topping.
2) Smag til med sødning.
3) Kom moussen i en lille skål og sæt på køl en halv times tid.
4) Top med diverse toppings før servering.

...enjoy!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar