torsdag den 2. januar 2014

nytårsmenuen 2013/2014

appetizer:
ostechips og grønt i stave med dip

hovedret:
ribeye med bearnaise, ovnkartofler, flødebagte grøntsager
& sprød spinatsalat

dessert:
hvid chokolade- og Bounty is

midnat:
hjemmelavet kransekage med nougat

snack:
nøddeknas

Årets sidste aften i det bedste selskab aka ham den lækre, bød selvfølgelig også på lækkerier til ganen. Kreativiteten var ikke den store, men en sikker vinder er en god stor bøf. Derfor indkøbte jeg hos slagteren store lækre ribeyes til aftenens menu.


Dertil fik vi alverdens lækre tilbehør, som I ser ovenfor. Bøf kalder på bearnaise - desværre kan jeg ikke prale af, at den er hjemmelavet, da vi af en eller anden årsag ikke har haft succes med den endnu. Den var dog hjemmebagt og af udemærket kvalitet. Kæresten fik ovnstegte kartofler og jeg havde lavet flødebagte grøntsager. Desuden lidt ekstra sprødt grønt i form af skøn og nok lidt sommerlig salat, men Netto fristede med jordbær, da der skulle købes ind, så de blev kombineret med mine yndlings-salatingredienser. Jeg skal nok dele opskriften snarest ;)

Menuen stod jo ikke kun på lækre bøffer med tilbehør, selv om de gav mætte maver.

Vi lagde ud med lidt snacks under Dronningens Nytårstale. Grønt og ostechips med dip var gode sprøde lækkerier til den lille sult.


Selv om der ikke var fare for at gå sulten i seng, var der også hjemmelavet flødeis (opskrift er på vej) til dessert senere på aftenen. Der blev nydt nøddeknas foran flimmerkassen og sidst men ikke mindst bød vi det nye år velkommen med 'skål' i rød sodavand og danskvand til den lækre hjemmelavede kransekage.

Godt Nytår!

2 kommentarer:

  1. Hej.
    Min kommentar er om noget helt andet end din lækre menu. Det foresvæver mig at du for et stykke tid siden skrev om hvor du fandt billeder til din blog, men jeg kan ikke finde det igen. Vil du oplyse det igen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle,
      Måske jeg misforstår din kommentar, men mine billeder her på bloggen tager jeg selv.
      Skulle spørgsmålet gå på noget andet, må du lige skrive igen ;)
      KH
      - frk. sveske

      Slet