Inden turen gik til USA kostede det en omgang feriekage til kollegerne. Det var jo den perfekte anledning til at afprøve et par nye LCHF-kageopskrifter. Janes brownie-video havde fristet og jeg synes Xenias syrlige snitter var et godt modspil til den tunge brownie. Det blev de ganske rigtigt og endte faktisk med at overhale brownien indenom - hvem havde regnet med det? I hvert fald ikke chokoladehjertet her (læs: undertegnede), men snitterne er virkelig sød og forfriskende på samme tid. Den sprøde kokosbund med den syrlige æggemasse. Netop æggemassen var jeg meget spændt på, da jeg ikke er så meget for fromage-agtig konsistens, men her er konsistensen luftig og svampet og smagen overskygger det hele. Desuden blev jeg ret bekymret over den æggekage-luft som fulgte med kagen ud af den varme ovn. Den forsvandt dog helt, da kagen var afkølet og faktisk smager kagen bedst helt kold fra køleskabet, hvis du spørger mig.
lchf citronsnitter
(30 stk.)
kokosbund
75 g kokosolie med smag
50 g SukrinGold
1 spsk agavesirup
200 g kokosmel
100 g mandler malet til mel
et drys salt
2 æggehvider
citronfyld
6 æg
2 æggeblommer
100 g SukrinGold
2 spsk agavesirup
saft + skal af 2 øko. citroner (ca. 2 spsk skal og 1½ dl saft)
70 g mandler malet til mel
drys
kokosfiber
fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 160 grader.
2) Smelt kokosolien til fyldet ved svag varme.
3) Rør de øvrige ingredienser til bunden minus æggehviderne i kokosolien og rør til en ensartet masse.
4) Tag af varmen og tilsæt æggehviderne.
5) Beklæd en lille bradepande (ca. 30x20 cm) med bagepapir og fordel kokosmassen heri.
6) Bag bunden ca. 10-12 min. ved 160 grader. Imens forberedes fyldet.
7) Pisk æg og blommer luftige med håndmixeren.
8) Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk dem godt sammen.
9) Hæld blandingen oven på den bagte kokosbund.
10) Bag kagen yderligere 20-25 min.* til massen har sat sig. Hold øje, så den ikke bliver brændt på toppen.
11) Afkøl kagen helt, inden en skæres i snitter og dryses med kokosfiber.
*Bagetiden er lidt et gæt, da jeg ikke syntes min æggemasse ville sætte sig. Det kom så heldigvis, da den blev afkølet.
*Bagetiden er lidt et gæt, da jeg ikke syntes min æggemasse ville sætte sig. Det kom så heldigvis, da den blev afkølet.
gylden kage fra ovnen...

snitter
haps haps!
så er der serveret på et sølvfad
dobbelt op på lækkerhed serveret for kollegerne
...enjoy!



















































