fredag den 21. februar 2014

weekend dessert? LCHF chokolade-fondant



Uhm dessert! Jeg ville så gerne sige, at jeg holder de lækkerier til weekenden - but who am I kidding? Denne lækkerbisken blev dog bikset sammen til lørdagens sofahygge. Trods mit daglige alt for store chokoladeindtag, så har lysten til både chokoladekage og -mousse spøgt i baghovedet. Anne på Den omvendte verden har blogget god inspiration til begge og denne blev da også lavet med inspiration fra netop Annes opskrift.
Fondanten er virkelig intens og tilmed nem at kreere. Jeg savnede faktisk kun lidt mere skorpe, så er der nogle af jer, som kan komme med input til det formål, skal I være meget velkomne. Når det er sagt, så fungerer opskriften rigtig godt og det er i den grad en dessert for chokolade-elskeren. Prøv den!

LCHF chokolade-fondant
(2 portioner)

60 g smør
75 g mørk chokolade min. 70 %
½ tsk vanillepulver
30 ml past. æggehvide*
40 ml past. æggeblomme*

*kan erstattes med to små hele æg. Jeg havde dog past. æggehvider og -blommer i køleskabet.

fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader.
2) Smelt smør og chokolade i en gryde ved svag varme.
3) Pisk imens æggehvider og -blommer med vanillepulveret til det er skummende.
4) Tag gryden af varmen, inden chokoladen er helt smeltet. Rør chokolade og smør til en ensartet masse.
5) Sæt chokoladen til afkøling på køl cirka 10 min., så chokolade og æg får nogenlunde samme temperatur.
6) Vend forsigtig chokoladen i æggene.
7) Fordel dejen i to smurte ramekiner.
8) Bag fondanten midt i ovnen ved 200 grader i ca. 8 min. Hold øje og tag chokolade-fondanten ud, når konsistensen er let 'blævret'.
9) Lad afkøle kort i formene inden de vendes ud på en tallerken - servér straks.

tip!
Servér gerne chokolade-fondanten i selskab med god hjemmelavet vanilleflødeis og evt. lidt syrlig hindbærpuré.


 

...enjoy!

5 kommentarer:

  1. Måske kan det give mere skorpe at bage ved varmluft, hvis du har mulighed for det. Ellers evt. Hårdere varme eller længere tid, der kan det være en hjælp at dejen er afkølet gerne i fryseren. De kan godt bages når de er dybfrosne, mener det tager ca 12-15 min istedet.
    Håber det kan hjælpe dig.
    Kh.
    Anne-Marie

    SvarSlet
  2. Altså, jeg har en opskrift på nogle fuldstændig vidunderlige chokoladekager med mascarpone. Det er ikke chokoladefondant, men de er ren fantastisk chokoladenydelse, lækkert klistrede og med mere "skorpe", som du efterlyser. Prøv dem, opskriften er på min blog.

    SvarSlet
  3. Hej,
    Mange tak for jeres input til en mere sprød skorpe.
    God idé med at bage dem fra frost.
    Tak.
    KH
    - frk. sveske

    SvarSlet
  4. Jeg ved at "normale udagver" af chokoladefondant'er indebærer at man drysser de smørsmurte forme med sukker inden dejen hældes i. Måske man kunne det samme med sukrin gold? Men jeg ved ikke om sukrin kan nå at karamelisere så hurtigt.
    KH
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne,
      Det er da et tip, der er værd at afprøve.
      Tak.
      KH
      - frk. sveske

      Slet