søndag den 17. august 2014

protein 'mug cake' med sød kartoffel


Kage må være noget nær det lækreste eftertræningsmåltid. I hvert så skulle det i går afprøves, da jeg havde bagte søde kartofler på køl. Denne er inspireret af Morten - proteinopskrifter.dk, men jeg har modificeret opskriften til en chokolade/ kakao-variant. Chokoladekage er jo altid en vinder og desuden er det altid proteinpulver med chokoladesmag, vi har på lager.

Kagen er bagt med sød kartoffel, som giver den en skøn svampet og saftig konsistens. Desuden mætter den virkelig godt og giver en god portion carbs efter træning. I hvert fald bliver det ikke sidste gang, at sådan en kage udgør mit eftertræningsmåltid.

protein 'mug cake' med sød kartoffel
(1 port.)

100 g bagt sød kartoffel
30 g risprotein med chokoladesmag
20 g havregryn, evt. glutenfri
2 tsk alm. kakaopulver til bagning
1 æg
1-2 spsk vand
2 tsk Sukrin
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel

drys
kanel/ SukrinMelis

fremgangsmåde:
1) Blend eller mos kartoflen med en gaffel.
2) Rør alle ingredienserne god sammen.
3) Kom dejen i en kop eller skål, der kan gå i microovnen.
4) Bag kagen i microovnen 2-3 minutter ved fuld effekt. Hold øje og mærk på kagen undervejs. Den er færdig når den er fast.
5) Vend kagen ud på en tallerken og sigt kanel/ SukrinMelis ud over toppen.



...enjoy!

_____
Indlægget indeholder affiliatelinks.

2 kommentarer:

  1. Af og til bliver jeg lidt træt af, ikke at have en mikroovn ;-)
    Jeg laver gerne bananmuffins med butterbeans og bruger som eftertræningsmåltid og bliver hver gang overrasket over, hvor søde og lækre de kan blive uden anden sødning end banan!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva,
      Til eftertræningsmåltidet er microovnen perfekt - selv om jeg gerne ville sige, jeg ikke brugte den. En hurtig kage er dog slet ikke at kimse ad. Lyder også lækkert med bananmuffins, som jeg forestiller mig bliver dejlig svampede af butterbeans'ene - vil du måske smide tips til en opskrift?
      KH
      - frk. sveske

      Slet