mandag den 31. marts 2014

ingefær-citron drik


Kunne en forfriskende vitamindrik friste? Selv er jeg vild med citron og starter hver morgen dagen med varmt vand med citronsaft. Denne variant med ingefær fristede i Anne Tjønneland & Anja Olsens 'Det gode helbred - Spis sundt & forebyg kræft', der udkom for et par uger siden. Det er selvfølgelig lidt mere avanceret end at presse en skive citronsaft i varmt vand om morgenen, men når den er kogt den koncentrerede 'saft' fint holde sig et par uger på køl. Desuden vil jeg gerne anbefale at bruge koncentrat i en lækker og læskende kold drik. Jeg har drukket cirka halvdelen af portionen ved at bruge den som smagsgiver til et glas iskold danskvand. Ingefæren giver en god intens smag, som spiller godt sammen med citronen. Opskriften er perfekt til at gøre brug af overskydende ingefær, hvis du som jeg ikke er storforbruger af denne samt anvende rigeligt indkøbte lækre økologiske citroner, som måske har set bedre dage. Det var i hvert fald situationen hos mig, selv fordrede min produktion af den skønne drik, som jeg gerne vil dele med dig.


ingefær-citron drik

100 g frisk økologisk ingefær
5 økologiske citroner
evt. 3 spsk honning*
2 dl vand

*jeg udelod sødemiddel, da jeg godt kan lide den syrlige og skarpe smag fra hhv. citron og ingefær.

fremgangsmåde:
1) Skræl ingefæren og skær i mindre stykker.
2) Vask citronerne i varmt vand og skræl dem. Citronskrællen gemmes.
3) Skær det hvide fra citronkødet og skær i centimeter tykke skiver.
4) Kom ingefær, citronskræl og - kød og vand (samt evt. honning) i en gryde og kog ved lav varme i 15 min.
5) Sigt blandingen og pres en smule med en ske, så du får mest muligt med.
6) Hæld koncentratet i et glas med låg og opbevar i køleskabet.
7) Ingefær-citron drikken blandes med vand i forholdet 1:4.




...enjoy!

2 kommentarer:

  1. Super tak, hvorfor kan jeg ik bare beholde skrællen på citron stykker når jeg koger, er det fordi det hvide skal væk? Og hvorlænge kan koncentratet holde sig i køleskab? Tusinde tak ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej,
      De hvide er meget bittert og fjernes derfor.
      Det kan fint holde en uges tid i køleskabet.
      KH
      - frk. sveske

      Slet