mandag: 90 min. yoga
tirsdag: 3 min. opvarmning. 45 min. styrketræning af ryg/ biceps
onsdag: 5 min. opvarmning. 70 min. stryketræning af bryst/ triceps i selskab med Brow
torsdag: 3 min. opvarmning. 45 min. stryketræning af ben/ skulder/ mave
fredag: hviledag
lørdag: 5 min. opvarmning. 80 min. styrketræning af ben/ bryst/ ryg i selskab med Brow
søndag: 60 min. Step
Endnu en uge er gået. Da jeg nåede torsdag regnede jeg egentlig ikke med flere styrketræningspas i den uge, da der skulle fyldes flyttekasser i weekenden. Brormand var dog klar på en sidste træning, så da kæresten havde planlagt træning lørdag, drog vi også af sted og fik trænet de store muskelgrupper lidt, dog med hovedvægt på benene - og jeg især med vægt på bagsiden (læs: av av, det er noget, som kunne mærkes mandag).
Ellers bød ugen på sidste omgang yoga for denne gang. Håber, den nye by byder på mere yoga, den er trods alt af en hvis størrelse og må dermed have et større publikum.
Jeg deltog også i min sidste Step-time hos den bedste instruktør, ever. Den time bliver savnet, selv om den ikke har ramt det tidligere ELITE-niveau (læs: fra mit gamle center). Step er vist desværre ikke så salgsbart - der er i hvert fald ikke rigtig steptimer i udbud i kære-centrene. De bugner mest af koncepttimer - og det klæder ikke step, hvis du spørger mig. Kæresten og jeg vil også gerne træne sammen igen, så vi lander nok ikke lige i et af kæde-centrene, da udstyret er meget vigtigt for ham/ hans træning. Heldigvis er jeg også blevet glad for den tunge styrketræning, så jeg hilser mere af den (med makker) meget velkommen.
Inden flytningen i den kommende weekend, vil jeg da lige klemme lidt træning ind.
God træning!
tirsdag den 26. november 2013
fredag den 22. november 2013
gentest part. II: mine 'fede' gener...
Endelig landede resultaterne fra min gentest i denne uge. Faktisk fik jeg selve rapporten i mandags, men så skulle jeg jo også lige snakket med det kompetente hoved, Tatjana, for at få en dybere udredning.
Jeg indrømmer dog gerne, at første øjekast gav en række ambivalente følelser. Det var ikke svært at se, at jeg har generne mod mig, når det kommer til vægt- / fedttab, som I kan læse af nedenstående udredning. Heldigvis fik jeg i samme åndedrag denne besked fra Tatjana (læs: som jeg har hæftet mig ved lige siden): 'når jeg kigger på dine gener er det nærmest et mirakel, at du er så slank!' (læs: Yay!!! så gør jeg noget rigtigt).
Som skrevet tidligere, så kender jeg jo nok godt svarerne og min krop bedre end jeg vil være ved. Nu har jeg det bare nedskrevet i DNA-svar, som ligesom gør det mere spiseligt (læs: don't ask me why). Jeg er i den grad færdig med at skyde noget på min regnorms-rygrad og kigge misundeligt på dem, der smider 5-10 kilo på en måned. Det bliver aldrig mig (læs: og har aldrig været). Mine gener er skruet anderledes sammen og nu har jeg 'næsten' på skrift, hvordan jeg nemmest holder en stabil vægt med de udfordringer, som mine kære forældre har givet videre.
hvad fortæller mine gener?
Det er virkelig et mirakel, at jeg trods alt er så slank, for mine gener har jeg ikke været heldig med, når det kommer til vægttab og -vedligehold. Det er slet ikke så underligt, at jeg har kæmpet med yoyo-vægt lige så længe jeg kan huske. Ud fra mine gener burde jeg nok veje betydeligt mere. At det ikke er tilfældet, tyder på, at jeg gør det rigtige. Den bekræftelse er jeg nu glad for at tage med videre sammen med alt det andet, som generne kan fortælle mig.
Mine væsentligste variationer vedrører appetitregulering, da jeg har variation i de gener, som har med appetit (FTO) og mæthed at gøre. Faktisk så er de receptorer i min hjerne, som skal registrere mæthed meget sløve (MC4R). Ikke så underligt, at jeg har tendens til overspisning og snacking mellem måltiderne på den bekostning. Desuden er min krop rigtig god til at lagre fedtet (2x ADRB2), så får jeg spist overskydende energi transporteres det meget effektivt til fedtdepoterne. Det positive her må være, at fedtet lynhurtigt fjernes fra blodet (APOA5), så risikoen for blodpropper er mindre. Jeg må så leve med fedtet lagret på hoften i stedet.
Det er bare dobbelt minus for mig, at min krop både er effektiv til lagring af fedtet og samtidig dårlig til at forbrænde det (ADRB2). Når fedtet først har sat sig som depoter er det meget svært at slippe af med igen. Det vidste jeg jo godt, da jeg altid har haft svært ved at tabe mig og de tabte kilo altid er kommet tilbage med renter. Egentlig var det også denne frustration, som fik mig til at tage gentesten, da jeg var træt af, at hver gang, jeg slipper en smule kontrol over kosten, tager jeg 2-3 kilo på i løbet af uge. Det er unfair, men jeg er nu glad for, at det er mine gener som slipper mig et puds og ikke min rygrad, som er for vattet. Det leder mig så hen til, at revurdere min perfektionisme i forhold til spejlbilledet. Jeg skal måske i virkeligheden være glad for, at det lykkedes at holde fedtdepoterne i kort snor.
Med hensyn til at holde fedtdepoterne i kort snor er netop en low carb kost en fordel med mine gener. Da et lavere kulhydratindtag holder insulinniveauet nede og dermed ikke tilskynder yderligere lagring af fedtet. Uanset optager jeg dog en del af fedtet i kosten (FABP2) og særligt er en høj andel af umættet fedt kan være ufordelagtigt for mig (læs: den spiller skal vist med i testen som standard). Jeg ved den høje fedtandel gør underværker for mit blodsukker, men det hjælper mig ikke til vægttab (læs: som flere ellers oplever på LCHF-kosten). Jeg lagrer ganske enkelt en stor andel af det fedt, jeg indtager (APOA2) og særligt det mættede fedt påvirker også min appetit i negativ retning (FTO).
Faktisk har jeg også en enkelt variation af genet, som vedrører blodsukkeret (TCF7L2). Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skal være obs! på mit blodsukker, men det står så også i mine gener. Min udskilning af insulin er ikke optimal i forhold til indtaget af mad. Faktisk så er udskillelsen af insulin forsinket, så mit blodsukker når at stige for meget efter måltidet, når der så udskilles en stor mængde insulin falder mit blodsukker og jeg bliver sulten igen. Sammen med min øgede appetit er jeg virkelig ikke alt for heldigt stillet her. Derfor blev jeg også ret glad, da Tatjana ikke ville anbefale periodisk faste til mig. Det er netop noget, som jeg ikke har kunne få til at fungere. Jeg bliver simpelthen for sulten og kan slet ikke spise mig mæt, når jeg små må spise. En low carb kost er selvfølgelig også fordelagtig i hele denne insulin-case. Desuden er det ikke længere et stort spørgsmål, hvorfor jeg ikke helt kan nøjes med tre store måltider. Kroppen har fordel af 4-5 fordelt jævnt ud over dagen til at holde blodsukkeret stabilt.
Selv om jeg anbefales en low carb kost, så kan jeg både ud fra mine gener (PLIN) og biosignaturen have fordel af at time indtaget af en smule kulhydrater i forbindelse med min træning. Min krop vil ikke mobilisere fedt som energi til træningen, så mine glycogen-depoter i musklerne udtømmes i stedet og kroppen bliver sulten. Kulhydrater vil derfor være hurtig energi til de sultne muskler og dæmpe min øgede sult efter træning. Desuden er det her en fordel med korte og effektive træningspas, da mere træning ganske enkelt gør mig mere sulten. I og med at min krop heller ikke er tilhænger af at forbrænde fedtdepoterne, vil træning på tom mave være en god mulighed for at presse den til det. Dog skal det holdes til korte træningspas, for at holde sulten i hævd. Den gode nyhed her er, at jeg har fordel af træning. Og træning er en god spiller i kampen mod den øgede appetit (FTO-genet), faktisk kan træning være med til at slukke/regulere netop den variation, hvor jeg er den heldige indehaver af en dobbelt variation (læs: tak, mor og far).
'Det er et mirakel, at jeg er så slank med de gener!'
to be continued...
Jeg indrømmer dog gerne, at første øjekast gav en række ambivalente følelser. Det var ikke svært at se, at jeg har generne mod mig, når det kommer til vægt- / fedttab, som I kan læse af nedenstående udredning. Heldigvis fik jeg i samme åndedrag denne besked fra Tatjana (læs: som jeg har hæftet mig ved lige siden): 'når jeg kigger på dine gener er det nærmest et mirakel, at du er så slank!' (læs: Yay!!! så gør jeg noget rigtigt).
Som skrevet tidligere, så kender jeg jo nok godt svarerne og min krop bedre end jeg vil være ved. Nu har jeg det bare nedskrevet i DNA-svar, som ligesom gør det mere spiseligt (læs: don't ask me why). Jeg er i den grad færdig med at skyde noget på min regnorms-rygrad og kigge misundeligt på dem, der smider 5-10 kilo på en måned. Det bliver aldrig mig (læs: og har aldrig været). Mine gener er skruet anderledes sammen og nu har jeg 'næsten' på skrift, hvordan jeg nemmest holder en stabil vægt med de udfordringer, som mine kære forældre har givet videre.
hvad fortæller mine gener?
Det er virkelig et mirakel, at jeg trods alt er så slank, for mine gener har jeg ikke været heldig med, når det kommer til vægttab og -vedligehold. Det er slet ikke så underligt, at jeg har kæmpet med yoyo-vægt lige så længe jeg kan huske. Ud fra mine gener burde jeg nok veje betydeligt mere. At det ikke er tilfældet, tyder på, at jeg gør det rigtige. Den bekræftelse er jeg nu glad for at tage med videre sammen med alt det andet, som generne kan fortælle mig.
Mine væsentligste variationer vedrører appetitregulering, da jeg har variation i de gener, som har med appetit (FTO) og mæthed at gøre. Faktisk så er de receptorer i min hjerne, som skal registrere mæthed meget sløve (MC4R). Ikke så underligt, at jeg har tendens til overspisning og snacking mellem måltiderne på den bekostning. Desuden er min krop rigtig god til at lagre fedtet (2x ADRB2), så får jeg spist overskydende energi transporteres det meget effektivt til fedtdepoterne. Det positive her må være, at fedtet lynhurtigt fjernes fra blodet (APOA5), så risikoen for blodpropper er mindre. Jeg må så leve med fedtet lagret på hoften i stedet.
Det er bare dobbelt minus for mig, at min krop både er effektiv til lagring af fedtet og samtidig dårlig til at forbrænde det (ADRB2). Når fedtet først har sat sig som depoter er det meget svært at slippe af med igen. Det vidste jeg jo godt, da jeg altid har haft svært ved at tabe mig og de tabte kilo altid er kommet tilbage med renter. Egentlig var det også denne frustration, som fik mig til at tage gentesten, da jeg var træt af, at hver gang, jeg slipper en smule kontrol over kosten, tager jeg 2-3 kilo på i løbet af uge. Det er unfair, men jeg er nu glad for, at det er mine gener som slipper mig et puds og ikke min rygrad, som er for vattet. Det leder mig så hen til, at revurdere min perfektionisme i forhold til spejlbilledet. Jeg skal måske i virkeligheden være glad for, at det lykkedes at holde fedtdepoterne i kort snor.
Med hensyn til at holde fedtdepoterne i kort snor er netop en low carb kost en fordel med mine gener. Da et lavere kulhydratindtag holder insulinniveauet nede og dermed ikke tilskynder yderligere lagring af fedtet. Uanset optager jeg dog en del af fedtet i kosten (FABP2) og særligt er en høj andel af umættet fedt kan være ufordelagtigt for mig (læs: den spiller skal vist med i testen som standard). Jeg ved den høje fedtandel gør underværker for mit blodsukker, men det hjælper mig ikke til vægttab (læs: som flere ellers oplever på LCHF-kosten). Jeg lagrer ganske enkelt en stor andel af det fedt, jeg indtager (APOA2) og særligt det mættede fedt påvirker også min appetit i negativ retning (FTO).
Faktisk har jeg også en enkelt variation af genet, som vedrører blodsukkeret (TCF7L2). Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skal være obs! på mit blodsukker, men det står så også i mine gener. Min udskilning af insulin er ikke optimal i forhold til indtaget af mad. Faktisk så er udskillelsen af insulin forsinket, så mit blodsukker når at stige for meget efter måltidet, når der så udskilles en stor mængde insulin falder mit blodsukker og jeg bliver sulten igen. Sammen med min øgede appetit er jeg virkelig ikke alt for heldigt stillet her. Derfor blev jeg også ret glad, da Tatjana ikke ville anbefale periodisk faste til mig. Det er netop noget, som jeg ikke har kunne få til at fungere. Jeg bliver simpelthen for sulten og kan slet ikke spise mig mæt, når jeg små må spise. En low carb kost er selvfølgelig også fordelagtig i hele denne insulin-case. Desuden er det ikke længere et stort spørgsmål, hvorfor jeg ikke helt kan nøjes med tre store måltider. Kroppen har fordel af 4-5 fordelt jævnt ud over dagen til at holde blodsukkeret stabilt.
Selv om jeg anbefales en low carb kost, så kan jeg både ud fra mine gener (PLIN) og biosignaturen have fordel af at time indtaget af en smule kulhydrater i forbindelse med min træning. Min krop vil ikke mobilisere fedt som energi til træningen, så mine glycogen-depoter i musklerne udtømmes i stedet og kroppen bliver sulten. Kulhydrater vil derfor være hurtig energi til de sultne muskler og dæmpe min øgede sult efter træning. Desuden er det her en fordel med korte og effektive træningspas, da mere træning ganske enkelt gør mig mere sulten. I og med at min krop heller ikke er tilhænger af at forbrænde fedtdepoterne, vil træning på tom mave være en god mulighed for at presse den til det. Dog skal det holdes til korte træningspas, for at holde sulten i hævd. Den gode nyhed her er, at jeg har fordel af træning. Og træning er en god spiller i kampen mod den øgede appetit (FTO-genet), faktisk kan træning være med til at slukke/regulere netop den variation, hvor jeg er den heldige indehaver af en dobbelt variation (læs: tak, mor og far).
'Det er et mirakel, at jeg er så slank med de gener!'
to be continued...
onsdag den 20. november 2013
om at være tryghedsnarkoman part. II
For snart en måned siden, skrev jeg dette indlæg og siden er der jo løbet meget vand i åen. Derfor har jeg nu brug for at dele en lille update med jer - her i manglen på overskud til den del af madbloggen, som vedrører mad.
Siden sidste indlæg førte tryghedsnarkomanen mig ud at finde et alternativ til den valgte lejlighed, som vi lige fik sagt 'ja tak' til på tre dage (læs: grundet min impulsive kæreste). Alternativet lå perfekt og der kunne spare på transportudgifterne, men den lejlighed var bare for lille. Den ville blive for trang og dermed ville en af hovedpointerne med en flytning forsvinde. Vi savner plads og rum til at være to. Det blev et 'nej tak' til det lille alternativ og bare det at have haft spiller to på banen gav mig en del ro omkring beslutningen.
Derfra begyndte jeg at glæde mig til at flytte - nej, rettelse: 'glæde mig til at være flyttet og være kommet på plads og have fundet mig til rette i en ny hverdag og ...'. Inderst inde ved jeg godt, der er/ kommer en masse plusser ved den beslutning og jeg glæder mig også til at komme på den anden side af selv flytningen. Tryghedsnarkomanensammen med mangel på overskud (læs: måske grundet rod, mange beslutninger etc.) påvirker mig dog stadig til at se en masse problemer i den flytning. I sidste ende er det ret sikkert ikke noget, vi ikke finder en løsning på. Jeg ved af erfaring, at den side af min person skal have tid (læs: selv om det virker som ringe trøst til kæresten, der bare glæder sig og skal lægge øre til min pessimisme) og vende sig til forandring.
Foranstaltningerne omkring den kommende flytning er dog i den grad med til at stjæle mit begrænsede overskud (læs: da vinterdepri-ness trænger sig på i den mørke tid). Meget apropos min manglende evne til at slappe af, så er det ikke svært at finde frem til kaoset i mit hoved pt. Heldigvis har jeg den skønneste kæreste, som træffer rigtig mange af beslutningerne (læs: og jeg sluger nogle kameler på den konto) og beordrer mig til at putte med dynen på sofaen og en god bog. Frem med sjuske-Sveske der ikke lader sig mærke med rod (læs: som i den grad er en stress-faktor hos mig) og åbenstående beslutninger. Selv forsøger jeg at lægge mig på den sofa med dynen, lave åndedrætsøvelser, implementere lidt morgen-yoga og lytte til aften-visualisering for at få slappet af og finde den ro, som ikke er til stede omkring mig i denne tid. Tryghedsnarkomanen skal videre og bygge ny rede.
Siden sidste indlæg førte tryghedsnarkomanen mig ud at finde et alternativ til den valgte lejlighed, som vi lige fik sagt 'ja tak' til på tre dage (læs: grundet min impulsive kæreste). Alternativet lå perfekt og der kunne spare på transportudgifterne, men den lejlighed var bare for lille. Den ville blive for trang og dermed ville en af hovedpointerne med en flytning forsvinde. Vi savner plads og rum til at være to. Det blev et 'nej tak' til det lille alternativ og bare det at have haft spiller to på banen gav mig en del ro omkring beslutningen.
Derfra begyndte jeg at glæde mig til at flytte - nej, rettelse: 'glæde mig til at være flyttet og være kommet på plads og have fundet mig til rette i en ny hverdag og ...'. Inderst inde ved jeg godt, der er/ kommer en masse plusser ved den beslutning og jeg glæder mig også til at komme på den anden side af selv flytningen. Tryghedsnarkomanen
Foranstaltningerne omkring den kommende flytning er dog i den grad med til at stjæle mit begrænsede overskud (læs: da vinterdepri-ness trænger sig på i den mørke tid). Meget apropos min manglende evne til at slappe af, så er det ikke svært at finde frem til kaoset i mit hoved pt. Heldigvis har jeg den skønneste kæreste, som træffer rigtig mange af beslutningerne (læs: og jeg sluger nogle kameler på den konto) og beordrer mig til at putte med dynen på sofaen og en god bog. Frem med sjuske-Sveske der ikke lader sig mærke med rod (læs: som i den grad er en stress-faktor hos mig) og åbenstående beslutninger. Selv forsøger jeg at lægge mig på den sofa med dynen, lave åndedrætsøvelser, implementere lidt morgen-yoga og lytte til aften-visualisering for at få slappet af og finde den ro, som ikke er til stede omkring mig i denne tid. Tryghedsnarkomanen skal videre og bygge ny rede.
mandag den 18. november 2013
ugens træning #70 (46)
mandag: eftermiddag 90 min. yoga
tirsdag: eftermiddag 2 min. opvarmning. 70 min. styrketræning af bryst/ triceps i selskab med Brow
onsdag: morgen 3x solhilsen.
eftermiddag 5 min. opvarming. 80 min. styrketræning af ryg/ biceps/ skuldre i selskab med Brow
torsdag: hviledag
fredag: morgen 3x solhilsen.
eftermiddag 5 min. opvarmning. 50 min. styrketræning af bryst/ triceps/ ryg/ biceps
lørdag: formiddag 5 min. opvarming. 90 min. styrketræning af ben i selskab med Brow
søndag: formiddag 60 min. step
Endnu en træningsuge er gået. Det lykkedes at få lidt mere struktur på træningen i denne uge, da brormand gjorde mig selskab (læs: og agerede chauffør) det meste af ugen. Det var dejligt. Træningen virker nemlig også mentalt for mig og her er det ellers lidt stress-præget i tiden. Apropos det forhøjet nivau af cortisol, så bød ugen på andensidste omgang af min skønne yoga time i denne omgang. Det er helt sikkert noget, der skal implementeres igen så snart det er muligt. Indtil da forsøger jeg mig med at få gang i kroppen om morgenen med lidt solhilsner, som gør så meget godt for både krop og sjæl.
En uge med fire styrketræningssessioner passer mig bare godt, så det satser jeg på igen i den kommende om energi og logistikken så må være med mig i den 'plan'. Brormand er i hvert fald ved at blive lidt hooked på styrketræningen her i vinterpausen fra landevejscyklingen. Så må jeg se, om det ikke også kan lykkedes at komme hele kroppen igennem to gange i noget der ligner en 2-split.
Selv om jeg skal passe på med at stresse kroppen unødigt ved at 'gøre for meget', så vil jeg ikke undvære min træning, da den som sagt også er et frirum rent mentalt.
God træning!
tirsdag: eftermiddag 2 min. opvarmning. 70 min. styrketræning af bryst/ triceps i selskab med Brow
onsdag: morgen 3x solhilsen.
eftermiddag 5 min. opvarming. 80 min. styrketræning af ryg/ biceps/ skuldre i selskab med Brow
torsdag: hviledag
fredag: morgen 3x solhilsen.
eftermiddag 5 min. opvarmning. 50 min. styrketræning af bryst/ triceps/ ryg/ biceps
lørdag: formiddag 5 min. opvarming. 90 min. styrketræning af ben i selskab med Brow
søndag: formiddag 60 min. step
Endnu en træningsuge er gået. Det lykkedes at få lidt mere struktur på træningen i denne uge, da brormand gjorde mig selskab (læs: og agerede chauffør) det meste af ugen. Det var dejligt. Træningen virker nemlig også mentalt for mig og her er det ellers lidt stress-præget i tiden. Apropos det forhøjet nivau af cortisol, så bød ugen på andensidste omgang af min skønne yoga time i denne omgang. Det er helt sikkert noget, der skal implementeres igen så snart det er muligt. Indtil da forsøger jeg mig med at få gang i kroppen om morgenen med lidt solhilsner, som gør så meget godt for både krop og sjæl.
En uge med fire styrketræningssessioner passer mig bare godt, så det satser jeg på igen i den kommende om energi og logistikken så må være med mig i den 'plan'. Brormand er i hvert fald ved at blive lidt hooked på styrketræningen her i vinterpausen fra landevejscyklingen. Så må jeg se, om det ikke også kan lykkedes at komme hele kroppen igennem to gange i noget der ligner en 2-split.
Selv om jeg skal passe på med at stresse kroppen unødigt ved at 'gøre for meget', så vil jeg ikke undvære min træning, da den som sagt også er et frirum rent mentalt.
God træning!
fredag den 15. november 2013
gensyn: LCHF-bolle på 70 sek
Har du nogensinde tænkt på, at de fleste hurtige madløsninger er fulde af kulhydrater? Havregryn, pasta, rugbrødsmadder - jeg nævner blot i flæng de løsninger, jeg tidligere ville ty til på dage uden noget i køleskabet, sent hjemme, sukkerkold og/ eller sulten efter en lang dag. Men det var før jeg gik over til LCHF, for nu savner jeg ikke de kulhydratrige nemme løsninger - LCHF ligger på rygraden og er faktisk fuld af nemme madløsninger til de der dage, hvor manden bare skal bikses sammen hurtigt. Æg er typisk min redning her, men i går lavede jeg den hurtigste erstatning for rugbrødsmadderne, da jeg havde pålægsrester i køleskabet, som trængte til at blive spist - og stort set intet grønt. En microovnsbagt bolle på basis af smør, æg og frø/ kerner/ nødder var derfor et super alternativ til give god mæthed - og danne bund for pålægsresterne.
LCHF-bollen er lavet på basis af denne opskrift, men blot peppet lidt op med blandet kerner/ frø og tilsat hakkede pecannødder, da jeg ikke lige havde valnødder. En valnøddebolle gør sig bare godt til en ostemad (læs: en tidligere stor-favorit). Prøv den som burgerbolle, sandwichbolle eller erstatning for rugbrødet, når du savner en erstatning.
LCHF-bolle på 70 sek
(1 stk.)
2 spsk smør
1 æg
4 spsk malede frø/ kerner*
1-2 spsk grofthakkede valnødder/ pecannødder
½ tsk bagepulver
et drys salt
*jeg brugte en blanding af hørfrø, sesamfrø og solsikkerkerner.
fremgangsmåde:
1) Smelt smørret i en skål i microovnen.
2) Pisk ægget ud i smørret.
3) Tilsæt de øvrige ingredienser og pisk godt sammen.
4) Bag bollerne i microovnen ved max effekt i ca. 70 sek. til den slipper kanten.
5) Lad bollen hvile kort i skålen, inden den vippes ud på en bagerist til afkøling.
Velbekomme!
torsdag den 14. november 2013
dessert til morgenmad aka kokosæg
Til morgen skulle der igen morgenmad på bordet uden kokosmælk og derfor ingen kokosgrød. Men men kokos kan heldigvis nemt spises i andre afskygninger. Dermed fik jeg til morgen afprøvet kokosæg, som jeg har fundet inspiration til hos Anne på denomvendteverden.
Kokosæggene minder faktisk mest af alt om kokosmakroner og en dessert. Jeg fik i hvert fald lyst til en lækker cremet kugle vanilleflødeis på toppen. Med kokosæggene som morgenmad ville en god klat creme fraiche have klædt de søde og lidt bastante kokosæg. Jeg havde ikke lige nogle cremede mælkeprodukter i køleskabet, så jeg toppede i stedet med en klat pecannøddesmør og lidt cacao nibs.
kokosæg
(1 pers.)
1 æg
1 dl alm. kokosmel
et drys vanillepulver
et nip salt
kokosolie til stegning
ideer til toppings
cacao nibs
creme fraiche/ græsk yoghurt
bær
nøddesmør
fremgangsmåde:
1) Pisk ægget sammen med kokosmel, vanille og salt.
2) Smelt en klat kokosolie på en pande ved middelvarme.
3) Steg kokosæggene i olien til de er gyldne.
4) Tag af varmen og anret med lækre toppings
onsdag den 13. november 2013
nyhed på morgenmenuen: feta-røræg
Når det kommer til min morgenmad, så har jeg det med at finde en favorit, som jeg så kører med stort set hver dag i en lang periode. De, der følger mig på #instagram ved, at det pt er kokosgrøden - både natural og med cacao. Årstiden er bare perfekt til grød og så elsker jeg den mæthed, den giver. Selv om de små afvekslinger jeg af og til laver også er baseret på æg, så bliver mætheden bare aldrig helt så god og helt så lang. Det må være fibrene, som spiller ind her og det er sammen med den fantastiske smag - hvem vil ikke nyde at starte dagen med en sødelig og mættende dessert? - gør jeg konstant vender tilbage til den. Det gør jeg nok også efter denne morgens variation over æggene.
Det er nemlig gået hverken værre eller bedre end, at jeg har brugt mit lager af kokosmælk - og ja, det er så gået til mange morgener med kokosgrød på menuen tsk tsk.
Til morgen var det derfor oplagt at afprøve de lækre feta-røræg, som Anne havde fristet med for længe siden. Hun havde solgt dem godt og jeg 'købte' på ingen måde 'katten i sækken' her, for de er virkelig lækre. Jeg er også stor fan af den ægte fede feta af fåre-/ gedemælk, så helt galt kunne det jo ikke gå. Faktisk så er den salte feta virkelig lækker i de cremede og fede røræg. Fetaen gør også al saltning overflødig, så husk lige det, hvis vanens magt skulle gribe saltbøssen af sig selv, når der nu er røræg på menuen.
Mit køleskab bød også på en rest stegt bacon, som gjorde de lækre feta-røræg selskab sammen med en tomat. Alt i alt en superlækker LCHF-start på dagen. Desværre blev jeg sulten tidligere end vanligt op ad formiddagen og måtte have lidt ostestænger sammen med en kop the med kokosolie. En anden gang tænker jeg, at jeg vil tilføje et æg mere og huske lidt ekstra grønt på tallerknen.
feta-røræg
(1 pers.)
en god klat smør
2-3 æg
en god sjat fløde 38 % (kan udelades)
25-50 g ægte feta
fremgangsmåde:
1) Smelt smørret på en middelvarm pande.
2) Pisk æggene sammen med fløden.
3) Hæld æggemassen på panden og lad stivne under omrøring.
4) Smuldr fetaen i æggene lige før de er færdige.
5) Ved godt rundt og lad fetaen smelte.
6) Tag af varmen og kom røræggene på en tallerken.
Velbekomme!
Abonner på:
Opslag (Atom)