Successer fortjener gentagelse. Men ikke desto mindre er det længe siden, jeg sidst har lavet grøntsagsbrød a la disse. Faktisk var det kæresten, som gerne ville have dem på menuen søndag aften. Perfekt til en pimpet burgerbøf og alke de skønne toppings. Opskriften minder meget om mine tidligere, bortset fra der er tilsat lidt kerner/ nødder for at tilføre lidt mere bid i brødene. Det fungerer rigtig godt og derfor er det ikke sidste gang, jeg bruger lige netop denne opskrift.
grøntsagsbrød
(10 stk.)
ca. 500 g grøntsager*
1/2 dl solsikkekerner
5-6 paranødder
50-60 g ost
2 æg
3 måleskeer loppefrøskaller/ HUSK
1 tsk Urtekram grøn dipmix
1 tsk basilikum
1 tsk urtesalt
et drys cayennepeber
* jeg brugte en blanding af savoykål, broccoli og squash
fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader.
2) Riv squashen groft og vrid den for væske.
3) Blend/ hak kål og broccoli fint i minihakkeren.
4) Blend/ hak kerner, nødder og ost i minihakkeren.
5) Rør alle ingredienserne godt sammen.
6) Sæt klatter af den grønne masse på bageplade beklædt med bagepapir.
7) Bag grøntsagsbrødene ved 200 grader i ca. 20 min.
...enjoy!
Ser lækre ud :) - når du skriver måleskeer , er det så den lille grønne ske der ligger ved HUSK!?
SvarSletMarianne
Hej Marianne,
SletJa, det er nemlige lige præcis den grønne måleske fra HUSK-pakken.
Jeg tror en ske indeholder 1,5 g, så der skal ca. 5 gram i her, hvis du ikke har skeen.
KH
- frk. sveske