fredag den 15. august 2014

spidskålssalat med brombær & chokolade


I sidste weekend var kæresten og jeg på brombærrov (læs: på hans opfordring). Det blev til godt to kilo friske flotte brombær. Vi foretrækker de lækre bær friske, så der blev guffet en hel del i weekenden. Desuden var det jo oplagt at tilføje deres friske sødme til søndagens salatproduktion. Jeg lavede to forskellige spidskålssalater med brombær - den første, jeg gerne vil dele med jer, er spidskålssalat med brombær og chokolade i mørk balsamico. Den er egentlig inspireret lidt af fennikelfræs. Når det sagt, så er chokolade, balsamico og brombær altså virkelig en dejlig kombination.

spidskålssalat med brombær & chokolade
(1 stor skål)

½ lille økologisk* spidskål
½ lille økologisk rød spidskål
en god håndfuld friske brombær
15-20 g god mørk chokolade 85 %
2-3 spsk mørk balsamico
2 spsk olivenolie
salt

*de økologiske er typisk noget mindre end de konventionelle, som selvfølgelig også kan bruges - måske bare 1/4 kålhoved til denne portion.

fremgangsmåde:
1) Snit spidskål i tynde strimler med en kniv eller på mandolinjern.
2) Skyl brombærene grundigt og lad dem gerne dryppe af på et rent viskestykke.
3) Hak chokoladen helt fint.
4) Bland balsamico, olie og chokolade i en skål. Smag til med salt.
5) Kom dressingen over de snittede kål og kram let til det er godt fordelt.
6) Top med friske brombær før servering.


Velbekomme!

6 kommentarer:

  1. Jeg prøvede for nylig fennikelfræs, den var godt nok hurtig væk, selvom jeg nok puttede lige lidt for meget lakridspulver i. Denne bliver nok også et hit. Dejlig med ny inspiration

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maddy,
      Fennikelfræs er en genial genvej til at spise masser af grøntsager :)
      Dejligt, du kan finde lidt inspiration til salatskålen herinde.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  2. Uhm ser virkeligt frisk og lækkert ud:-)
    Jeg har aldrig prøvet den sammensætning, men det skal klart prøves. Tak!

    Må jeg anbefale dit et rigtig godt spisested:
    http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/08/middag-pa-restaurant-vigen.html

    Nyd dagen.
    Lasse

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lasse,
      Jeg er vild med sammensætningen af bær, balsmico og her chokolade. Giv den et forsøg - jeg hører gerne, om den falder i din smag.
      KH
      - frk. sveske

      Slet
  3. hvor ser det flot ud!

    jeg glemte at svare dig på det mht. blogdesign: jeg fik hjælp af Frk Kræsen, Linn, til at lave mit design. :)

    //Marian

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marian,
      Mange tak for input.
      KH
      - frk. sveske

      Slet