mandag den 17. september 2012

anmeldelse: 'anders'

(billedet er lånt på nettet)

Søndag aften gik turen til Århus Musiktearter i selskab med brormand. Det var nemlig endelig blevet tur til endnu en gang at opleve Anders Matthesen live med hans nye show 'ANDERS'.

Forventningerne var høje. Anders har selv udtalt, at han er tilbage til den mere traditionelle 'stand-up-form'. Det var han også, MEN krydret med elementer, som jeg nok vil hævde, han er den bedste til. Showets kerne er: hvem gemmer sig bag Anden og Anders? Ifølge ham selv er de to vidt forskellige personer. Anden har i mange år været stand-up'eren og det illustreres ved, at han med mikrofonen i hånden kan sige alt(!)

Der er masser af grin fra både Anden og Anders, hvor sidstnævnte er ret dyb og showet derfor får en morale. Showet er på den måde ikke bare joke på joke, men en beskrivelse af personen bag etiketterne, som i den grad er krydret med sjove pointer.

Scenens imponerende dekoration er et symbol/ hjælpemiddel til at skrælle lagene af hans person, hvor han også joker med sine værdier i livet. Igen tilbage til, at jeg'et, Anders, og dermed showet har et dybere lag. Det er helt klart noget, som vinder stjerner hos mig og er med til at adskille ham fra mængden af stand-up'ere, som skyder frem overalt.

Til sidst er hans pointe, at det måske ikke gælder om at finde sit 'jeg', men finde væk fra sit 'jeg'. Vi skal altså ikke hænge fast i fortiden, men skabe os selv i fremtiden og yde vores bedste. Han er vild med et japansk/ kinesisk ordsprog, som betyder 'stram dig an'.

Har du ikke allerede billet, så jagt en (!), for det show er hele 5 ud af 5 stjerner værd i min bog.

2 kommentarer:

  1. Åh den kære Anders. Har været kæmpe fan i 10 år - og han bliver jo mere og mere fantastisk!!
    Så "Anders" for snart to uger siden og har så meget lyst til at se det igen :D

    SvarSlet
  2. Hej Anne Sofie,
    Jeg kunne så meget sidde på tilskuerrækkerne endnu en gang, men det bliver det nok ikke til, så må vente på DVD'en en gang i fremtiden.
    Han er bare virkelig dygtig og 'ANDERS' viser også en mere voksen og dyb side af ham, som jeg bestemt synes klæder showet/ham.
    - frk. sveske

    SvarSlet