fredag den 3. februar 2012

monsterfrugt #4

(Beklager billedets kvalitet)

Igen i dag landede der en kasse fyldt med frugt fra Aarstiderne på mit dørtrin. Jeg har haft lang lang arbejdsdag på jobbet, så billedet måtte lige tages med blitz. Nu bliver der slappet af hos familien indtil jeg skal en tur til Billund efter kæresten.
Tilbage til frugten, så indeholdt kassen i denne omgang følgende:

kolonial:
clipper hindbærthe
aarstiderne mandler
tørret ananas i skiver
aarstiderne rabarberkompot

frugt:
1 lille ananas
1 mango
4 klementiner
5 appelsiner
7 æbler
5 kiwi
7 bananer

God aften til jer derude ;-)

torsdag den 2. februar 2012

snart weekend


... og så skal der da være knas. Dertil er denne opskrift perfekt og samtidig en af favoritterne her på bloggen. Det er allerede tredje gang, jeg laver en portion og der er blevet indkøbt pecannødder til formålet og hold da op de er gode, når de er blevet ristet inde i ovnen. Jeg glæder mig til at høre kærestens dom her i weekenden.

Try it - if you dare...

onsdag den 1. februar 2012

når det bare skal være nemt...


... men stadig lækkert og sundt.
Jeg havde egentlig handlet til en ny karryret, men energien og lysten til den var der ikke lige oven på denne uges første træning. Efter et kig i køleskabet og fryseren blev det til falafelkugler fra nutana, gulerodstzatziki (erstat blot rødbede med gulerod i denne opskrift), et emmer-/ speltrundstykke med grøn pesto og revet ost samt salat af spinat, avocado, snackærter og cherrytomater.
Velbekomme!

tirsdag den 31. januar 2012

luxury bkfst


Til morgen var der forkælelse på menuen hos mig. Bananklatterne var en succes i weekenden, så der blev lige lavet en ½ portion i aftens, som så stod og ventede i køleskabet til morgen. Jeg lavede en 'lagkage' med et lag crunchy peanutbutter, et lag choko-nøddecreme og en klat skyr, bombær og granatæblekerner på toppen. Severet med en god kop grøn the. Dejlig start på en solskinsdag - den sidste dag i januar.
God tirsdag derude!

søndag den 29. januar 2012

bananklatter



Søndag morgen... så skal der da pandekager på morgenbordet og inspireret af Jane blev det i dag disse bananklatter, da der lå en banan og bare ventede på at blive brugt. Som Jane foreslår byttede jeg om på forholdet mellem banan og æg, så opskriften lyder som følgende:

bananklatter
(6-7 stk.)

1 banan
2 æg
1 spsk. mandelsmør
1 spsk. proteinpulver
1 tsk. HUSKfiber
evt. lidt mælk, fløde el. lign.
kokosolie til stegning

fremgangsmåde:
1) Mos bananen.
2) Pisk alle de øvrige ingredienser i.
3) Bag klatterne på i rigeligt kokosolie på panden ved middelvarme (Pas på! De brænder nemt på).
4) Spis de lune klatter som de er eller med lækker nøddesmør.

God søndag!

torsdag den 26. januar 2012

rødbede, granatæble & græskarkerner

 
Med inspiration fra 'Aldrig mere sukkerkold' af Barbara B. Becker, Nanna Friis & Anne-Li Engström lavede jeg denne lækre rødbederåkost som tilbehør til en gang kylling her til aften. Jeg er vild med kombinationen af granatæble- og græskarkernerne - det sure og det nøddeagtige til den grov rødbede. Try it!

rødbede, granatæble & græskarkerner

2 rødbeder
1 granatæble
ristede græskarkerner

dressing:
olivenolie
balsamico
ingefær
honning

fremgangsmåde:
1) Riv rødbederne groft (evt. på mandolinjern eller i foodprocessoren)
2) Pil kernerne ud af granatæblet og rist græskarkernerne.
3) Bland ingredienserne til dressingen og vend den i rødbederne.
4) Drys med granatæble- og græskarkerner.

sund for sjov: '3 sandheder om slankekure - derfor virker de ikke'



Helt i tråd med mit indlæg til morgen, synes jeg I skal læse, hvad Charlotte på Sund for sjov har blogget i dag - lige her.