en flybillet ud af hverdagen, tak

Endnu en gang har Charlotte ramt plet hos mig med et af sine fantastiske indlæg, som stort set altid giver et eller andet at arbejde med inden for den mere mentale del af sundhed. Jeg elsker den holistiske tilgang til begrebet og her er Charlottes skriverier altså fantastiske.

Dette indlæg er opstået på baggrund af dagens indlæg ovre hos netop Charlotte. Har du ikke allerede været forbi, kan jeg kun opfordre til at drible over og læse med.

Jeg har tidligere skrevet om mit behov for ro og migtid - ja, det var vist faktisk et af mine ønsker for 2014, at blive bedre til at tage den der migtid. Grunden til, at Charlottes indlæg netop var yderst relevant for mig er, at det mindede mig om netop det ønske for og løfte til mig selv. Reminderen var/ er meget velkommen, for hvordan går det lige med at trække stikket ud, når det spidser til? når hverdagen strammer grebet om mig? Svaret er helt ærligt, ikke alt for godt - i hvert fald for nuværende. Jeg står nemlig midt i sådan en 'stram' hverdag, som for alvor sætter spor - eller i hvert fald har den givet sine tydelige tegn (læs: kroppens råb om hjælp vel sagtens) - det er gået ud over min nattesøvn. Dårlig nattesøvn er bare så enerverende. Og for mig er det den direkte vej ind i en rigtig dårlig spiral af dårlige valg, særligt når det kommer til alle mine ellers sunde vaner. Det er netop derfor, der bør stoppes op = migtid, hvor vejret bliver trukket helt ned i maven. Lade arbejde være arbejde, nullermænd være nullermænd og ja den sunde mad laver desværre ikke sig selv - men måske ham den lækre kan lokkes - det er jo Valentines Day i morgen (læs: ikke at det er noget, vi fejrer).

Til det formål er min ugentlige yogatime ellers fantastisk, men der står selvfølgelig vinterferie på skemaet i denne uge, så ingen yogatime. Derfor faldt valget i stedet på sofatid i selskab med en god film og dette indlæg. Ja, min blogging er altså bare fantastisk afkobling, når det kommer til de mere teksttunge indlæg. Det er faktisk en relief at få det ned på skrift, så ligger der da en reminder til mig herinde også.

Når hverdagen strammer til på den her måde, så vil jeg bare gerne flygte. Den trang blev i dag konkretiseret ved søgen efter flybilletter (læs: ja, i arbejdstiden). Charlottes kloge tolkning er, at der mangler noget i min hverdag - ellers ville behovet for fulgt ikke være der. Hendes råd var, at det måske var tid til at sende et ønske ud i universet - ønsker jeg et selvstændigt eller mere fleksibelt arbejdsliv? Mit eget umiddelbare svar ville nok være det mere fleksible arbejdsliv. Tanken om at være min egen chef er dog også tillokkende eller i hvert fald ikke direkte afskrækkende, så det ønske må sendes afsted. Indtil da burde jeg gøre mig selv den tjeneste at gøre det konkrete - undersøge mulighederne for et mere fleksibelt arbejdsliv. I min nuværende stilling og med de pt presserende opgave ville det være oplagt med muligheden for at arbejde hjemmefra. Jeg er sensitiv og her indbefattet rigtig dårlig til at gå ind i min egen bobbel, når jeg skal koncentrere mig om mine opgaver i det åbne kontorlandskab. Derfor er dette ønske heller ikke nyt (læs: heller ikke for min chef).

Arbejde er ikke alt, men næst efter søvn er det den beskæftigelse, som optager flest af døgnets 24 timer. Ved siden af jobbet forsøger jeg dagligt at finde tid og kompromiser i forhold til de ting/ gøremål, som giver værdi for mig. Det kan dog altsammen SÅ nemt løbe af sporet, når for eksempel ens nattesøvn udfordres på baggrund af en hverdag, som strammer til, når der lige skal ydes lidt ekstra. Desuden indrømmer jeg blankt, at jeg ikke er god til at slække på alt det huslige, når jeg bør - når andre gøremål kræver ekstra ressourcer, som det lige nu er tilfældet i mit arbejdsliv. Frem med Sjuske-Sveske, så energi-regnskabet har en større sandsynlighed og bedre mulighed for at gå op.

Hvor god er du til at lytte til din krops behov?