dag 25-26
Med kød på morgenmenuen har jeg opnået bedre mæthed og så hjælper det meget med et lille ekstra måltid om eftermiddagen. Dermed kan jeg koncentere mig om at lave aftensmad uden en rumlende mave. Alligevel er jeg ret så sulten, når maden kommer på bordet og spiser gerne 1½-2 portioner.
Dag 26 var der desværre ikke kødrester til at skyde dagen i gang på, så det måtte blive en gang røræg med en rest nem bearnaise. Og dermed proved mætheden fra kød er længere.
Grundet ærinder efter arbejde blev det en sen, men stor og lækker reste-frokost a la alt godt fra køleskabet. Selv om sofaen trak blev der da også lavet aftensmad - igen med bønnefritter. Heldigvis har jeg lige fyldt adskillige poser økologiske frosne bønner i fryseren, da der var tilbud. De er nemlig fuldt ud inviteret ind i min kost igen. Nem og mættende fredagsmad er ikke at kimse ad.
Maven har artet sig en smule bedre, så jeg er fortrøstningsfuld. Desværre udebliver energiboom'et. Måske havde jeg bare et rimeligt energiniveau forud for Whole30 eller jeg forventer mig for meget. Jeg er træt kl. 21 og hopper gerne i seng på det tidspunkt. Til gengæld er jeg godt kørende om eftermiddagen - bedst på dage med træning og et lille måltid. Der kommer i det hele tage mange gode erfaringer til undervejs på sådan 30 dage. Samlet opdatering kommer snart - 4 dage to go!
Eat.Real.Food.
Go Whole30!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar