En grøn sommermåned er gået. 'Grøn' i den forstand, at der stadig spenderes mange penge på grøntsager herhjemme. Jeg vil rigtig gerne spise et kilo grønt om dagen, så der skal meget grønt til og det må rigtig gerne være økologisk. Ud over det grønne, så er der også skruet op for proteinindtaget siden jeg har sluppet mælkeprodukterne - der skal jo noget andet til at skabe mætheden, når fedtindtaget går ned.
Kød-andelen hjælper ham den lækre herhjemme også godt til med at hive op.
Denne måneds fordeling i ciklen nedenfor ligner meget junis fordeling. Lidt mere 'nuts&oils' og lidt mindre 'frugt&grønt' er de små udsving, der er at berette om. Det skyldes vist primært nedsatte kerner/ frø, så lageret blev fyldt op og så har det været nødvendigt at shoppe olie. Sidstnævnte er blevet min primære fedtkilde.
Mejeri-andelen er gået yderligere ned. Jeg holder mig nemlig forsat fra mælkeprodukterne, så denne andel udgøres af æg. Og her har jeg fundet en ægge-pusher, så der er nu er friske og billigere æg at hente på den konto. Dejligt at kunne spare nogle penge på noget, som er fast ingrediens i mit køleskab. Det er da også blevet til et par æggekager på aftenmenu - da energien til det der madlavning ikke lige har være der i varmen.
Det kan desuden ses på carbs-andelen, at jeg nu har fået 'carbtiming' ind i min kost. Der blevet indkøbt glutenfrie havregryn og riskager til det formål. Kæresten spiser selvfølgelig også stadig sine carbs, så mit forbrug er lagt oven i og hiver procentandelen op.
Trods en smule mindre kreativitet i måltiderne, er denne måneds madbudget røget i vejret. Dermed må jeg nok indse, at det samlede forbrug ikke lige kommer på den anden side af de 4.000 kr. Juli måneds forbrug landede på 4.421,28 kr. Økologi-andelen blev en smule lavere denne måned, men 51 % er nu også godkendt.
Øko-andelen for juli ramte: 51 %.
Det samlede forbrug for juli landede på: kr. 4.421,28.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar