Maj måneds madbudget. Jeg tror lidt, jeg har fortrængt det, da jeg godt havde en fornemmelse af udfaldet. Den første uges tid havde vi stadig ferie og midt i måneden startede kæresten på diæt og jeg kort efter på Whole30. Det betyder stort indkøb af kød og grøntsager, hvilket også er ret tydeligt at se på nedenstående lagkage-diagram.
Kød-andelen er egentlig meget lig sidste måned, men det er taget ud af et større samlet forbrug. Kæresten er stadig en stor aftager her, men jeg har også øget mit proteinindtag. Der er blevet indkøbt mere øko-kød end vanligt. Desuden er grillsæsonen også medvirkende til øget kød-indkøb.
Frugt&Grønt-andelen er øget drastisk. Det var næsten forudsigeligt, da jeg spiser virkelig mange grøntsager på Whole30. Jeg prioriterer økologi højt her og det er også blevet til et par leveringer fra Aarstiderne i denne måned, da supermarkedernes udvalg er meget begrænset, desværre.
Efter ferien var der dømt mejerifrikost til mig og det ses tydeligt i mejeri-andelen. Den udgøres stort set kun af æg og smør (til klaret smør). Den tendens fortsætter også i juni, da Whole30 er på banen og jeg ret sikkert har fordel af at begrænse mejeriprodukterne fremover...(desværre!).
De øvrige andele; Carbs, Diverse/fornøjelse, Nuts&Oils og Konserves, ligger ret lavt og nogenlunde på niveau med sidste måned. Med farvel til 'mælken' er chokoladen også sat på pause. Med Whole30 har der ikke været det store behov for opfyldning på Nuts&Oils og Diverse, da kosten ikke indeholder diverse søde sager og andre erstatninger. Det er da en besparelse, når nu grøntforbruget er skruet i vejret.
Månedens samlede forbrug løb langt op på den anden side af 3.000 kr. denne måned. 4.576,40 kr. er blevet spenderet og hvad kan jeg sige? Vi spiser godt og vi spiser sundt - det koster penge. Øko-andelen lå da også helt oppe på 59 % for månedes madindkøb, så det er mere end tilfredsstillende - selv om 100 % er det
Øko-andelen for maj ramte: 59 %.
Det samlede forbrug for maj landede på: kr. 4.576,40.
Jeg er altså helt vild med, at du fører statistik over forbruget - det er spændende, at følge med i.
SvarSletJeg har faktisk regnet på det, og vi kommer til at spare penge på, at købe grønt fra årstiderne i forhold til supermarkedets øko-priser, og så er udvalget og friskheden jo en helt anden.
Samme tid har vi lige bestilt kød fra en gård, som kommer i slutningen af måneden. På den måde bliver det en del nemmere, at holde styr på, hvad pengene er brugt til, så måske jeg gør dig eksemplet efter snart ;-)
Hej Vikki,
SletDejligt med lidt kommentarer til madbudgettet. Jeg synes, det er meget sjovt at have til sammenligning. Er altid nysgerrig - hvor meget økologi kan jeg komme op på ;)
Jeg ved nu ikke, om jeg kan spare noget på Aarstiderne, men de er nødvendige pga. udvalget i supermarkederne. Jeg vil have IRMA! Kvaliteten spiller dog også ind. I dag var min nyankomne broccoli dog gul, så den må spises i aften... ØV! Jeg har også kigget på kød et par steder. Men de er endnu ikke blevet afprøvet. Hvor har du bestilt?
KH
- frk. sveske
Jeg har bestilt fra johannesminde.dk. Dem har jeg hørt meget godt om. Jeg ville gerne bestille mere lokalt, men der er ikke nogen steder, der har samme udvalg til den gode pris. Det kommer fra Skandeborg, så jeg synes, at jeg går lidt på kompromis miljømæssigt grundet den transport det skaber.
SletTil gengæld bliver deres dyr kun transporteret 10 km, når de skal slagtes, så det opvejer lidt.
Jeg får min første levering på søndag, og regner med, at skrive noget om det på bloggen med kvalitet, smag, pris osv :-)
Det er en del dyrere end supermarkedets kød, men jeg stoler ikke så meget på Friland Økologi efter jeg fandt ud af, at det hører under Danish Crown, som jeg i øvrigt også helst vil boycutte efter deres meget lidt fine stunt over for medarbejderne, og dyrenes lange transportid til slagtning.
Så nu ser vi!
Hej igen,
SletDer har jeg også været inde og kigge. Slagtersørensen.dk har jeg også luret på. Jeg glæder mig meget til at læse den anmeldelse. Jeg ville rigtig gerne skifte 100 % til kød fra gårdbutik, men lige nu er supermarkedets udvalg et kompromis - kærestens kyllingeforbrug er stadig konventionelle fileter. Men vi rykker os den rigtige vej og jeg får ham mere og mere overbevist om værdien af gode råvarer.
KH
- frk. sveske
P.S. Desuden er jeg ked af, at Hanegal er forsvundet i Dansk supermarkeds butikker :(
SletDansk supermarked - er det ikke Bilka, Netto og Føtex?
SletFor jeg har lige købt både spegepølse og bacon fra Hanegal i Bilka, da der var -25%.
Min Bilka er i øvrigt også begyndt, at forhandle økologisk bacon fra Aalbæk, så der har været en buffer, når Hanegals blev udsolgt.
Jo, det er det ;)
SletSnyd - tror måske også der er spegepølse tilbage, men deres lækre tynde grillpølser, frossen kylling og vist også bacon er væk :( Der er dog kommet Aalbæks pølser og bacon på hylden i min Bilka, men jeg ville gerne have de tynde pølser, øv!
KH
- frk. sveske