fredag den 15. maj 2015

quinoadeller med sød kartoffel


I dag holder jeg fri fra jobbet og er oveni købet alene hjemme, så morgenen er startet med skøn gravidyoga hjemme i stuen, god tid i badet og en skøn morgenmad. Det må siges at være en dejlig forsmag på barslen, som heldigvis nærmer sig. Jeg skal blot arbejde en uge mere og holder derefter en uges ferie op til mine 4 ugers barsel. Nøj, jeg glæder mig! 
 
Den stille start på dagen kan jo passende fortsættes ved tasterne og deling af en favoritopskrift herhjemme. Opskriften stammer fra Marias lækre blog - hun er den ultimative grøntsagspassionist, så mens jeg/ vi glæder os til hendes første kogebog, så vil jeg gerne dele en af hendes grønne opskrifter med jer.

 

quinoadeller med sød kartoffel

(12-16 stk.)
 
400 g kogt quinoa (ca. 2 dl ukogt)
200 g sød kartoffel (rå vægt)
2 æg
1 tsk fennikelfrø
2 tsk loppefrøskaller
salt+peber
 
fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader.
2) Rens og skær sød kartoffel i tern, ryst dem med i en pose med lidt olivenolie og salt - fordel på en bageplade beklædt med bagepapir.
3) Bag kartoffelternene møre i ovnen ca. 20 min.
4) Blend de søde kartofler med æg og krydderier - jeg bruger blot stavblenderen.
5) Rør kartoffelpuréen i de kogte quinoa sammen med loppefrøskallerne. Lad farsen hvile 10-15 min.
6) Form farsen til små deller og sæt på en bageplade beklædt med bagepapir.
7) Bag quinoadellerne sprøde ved 200 grader i ca. 30 min.
 
Inspiration: vanløseblues.




Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar