lørdag den 10. august 2013

8 uger med ketose

I dag, lørdag, er det otte uger siden, jeg besluttede mig for at gå over til mere striks LCHF for at opnå ketosetilstanden. Det er ikke fordi der er sket store revolutioner siden jeg rundede de fire uger, men jeg har alligevel lidt erfaringer og tanker, som jeg gerne vil dele med jer.

postive konsekvenser
Jeg er stadig meget begejstret for at være i ketosen. Det skyldes især det stabile blodsukker, den bedre søvn og energi, som den giver mig. Efterhånden kan jeg også mærke bedring i omfanget af madtanker og evnen til at stoppe med at spise ved mæthed, selv om øjnene altid er mere sultne (læs: jeg forsøger at lave mine portioner en smule mindre, da mindre gør mig mæt). Madtankerne slipper mig nok aldrig helt - jeg elsker mad og er jo madblogger, men en mæt mave og et stabilt blodsukker hjælper godt på vej.

ændringer
De af jer, som læser fast med herinde ved, at jeg har bøvlet med min fordøjelse på ketosekosten. Af den grund har den seneste halvanden uge udelukket komælk fra min kost. Det har allerede givet bedring i fordøjelsen, selv om den ikke er på niveau med den ved mere liberale LCHF-kost. Der skal nok lidt længere tid til end halvanden uge, så jeg må fortsætte ad den mælkefrie vej og måske gede- og fåremælken også må ud. Sidstnævnte er pt min 'buffer', når ostetrangen bliver for stor. Desværre har den mælkefrie kost øget mit indtag og trang efter chokolade - farligt farligt! Ikke godt at have erfaret Aldi's billige 85 %-chokolade er uden mælkepulver (læs: selv om den nok var røget indenbords alligevel). Der må vist gang i endnu en portion coconut cups eller måske eksperimenteres med de berømte fatbombs, for at bringe det indtag ned. Jeg skulle ellers mene at mit fedtindtag er på samme niveau uanset indtaget af mælkeprodukterne, men kan de mælkefrie fedtkilder måske virke mindre mættende mentalt? Bare en tanke. Jeg spiser i hvert fald masser af avocado, kokosolie, olie og mayo for at banke fedtenergiprocenten i vejret, når nu jeg må undvære min fede ost af komælk.

ketonerne
Efter to måneder med ketosekost er jeg ret sikker på, jeg selv kan mærke, om jeg er inde eller ude af optimal ketose. Af erfaring ved jeg efterhånden godt, hvad der kan bringe mig ud af den. Jeg kan skrive for lidt fedt og/ eller for højt proteinindtag øverst på listen. De erfaringer har gjort det muligt for mig at ligge ret stabilt på høje morgenketoner mellem 2,0-3,4 mmol/L i løbet af den seneste måned. Og de par gange, hvor jeg er røget ud af ketosen, har det ikke krævet mere end en enkelt 'fed' dag at komme tilbage i den optimale ketose. Denne morgens ketoner slår da så også lige alle rekorder med en koncentration på 5,2 mmol/L, så er der vist ikke noget at sige til, at jeg ikke var sulten i går og gik død i de 25 gram mørk chokolade, som jeg ellers tillod mig som aftensnack sammen med et par coconut cups selv i anledningen af weekend.


det negative
Som skrevet allerførst er jeg stadig begejstret og vil dermed ikke lige forlade ketosekosten lige med det samme. Jeg har egentlig også fra start sat mig for at give eksperimentet tolv uger, da det skulle være en rimelig periode til at vurdere, om det er noget for mig/ min krop eller ej.
There is always a but...
Jeg savner stadig vægttab - behøver ikke være på vægten, men så bare lavere tal på målbåndet, som i lavere fedtprocent (læs: den måler jeg dog ikke - men muskler vejer mere og fylder mindre end fedt). Det giver frustrationer nogle dage og andre dage kan jeg glæde mig over alt det positive ved ketosen og nyder energien i min træning. Det ville dog være rart med lidt mere pay off.
Som nævnt kan min fordøjelse også fortsat bedres, men det går den rigtige vej.
Desuden kan ketosekost virke begrænsende, men det er mest i forhold til mad med andre, at jeg mærker det. Det er ikke et problem for mig at lever efter striks LCHF i mine egne indkøb og egen madlavning og her føler jeg egentlig ikke, at jeg savner noget (læs: selvfølgelig kan jeg sagtens finde cravings, hvis jeg ønsker det, men kan hurtigt få det lavet LCHF-venligt til at udfylde 'hullet').

