onsdag den 29. juni 2011
pizza på menuen...
Jeg tillod mig at smutte lidt tidligere fra arbejde i dag, når nu jeg har kæresten hjemme. Vi var en hurtig tur i fitnesscentret og så lavede jeg en gang pizzadej. Det er bare længe siden, jeg har lavet hjemmelavet pizza. Den blev ganske god, selv om jeg ikke lige havde det mel, som opskriften foreskrev. Jeg brugte:
pizzadej
(4 pers.)
7 dl lunken vand
25 g gær
3 spsk. olivenolie
2 tsk. salt
300 g fuldkornshvedemel
500-600 g durummel
1) Opløs gæren i lunken vand.
2) Tilsæt olie og salt.
3) Rør de to salgs mel i lidt efter lidt.
4) Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 60 min.
5) Del dejen på to bageplader dækket med bagepapir og pres (glat) dejklumperne ud i en passende tykkelse (mine fyldte næsten hele pladen og kunne godt have været lidt tyndere). Jeg presser det ud, da jeg synes det er nemmere end at rulle dem, som ofte kræver meget mel og de derfor bliver faste - det undgår du på den her måde.
6) Kom dit yndlingsfyld på.
7) Sæt pizzaerne i en varm ovn, 220 grader og bag dem til bunden er sprød.
Jeg lavede portionen til 4 personer, selv om vi kun er 2, men nu er der til frokost i morgen og en hel plade pizza i fryseren, så der er nem mad et par andre dage. Den ene blev holdt helt vegetar med: tomatsauce (jeg snød og brugte Dolmio pastasauce classic), ost, artiskok, babymajs, grøn peber, ananas + champignon. På den anden tilføjede jeg desuden lidt krydret, hakket oksekød.
Jeg fik desværre ikke lige talt kalorier, da der var så mange ingredienser. Jeg spiste en stor portion salat til mine 3 stykker.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar