torsdag den 20. marts 2014

maddagbog no. 3

morgenmad (kl. 6.15):
LCHF kokosgrød møder cacao

formiddag (kl. 10.30):
en kop the med kokosolie

frokost (13.20):
grøntsagsfaldbrød med senneps-mayo og kyllingedeller med chorizo & feta + grønt

aftensmad (kl. 19.20):
sesampaneret kylling med senneps-mayo, grillede blomkål og spinat/ avocado i avocadoolie

I går, onsdag, gik den ikke helt med tre hovedmåltider. Selv om jeg havde fået den ellers supermættende kokosgrød til morgenmad, så blev jeg altså for sulten op ad formiddagen og der røg en stor teskefuld kokosolie i théen. Det gør altså bare underværker for sult og blodsukker - og så er det jo bare 'striks LCHF' ad første grad.
Madpakken varierede ikke meget fra de foregående dage, men succeser tåler jo også sagtens gentagelse. Desuden så mætter det rigtig godt med sådan et par deller-mader på grøntsager med mere grønt som tilbehør.
Sen, men super lækker aftensmad efter onsdagens bentræning blev en lækker kombi af kyllingenuggets forklædt i sesam og grillet blomkål , som bare kan ryge i ovnen og derefter indtages med lækker dip. Senneps-mayoen er blevet en storfavorit herhjemme til alle kyllingedellerne i madpakken, især. Nu må jeg bare snart have lavet en hjemmelavet med god olie og helt uden sukker.

God torsdag!

2 kommentarer:

  1. Ved godt dette spørgsmål ikke hører til dette indlæg, men jeg ved ikke hvordan jeg kontakter dig.
    Har du erfaring med fibrex i bageopskrifter, og kan det erstattes af fiberhusk og i hvilket forhold.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette,
      Du er altid velkommen til at spørge i kommentarfeltet (som du har gjort).
      Nej, jeg kender ikke fibrex, så om det kan erstatte fiberHUSK må jeg være svar skyldig på. FiberHUSK er fintmalede loppefrøskaller, så hvis Fibrex består af noget lignende kan jeg ikke se problemer I at erstatte med dette produkt.
      KH
      - frk. sveske

      Slet