fremtiden?
Spørgsmålet er meget ambivalent - på den ene side vil jeg gerne bare være tålmodighed og nyde alt det positive ved min nuværende kost, på den anden side vil jeg gerne garderer mig mod tab af motivation (læs: som også indebærer ønsket om fysiske ændringer). Hvis det jeg gør ikke virker, må jeg jo foretage ændringer og der er flere i spil. Overvejer en mælke-, nødde- og chokoladefri periode eller måske at eksperimentere med 5:2-konceptet (læs: hvor der fastes to dage i ugen). Sidstnævnte er jeg dog lidt 'bange' for bliver for kur-agtigt. På anden side kunne det være, det kunne hjælpe mig til at komme af med det sidste af min tendens til overspisning.

Ha' en skøn lørdag!

fredag den 9. august 2013

fiskefilet paneret i sesam & flæskesvær


Da jeg forleden lavede de sprøde kyllingenuggets paneret i flæskesvær tippede en sød læser mig om at vende kyllingestykkerne i loppefrøskaller inden de paneres i æg og flæskesvær eller sesamfrø. Derved skulle paneringen binde bedre på og ikke drysse så meget af, som jeg tidligere har erfaret med sesampanering. Desuden nævnte søde Vikki fisk i forbindelse med panering i flæskesvær og lige siden har jeg haft lyst til fiskefilet. Så torsdag fik jeg lokket kæresten til at købe en omgang rødspættefileter med hjem. Jeg panerede dem i en blanding af sesam og flæskesvær, da jeg var bange for, at flæskesværssmagen ville træde for meget igennem. Det blev ganske vellykket og velsmagende. Samtidig så giver det en dejlig sprød panering, som jeg foretrækker på min fisk.

fiskefilet paneret i sesam & flæskesvær
(2-3 pers.)

300 g rødspættefileter
1/2 dl loppefrøskaller
2 æg
75 g flæskesvær
1 dl sesamfrø
salt
smør/ kokosolie til stegning

fremgangsmåde:
1) Blend sesamfrø og flæskesvær til groft mel og bland med lidt salt i en dyb tallerken.
2) Pisk æggene sammen i en anden tallerken.
3) Kom loppefrøskallerne i en tredje tallerken.
4) Varm kokosolie/ smør op ved middelvarme på en pande.
5) Panér fileterne ved først at vende dem i loppefrøskallerne, dernæst æg og til sidst blandingen af flæskesvær og sesam.
6) Steg fisken gylden ved middelvarme i 2-3 min. på hver side.

Servér med citron og hjemmerørt remoulade ;-)




Velbekomme!

maddagbog vol. XXXII: mejerifri ketose og skyhøje ketoner

morgenmad (kl. 6.40):
 
frokost (kl. 13.10):
æg og avocado i mayo, salat, tomat og grøn peberfrugt
 
aftensmad (kl. 18.00):
2 små fiskefileter med hjemmerørt remoulade, sukkerfri agurkesalat, kålsalat med avocadomos 
+ lidt ovnbagte squash (kom ikke lige med på billedet)

Endnu en skøn og mælkefri maddag hos mig havde jeg i går. Det lykkedes mig desuden at komme uden om chokoladen, selv om det var med nød op næppe. Jeg var nemlig for en gang skyld rigtig sulten allerede sidst på eftermiddagen. Men jeg havde da heller ikke spist hele den portion æggesalat af to æg og en halv avocado, som jeg havde taget med i madpakken. 
Heldigvis kom der skøn aftensmad på menuen med en gang fisk og lækkert tilbehør. Uhm - det var lige, hvad jeg havde lyst til og derefter ingen chokoladetrang. Det skyldes nok de mange ketoner i blodet, frem for kulhydrater, i hvert fald lå morgenens måling meget højt.


Ha' en skøn fredag!

torsdag den 8. august 2013

sprøde oksedeller med ekstra fedt


Mandag aften stod en på hakket oksekød hos os, men det er nu lidt trist og fedtprocenten tager ikke skade af at blive banket lidt op i sådan en gang deller. Inspireret af Louise røg der derfor mayo og æggeblommer i farsen - tænker, at bacon også ville have gjort det godt, men det havde jeg ikke lige på lager (læs: wtf?! det må være en fejl). Desuden stegte jeg dellerne i en blanding af smør og kokosolie, som giver en dejlig skorpe - og nej, de er ikke brændt - jeg foretrækker bare mine deller med god skorpe og farve. Selv om jeg må indrømme, at det var meget meget varmt at så og stege deller på panden med fedt spruttende over det hele. Smagen og den lækre skorpe vinder dog klart over de ovntilberedte deller, som er nemmere at have med at gøre. Ovnen var dog optaget af kærestens kyllingstegning (læs: igen igen!), så det var ikke en mulighed i denne omgang.

sprøde oksedeller med ekstra fedt
(15-20 stk.)

400 g hk øko oksekød 8-12 %
20 g mayonnaise
1-2 tsk dijonsennep
2 æggeblommer (alt. 1 æg)
½ finthakket løg
1 fed presset hvidløg
½ rød chili, finthakket (m/u kerner efter ønsket styrke)
1-2 tsk tørret merian
groftkværnet peber
salt
kokosolie/smør til stegning

fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienserne sammen i en skål og lad gerne farsen hvile en halv time på køl, så den 'sætter sig'.
2) Varm kokosolie/ smør op på en pande ved middelvarme.
3) Steg oksedeller i passende størrelse til de har fået god skorpe og gennemstegte.

tip!
Sukkerfri agurkesalat og simpel spidskålssalat smager rigtig godt til de sprøde deller.


Velbekomme!

onsdag den 7. august 2013

maddagbog vol. XXXI: ketose uden komælk

morgenmad (kl. 6.30):
2 stk. kokosplätter med kylling i mayo/ Urtekrams choco peanutbutter og
½ lchf æggemælk med kakao og kanel 'on the side'
 
frokost (kl. 13.15):
kylling & ægte feta i mayo med crispy bacon, salat, avocado, tomat og agurk
preworkout snack (kl. 15.15):
2 stk. mini snickers
 
aftensmad (kl. 17.45):
omelet af 2 æg med Hanegal oksespegepølse og grøn peberfrugt 
med mayo og hot sauce + tomater i pesto

dessert (kl. 18):
25 g mørk chokolade med 85 % peanutbutter aka my guilty pleasure

Det var mine måltider tirsdag. Skønne, fede hovedmåltider, men lidt for meget snack'en. Chokoladen er min nye afhængighed, nu hvor komælken er røget ud. Jeg har en tendens til at forkæle mig selv lidt for meget - undskyldningerne er 'nu har eller skal jeg jo også træne' og 'når jeg nu ikke kan spise ost'... Det håber jeg lidt, jeg kan få lagt på hylden for de ekstra snacks gavner ikke mit fedttab/ vægttab. Jeg tillader mig selv oste af gede-/ fåremælk samt lidt smør, så der var ægte feta i dagens frokostsalat. Det hjælper lidt på mit ostesavn - som allerede er meget stort, men i baghovedet ligger ønsket om at udelukke det helt (læs: og ikke skrue chokoladeforbruget tilsvarende op).
Angående ketosen så trives jeg altså godt med de meget fede måltider og mine mavesmerter efter morgenmaden er forsvundet efter at jeg igen spiser morgenmad tidligt hjemmefra, inden jeg tager på arbejde. Det er dejligt, jeg fornemmer også fordøjelsen er i bedring, så måske det kan give motivation til mere mælkefri.
Morgenketonerne ligger i hvert fald stadig højt...

Go' onsdag derude!

tirsdag den 6. august 2013

LCHF kyllingenuggets


I sidste uge fik jeg min flæskesværsdebut. Jeg er ikke så glad for svinekød, selv om baconen er ved at vinde indpas i min kost igen. Derfor har flæskesvær, som i svinehud, heller ikke lige tiltalt mig. I forsøget på at peppe en kyllingefilet op og hæve fedtprocenten faldt jeg dog over denne opskrift i... gæt hvilken kogebog? Nemlig, igen Janes 'LCHF - spis dig mæt & glad'. Dermed kom der flæskesvær inden for i køkkenet hos mig og de er altså en succes som panering. Den panering suger nemlig godt med fedt til sig og bliver dermed lækker crispy, som en nugget skal være - I guess? for sådan en har jeg heller ikke smagt tidligere.
Prøv dem - de vil med garanti være et hit hos ungerne ;-)

LCHF kyllingenuggets
(2 pers.)

300 g kyllingefilet
75 g flæskesvær
1 lille æg
salt+peber
evt. krydderier
kokosolie til stegning

fremgangsmåde:
1) Skær kyllingefileterne i mindre stykker.
2) Kør flæskesværene til groft mel i minihakkeren og kom i en tallerken med salt og peber
3) Pisk ægget sammen i en skål.
4) Panér kyllingestykkerne - dyp i æg og derefter vend i flæskesvær.
5) Steg nuggets i rigeligt varm kokosolie på en pande til de tager farve og kyllingen er gennemstegt.






Velbekomme!

mandag den 5. august 2013

ugens træning #55 (31)

mandag: morgen 5,3 km powerwalk. eftermiddag 60 min. styrketræning af bryst/ ryg/ triceps/ biceps kørt i mix inkl. 10 min. cardio.12 min. interval*

tirsdag: morgen 35 min. C25K-løbeprogram (uge 7, dag 1) + 8 min. maveprogram (app.).
eftermiddag 3 + 12 min. cardio. 60 min. styrketræning af ben/ skulder.

onsdag: hviledag

torsdag: morgen 35 min. C25K-løbeprogram (uge 7, dag 2) + 8 min. maveprogram (app.).
eftermiddag 70 min. styrketræning af bryst/ ryg/ triceps/ biceps kørt i mix inkl. 16 min. cardio.

fredag: morgen 5,2 km powerwalk. eftermiddag 10 min. opvarmning. 55 min. styrketræning af ben/ skulder. 10 min. cardio.

lørdag: morgen 35 min. C25K-løbeprogram (uge 7, dag 3) + 8 min. maveprogram (app.).

søndag: hviledag

*intervaller af 20 sek. sprint og 1 min. jog - kort opvarmning og nedkøling på 1-2 min.

Skøn træningsuge med fem aktive dage er nu gået. Løbeprogrammet bliver mere og mere krævende og der er lange nonstop løbestrækninger på programmet - ja, 25 minutters løb er altså lang tid for mig. Det går ikke stærkt, men jeg gennemfører og jeg skal nok komme til at løbe fem kilometer en dag. Nu er jeg i hvert fald klar til uge otte i programmet, hvor rebet kun strammes yderligere. Powerwalks tiltrækker mig dog mere, så det bliver aldrig mere løb på bekostning af dem.
Min styrketræning i 2-spilt er fortsat fuld af energi, når jeg først er kommet i gang. Det er hårdt, men hvor jeg dog savner en makker til at kunne presse og være sikkerhed... Jeg må dog bare give max gas selv og forsøge at sætte nogle personlige rekorder. Heldigvis sker der lidt mere her i ketosen, jeg har øget i flere muskelgrupper, hvor jeg ellers ikke har rykket mig det store.
Søndag skulle der have været step på programmet, men desværre var vi ikke nok tilmeldte i denne omgang - kryds lige fingre for, at vi er i gang i næste uge. Jeg savner at give den gas og blive udfordret på koordinationsevnen. Inden søndag venter endnu en sveddryppende træningsuge.

God træning!