Jeg indså rigtig mange ting undervejs - bogen var virkelig en øjenåbner for mig. Vigtigst var det nok, at jeg jo pt kører Whole30-kost og netop den kost skulle ikke stresse min krop, men derimod skabe balance i hele systemet. Men hvad nytter det så, at jeg ved siden af fortsætter med at stresse min krop med overdreven træning
Jeg hoppede jo med på Whole30-bølgen, da jeg følte min krop stod i stampe/ sagde fra. Om det i virkeligheden var mere træningen end kosten, som var blevet for meget - det må stå hen i det uvisse. I hvert fald, så kom der facts (læs: som jeg ikke har ville indse) på bordet med Bogdanovas bog.
Allerede fra første kapitel kunne jeg jo se, at jeg havde en krop, som ikke trivedes på grund af for meget træning og ikke mindst alt for lidt restitution til at opveje det - jep, en klar type 4 her.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har vores logistiske udfordringer på hjemmefronten efter vi flyttede til ny by i december sidste år. Det har altså stået på i et halvt år, at jeg har følt mig presset på tid og dermed manglende restitution og den der berømte 'migtid', som ikke er noget nyt(!). Jeg er bare ikke god til at lytte til kroppens signaler, når perfektionisten stadig får lov til at tage teten og overdøver min indre stemme med alle de gøremål, jeg lige skal have klaret først.
Grunden til min begejstring for bogen skyldes nok i høj grad, at den 'rammer' ind i mit liv lige nu, hvor jeg kører Whole30, som er med til at sætte en masse tanker i gang både omkring kost og træning, ja faktisk hele vejen rundt. Det kan godt være, at jeg har været/ er træt af sult, cravings og planlægning af måltiderne, men hold nu op, hvor man lærer noget undervejs.
Derfor kan det vel også siges at være på tide, at jeg gør noget ved den der trænings- og restitutionsdel af mit liv.
Jeg har derfor taget Anna Bogdanova 'i hånden', sat mit fitnessmedlemsskab i bero (læs: det var faktisk en nem beslutning, det er konsekvensen, som er yderst angstprovokerende) og kastet mig ud i den første af de syv uger, som hun gennemgår i ' Skyhøj forbrænding' - læs min anmeldelse lige her.
Lytter du til din krop?!
Som du ved kære Sveske, så glæder jeg mig til, at følge med i din rejse :-)
SvarSletRigtig meget i lige måde, kære Vikki.
SletJeg forsøger at lytte til min krop. Har stadig lidt crossfit-mentalitet over mig, men det er væsentligt mindre efter at have været igennem Anna Bogdanovas Balder uden buler én gang. Er igang med runde 2 nu og har også fingrene i bogen Skyhøj forbrænding.
SvarSletFor mig handler det meget om at lytte og respektere kroppens signaler. Træning skal give overskud. Energi. Hvis jeg skal kæmpe med en gentagelse af en øvelse, så skal jeg lave færre gentagelser næste gang. Eller længere pause. Og det er ok. :-) Også selvom jeg tidligere har taget flere eller tænker jeg "burde" kunne tage flere gentagelser. For det er min krop der skal sætte dagsordenen, når det gælder træning. Ikke min hjerne.. hehe.
Hej Ditte,
SletJeg vil helt sikkert tage med mig, at træning skal give overskud og den ikke må gøre ondt. Det er meget anderledes end tidligere, hvor smerte = itu muskelfibre = større muskler i mit hoved, men ikke på min krop. Derfor er der også noget der siger mig, at jeg bliver rigtig glad for den beslutning om at trække stikket.
KH
- frk. sveske
Kære Sveske (del 1)
SvarSletJeg ville egentlig skrive en mail, men jeg kan ikke finde en adresse. Så nu kommer det her på en kommentar i stedet i et ældre indlæg, så det bliver lidt mere privat måske :)
Jeg har fulgt din blog og madeventyr i lang tid. Det er hyggelig læsning og altid dejlig at blive inspireret, og jeg synes, du virker rigtig sød og sympatisk.
Selv har jeg prøvet kræfter med alt muligt forskelligt rent kostmæssigt. Dog slet ikke så slavisk og dedikeret, som du går til opgaver - props for det :)
Jeg har flere gange hæftet mig ved, at er ked af din stresstopmave og faktisk træner ret meget - men måske uden de store resultater? Med den dedikation du lægger for dagen, synes jeg, det er ærgerligt, at du skal kæmpe med lidt ekstra kilo, hvis det er noget, der går dig på. Og det er ærgerligt, hvis din kost sætter en stopper for din træningsfremgang - hvilket jeg godt kunne mistænke den for.
Med mig selv har jeg opdaget, at jeg fik det bedre på alle måder, da jeg holdt op med at læse så meget og leve så meget i maduniverset, og det har været befriende :) Grunden er, at man pludselig kan 'mærke' en masse ting - overfølsomhed over for mælkeprodukter og gluten. Oppustethed, irriteret tyktarm, opstødt, dalende blodsukker og så videre. På et tidspunkt begynder man også at snakke om 'rigtig mad' og fornægter fødevarer, fordi man ikke synes, kroppen har godt af det. Men indimellem tror jeg, at vi kommer til at påføre os symptomerne selv, fordi vi læser ting og sager og forsøger at finde årsagsforklaringer på alt.
Mit ærinde for at skrive er egentlig, at jeg ville ønske, du havde lyst til at prøve en kost af, der inkluderer kulhydrater i helt andre mængder end det, du gør nu, og formentlig også i andre mængder det, der venter med carbtiming i den nye bog, du har læst.
Du er om nogen i stand til at leve under restriktioner, og jeg tror på, at hvis du fik en kostplan med et kalorieantal om dagen fordelt på protein, fedt og kulhydrat, som du skulle overholde, så ville du gøre det til UG. Og du ville komme af med de overflødige kilo, du er træt af samt opleve fremgang i din træning.
Selv er jeg 30 år og har for første gang for nyligt prøvet at veje min mad af. Det troede jeg aldrig, jeg skulle, men ærligt, så er det altså ikke svært eller træls, som jeg troede. Hvis alt i dig skriger imod, så forstår jeg, men tag det som en udfordring. Så ved man, hvad det er, og så kan man beslutte sig for, at man ikke gider. Men det giver faktisk et ret godt indblik i, hvad der egentligt ryger indenbords, og det kan nok forklare topmaven. Om ikke andet, så prøv det i de 30 dage ligesom whole30. Det er ingenting i et langt liv :)
Jeg har haft stor frihed i min kost i de dage, jeg har prøvet at tælle kalorier. Min kæreste har bare fortalt mig, at jeg skal ramme eksempelvis 2000 kalorier per dag fordelt på x protein/kulhydrat/fedt. Der har været forskellige makrofordelinger og kalorietal alt efter, hvad jeg har skullet træne. Jeg har bestemt ikke sultet, og jeg er også en sulten dame, skulle jeg hilse at sige :) Men at der ikke har været decideret angivelse af fødevarer på, har jeg gjort, at jeg kan spise, hvad der lige passer ind. Jeg taster jo bare ind, hvad jeg spiser på bodybuilding.dk eller lignende madplan-systemer. Den regner det hele ud. Og så kan jeg jo bare se hen ad dagen, hvad jeg mangler for at nå mine kalorier og makrofordelinger. Har jeg lyst til omelet til morgenmad, så spiser jeg det. Har jeg lyst til havgregrød, så spiser jeg det. Og så tilpasser jeg i dagens løb.
Del 2
SvarSletSelv har jeg levet ret low carb, så det var noget af et chok at se, hvor mange flere carbs jeg skulle have på mine bendage eksempelvis. Og når man har fået at vide, at carbs er evil og gør dig tyk, din blodsukker ustabilt og hvad ved jeg, så skal man lige tage tilløb. Men jeg kan jo se, at det virker. Og hvis man et øjeblik bare glemmer og lader være med konstant at 'mærke efter', så går det jo egentlig meget godt.
Det var egentlig bare det. Jeg vil utrolig gerne hjælpe og svare på spørgsmål og alt det der. Jeg håber, du tager godt imod det, og ikke bliver hverken sur eller ked over det. Jeg vil bare hjælpe (og nej, jeg ved godt, du ikke har bedt om det) eller om ikke andet sætte nogle tanker i gang om, hvordan du kommer af med maven og bliver et jern i træningscentret. Du skrev på insta for ikke så længe siden, at du spiser gulerødder for carbs som postworkout. Men der er så meget mere at hente, hvis du turde smide noget ekstra på. Vi er alle sammen forskellige oppe i hovedet men individuelle tankemønste og følelser kan ikke lave om på, at fysiologisk fungerer vores kroppen i bund og grund ens.
Kh Mette M fra insta
Kære Mette,
SletTusinde tak for din lange kommentar. De er altid velkomne og jeg lytter gerne til andres erfaringer.
Jeg er netop i proces omrkring min træning og kost. Kulhydraterne inviteres indenfor med carbtiming i babysteps (da jeg tidligere har haft store problemer med ustabilt blodsukker og diverse negative konsekvenser deraf, som jeg ikke hilser velkommen i mit liv).
Jeg er ret overbevist om, at LCHF har nedsat min forbrænding og jeg derfor ikke kan holde min vægt nu efter 2 år på den kost. Jeg har holdt ret stædigt ved, da min krop trivedes bedre end nogensinde og jeg kunne holde mit blodsukker stabilt.
Jeg har en lang historie med kalorie-tælling bag mig og der vil jeg ikke hen igen. Jeg er måske meget god til at leve stringent, men ikke for livet og jeg vil gerne finde min kost for livet. Den livsstil, som passer til mig - både når det kommer til kost og træning.Jeg ved jeg kan tabe mig ved kcal-restriktion, men der lever jeg ikke, så lever jeg hellere med lidt ekstra kilo. Det er egentlig mest en oppustet mave, som irriterer mig og en fordøjelse, som ikke fungerer. De ekstra kilo opnår jeg større og strørre accept af, heldigvis.
Interessen for mad slipper jeg nok aldrig, men Whole30 har givet andet lys på hele den sag og sat mange tanker om min kost og mit forhold til mad i et andet lys (mere om det efter Whole30).
KH
- frk. sveske
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletPyh, jeg er lettet over, du ikke har taget det på et dårlig måde :)
SvarSletDin interesse for mad skal du bestemt ikke slippe. Jeg går selv super meget op i det, jeg er bare blevet mere afslappet omkring det, og for mig har det været en befrielse. Jeg tror, du har ret i, at din forbrænding er gået i stå. MEN ligemeget hvad du gør, så glæder jeg mig rigtig meget til at læse om dine tanker efter whole30 og til forsat at følge dig her og på insta :)
KH Mette