postive konsekvenser
Jeg er stadig meget begejstret for at være i ketosen. Det skyldes især det stabile blodsukker, den bedre søvn og energi, som den giver mig. Efterhånden kan jeg også mærke bedring i omfanget af madtanker og evnen til at stoppe med at spise ved mæthed, selv om øjnene altid er mere sultne (læs: jeg forsøger at lave mine portioner en smule mindre, da mindre gør mig mæt). Madtankerne slipper mig nok aldrig helt - jeg elsker mad og er jo madblogger, men en mæt mave og et stabilt blodsukker hjælper godt på vej.
ændringer
De af jer, som læser fast med herinde ved, at jeg har bøvlet med min fordøjelse på ketosekosten. Af den grund har den seneste halvanden uge udelukket komælk fra min kost. Det har allerede givet bedring i fordøjelsen, selv om den ikke er på niveau med den ved mere liberale LCHF-kost. Der skal nok lidt længere tid til end halvanden uge, så jeg må fortsætte ad den mælkefrie vej og måske gede- og fåremælken også må ud. Sidstnævnte er pt min 'buffer', når ostetrangen bliver for stor. Desværre har den mælkefrie kost øget mit indtag og trang efter chokolade - farligt farligt! Ikke godt at have erfaret Aldi's billige 85 %-chokolade er uden mælkepulver (læs: selv om den nok var røget indenbords alligevel). Der må vist gang i endnu en portion coconut cups eller måske eksperimenteres med de berømte fatbombs, for at bringe det indtag ned. Jeg skulle ellers mene at mit fedtindtag er på samme niveau uanset indtaget af mælkeprodukterne, men kan de mælkefrie fedtkilder måske virke mindre mættende
ketonerne
Efter to måneder med ketosekost er jeg ret sikker på, jeg selv kan mærke, om jeg er inde eller ude af optimal ketose. Af erfaring ved jeg efterhånden godt, hvad der kan bringe mig ud af den. Jeg kan skrive for lidt fedt og/ eller for højt proteinindtag øverst på listen. De erfaringer har gjort det muligt for mig at ligge ret stabilt på høje morgenketoner mellem 2,0-3,4 mmol/L i løbet af den seneste måned. Og de par gange, hvor jeg er røget ud af ketosen, har det ikke krævet mere end en enkelt 'fed' dag at komme tilbage i den optimale ketose. Denne morgens ketoner slår da så også lige alle rekorder med en koncentration på 5,2 mmol/L, så er der vist ikke noget at sige til, at jeg ikke var sulten i går og gik død i de 25 gram mørk chokolade, som jeg ellers tillod mig som aftensnack sammen med et par coconut cups selv i anledningen af weekend.
Som skrevet allerførst er jeg stadig begejstret og vil dermed ikke lige forlade ketosekosten lige med det samme. Jeg har egentlig også fra start sat mig for at give eksperimentet tolv uger, da det skulle være en rimelig periode til at vurdere, om det er noget for mig/ min krop eller ej.
There is always a but...
Jeg savner stadig vægttab - behøver ikke være på vægten, men så bare lavere tal på målbåndet, som i lavere fedtprocent (læs: den måler jeg dog ikke - men muskler vejer mere og fylder mindre end fedt). Det giver frustrationer nogle dage og andre dage kan jeg glæde mig over alt det positive ved ketosen og nyder energien i min træning. Det ville dog være rart med lidt mere pay off.
Som nævnt kan min fordøjelse også fortsat bedres, men det går den rigtige vej.
Desuden kan ketosekost virke begrænsende, men det er mest i forhold til mad med andre, at jeg mærker det. Det er ikke et problem for mig at lever efter striks LCHF i mine egne indkøb og egen madlavning og her føler jeg egentlig ikke, at jeg savner noget (læs: selvfølgelig kan jeg sagtens finde cravings, hvis jeg ønsker det, men kan hurtigt få det lavet LCHF-venligt til at udfylde 'hullet').
fremtiden?
Spørgsmålet er meget ambivalent - på den ene side vil jeg gerne bare være tålmodighed og nyde alt det positive ved min nuværende kost, på den anden side vil jeg gerne garderer mig mod tab af motivation (læs: som også indebærer ønsket om fysiske ændringer). Hvis det jeg gør ikke virker, må jeg jo foretage ændringer og der er flere i spil. Overvejer en mælke-, nødde- og chokoladefri periode eller måske at eksperimentere med 5:2-konceptet (læs: hvor der fastes to dage i ugen). Sidstnævnte er jeg dog lidt 'bange' for bliver for kur-agtigt. På anden side kunne det være, det kunne hjælpe mig til at komme af med det sidste af min tendens til overspisning.
Ha' en skøn lørdag!
