I går landende vi igen i lille Danmark efter en fantastisk ferie i USA - intet mindre end fantastisk faktisk. Det har været den mest befriende rejseform at være på roadtrip og kunne køre ud på nye eventyr helt efter lyst og humør hver dag igennem en hel måned. Det har oversteget alle forventninger og vi havde slet ikke lyst til at skulle med flyet hjemad (læs: 15 timers rejse er heller ikke lige noget, der trækker).
Jeg ville gerne et skønt billedeindlæg, men dem har vi slet ikke styr på endnu. Det nye kamera er fyldt med over 3000 billeder, så I skal nok se meget mere (læs: når nu det mest blev til madbilleder på IG). I får dog lige et lille indlæg, om de lækkerier, vi fik plads til i kufferterne (læs: der måtte dog lige pakkes om, for at spare overvægtsbetalingen i San Francisco Airport).
Jeg blev meget overvældet af Whole Foods supermarkederne derovre, som vi efter første besøg fandt frem til flere gange. De er fyldt med gode og en stor andel økologiske råvarer, samt alverdens helsekost. Desuden er der alt det på hylderne, som vi herhjemme stort set kun kan købe i helsekosten og til en lavere pris.
Nu er der så flyttet Steviadråber med vanillesmag ind i mit køkkenskab sammen med et stort glas kokossmør, pekan-/cashewnøddesmør, Cacao Bliss (kokos-/kakaosmør med sødning og kakao, som blev testet på kanelomeletten til morgen, mums!) samt et halvt kilo pekannødder (læs: pga. den fordelagtige pris derovre, ca. 45 kr.)
Sidst men ikke mindst fik jeg prøvesmagt en hel del varianter af de meget omtalte QuestBars, som er på hylderne i butikkerne med sports-tilskud. De blev besøgt ad flere omgange og der kom en kasse af favoritterne med smag af kanelsnegl med hjem, bare fordi. Jeg er vild med ideen om så få ingredienser som muligt (læs: listen på bagsiden er noget kortere end for konkurrenterne ved siden af på hylden) og smagen er ganske udemærket, selv om flere af smagsvarianterne har en lige lovlig saltet smag.
Det var lige lidt nyt herfra, hvor den står på 'jetlags-behandling' og v-a-s-k-e-t-ø-j i lange baner. I morgen vender hverdagen desværre tilbage, så dagen må udnyttes og nydes.
Håber, I nyder grundlovsdag/fars dag?





.jpg)






