mandag den 31. oktober 2011

nyheder på bloggen...



Hvis I ikke allerede har opdaget det, så har jeg over de seneste par uger fået opdateret bloggen med en oversigt over mine opskrifter og en side med alle de lækre opskrifter, som jeg gerne vil have afprøvet (på 'to try'-listen).

Håber, det er noget, I også kan bruge? - jeg i hvert fald allerede har brugt dem flittigt.

lørdag den 29. oktober 2011

sukkerfri æblecrumble


Med udgangspunkt i denne lavede jeg i sidste weekend en sukkerfri variant, så kagen kan nydes med lidt (læg: meget bedre for mit vedkommende - min krop har det bare bedst uden det der sukker) bedre samvittighed. Den blev rigtig lækker, dog er crumblen lidt mindre sprød, men det giver den lige et ekstra pift med de bagte mandler. De giver rigtig god smag. Prøv den.

sukkerfri æblecrumble

5 store æbler

dej:
50 g mel
50 g havregryn
50 g margarine
50 g Sukrin (sukkererstatning uden kcal)
50 g mandler

fremgangsmåde:
1) Skærl og skær æblerne i tynde både.
2) Fordel dem i et ovnfast fad og drys med kanel.
3) Smuldr margarinen ud i mel og havregryn til det ligner revet ost.
4) Hak mandlerne groft og tilsæt dem sammen med Sukrin til melblandingen.
5) Fordel crumbledejen over æblerne.
6) Bag kagen i ovnen ved 200 grader i ca. 45 min.

Servér kagen lun og gerne med en klat skyr eller lignende til.

4311

state of the week...

Endnu en uge er gået og jeg er langt fra tilfreds med mig selv, man resultatet er som fortjent. Jeg har nok givet lidt op i denne uge...
Kosten har jeg i hvert fald ikke noget positivt at sige om. Jeg har været en tur i sukker- og carbs-spiralen og det giver væske i kroppen, som jeg må kæmpe med at smide i løbet af den kommende uge.
Motionen har været på programmet cirka hveranden dag, så det er blevet til 230 minutter cardio - målet er nået, men jeg har haft flere fridage end sædvanligt. Det skal der bestemt også være plads til. Jeg har været ret og er til dels stadig ret plaget af smerter i skulder/nakke - grundet mit arbejde. Jeg var til fys igen i torsdags og der tog hun lige toppen af min energi, så torsdag eftermiddag blev tilbragt på sofaen i stedet for i træningscentret. Hun har givet mig to styrketræningsøvelser, som skal på programmet i centret. Det er på tide, jeg får noget mere styrke, så nu lægger jeg ud med de to og så kan vi bygge videre. Styrketræning siger mig ikke rigtig noget og det er helst ikke noget, som skal tage mere end 20 minutter af min træning. Jeg vil gerne min cardio.


Ja, som fortjent +1,4 kilo på vægten. Det er skidt og jeg vil stoppe undskyldningerne her og blot meddele, at jeg igen tager kampen op! Om lidt venter der en gang træning med selskab af min lillebror ;-)

God lørdag til jer derude.

fredag den 28. oktober 2011

sukkerfri banankage med cacao nibs





I sidste uge, hvor jeg havde kæresten hjemme blev der hygget lidt ekstra - hvilket betød, jeg fik afprøvet denne sukkefri banankage, som var på min 'to try'-liste. Opskriften er fra sukkefrikager.dk. Jeg tilføjede dog lidt af mine nyindkøbte cacao nibs.

sukkerfri banankage med cacao nibs

130 g mel
70 g ISIS Perfect Fit
1 vanillestang (kornene)
3 æg
2 tsk. bagepulver
2-3 bananer
2-3 spsk. skummetmælk
Evt. 20 g cacao nibs

fremgangsmåde:
1) Pisk æggene luftige med vanillekornene.
2) Bland mel, Perfect Fit og bagepulver.
3) Mos bananerne med mælken.
4) Bland skiftevis de tørre ingredienser og bananmosen i æggene - forsigtigt.
5) Tilsæt evt. til sidst cacao nibs.
6) Bag kagen i en sandkageform beklædt med bagepapir ved 185 grader i ca. 45 min.

torsdag den 27. oktober 2011

tomatsuppe a la frk. sveske


Som lovet vil jeg nu dele min superlækre og -nemme opskift på tomatsuppe med jer. Jeg gad slet ikke lave mad i onsdags, da kæresten og jeg var lidt sent hjemme fra en shoppetur, men da suppen er så nem, blev den alligevel bikset sammen.

tomatsuppe a la frk. sveske

1 løg
2 fed hvidløg
1 spsk. olie
3 gulerødder
1 rød peberfrugt
5-6 tomater
2 ds. hakkede tomater
boullion (jeg bruger 1-2 tern fra Knorr)
cayennepeber
paprika
salt
peber

fremgangsmåde:
1) Skær alle grøntsagerne i mindre stykker (de skal ikke snittes, da suppen blendes til sidst)
2) Svits løg og hvidløg i olien til løgene er klare.
3) Tilsæt de øvrige grøntsager og svits yderligere et par minutter.
4) Hæld vand på, så det dækker grøntsagerne og lad det koge op.
5) Tilsæt de to dåser hakkede tomater og krydderier.
6) Lad suppen simre under låg i 30-60 min.
7) Blend suppen jævn med en stavblender og smag til.
8) Varm suppen igennem og servér.

tirsdag den 25. oktober 2011

lidt af det 'forbudte'



Fredag aften kastede kæresten og jeg os over en lækker gang is fra Ben & Jerry's. Det blev til en helt ny smagsvariant (i hvert fald for os), nemlig Coconutterly Fair Ice Cream. Tidligere favoritter er Half Baked og Chocolate Brownie Fudge, men denne var bestemt heller ikke at kimse af. Den lever fuldt ud op til Ben & Jerry's-navnet - det er helt sikkert. Chokoladeisen med smagen af kokos og de knasende karamelstykker er endnu en god gang syndig forkælelse fra Ben & Jerry's. Det er længe siden, jeg sidst har fået sådan en gang forkælelse og nu kan der godt gå noget tid igen.

mandag den 24. oktober 2011

4211

state of the week...

Der er jo passeret endnu en lørdag og jeg var på vægten, selv om jeg egentlig havde overvejet at springe over, da jeg vidste, jeg ikke havde arbejdet synderligt seriøst for at få den i minus.
Kosten har kørt lidt på rutinen og der er desuden blevet hygget med kæresten (læs: spist lidt sukker, men mere om det senere...)
Motionen har kørt som den plejer. Det har været skønt ikke at skulle afsted alene, for der har været et par dage uden den store lyst og energi, som så alligevel har givet god pote. Det er en skøn fornemmelse. 299 min cardio i fitnesscentret er det blevet til.


Vægten var som forventet i plus, dog kun med +0,2 kilo, så det er okay. Jeg er stadig lidt i et dilemma angående mål og ofre...

6 x aftensmad

lørdag: Hjemmelavet burger med kartoffelskiver i ovn

søndag: Sataymarineret kylling med kokos-ananas og broccolisalat (opskrifter kommer senere)

mandag: Kyllingefad a la Lise (se Lises opskrift her)

tirsdag: Sprød kylling med fladmavepastasalat (se min opskrift på kylling her og salaten her)

onsdag: Hjemmelavet tomatsuppe a la frk. sveske (se opskriften her)

torsdag: gratineret chili con carne (se min opskrift her)

Det var så den madlavning, som det er blevet til i det lille køkken herhjemme den sidste uges tid, hvor jeg har været så heldig at have kæresten hjemme, så jeg ikke bare skulle kokkere til mig selv. Det blev mest til gamle kendinge, men også et par nye, som jeg nok lige skal få blogget ved lejlighed. Jeg har lige lidt at samle op på...
Måske, det kan være inspiration til din madplan ;-)

søndag den 23. oktober 2011

årets første julepynt...


... blev købt i går. Ja, det er tidligt, men det var der bare og fristede. Kæresten og jeg var i Odense for at ose og nyde en gang café-frokost.
Kalenderlyset fra normann copenhagen var faktisk det eneste, jeg fik købt med hjem (arh, der var også lige de obligatoriske hårelastikker fra H&M). Det var lidt dyrt (99,95 kr.), men jeg måtte bare have det. Jeg har et eller andet med stjerner pt. Derfor fik jeg også købt 2 stjerner i metal (15 kr./stk.) i den lokale føtex, som vi har planer om, skal hænge i vinduerne i stuen. Vi har ikke ret meget julepynt, så det er ret sikkert ikke det sidste, jeg kommer til at købe denne sæson - som vel egentlig ikke rigtig er startet endnu.

Kæresten fandt et par lækre vinterstøvler. Jeg har efterhånden opgivet at finde nogle til mig, så det må blive en vinter i sneakers... Ih! Jeg er vist bare vanskelig, men det skal helst være noget jeg kan gå i og bruge både ude i sneen og inde på jobbet.

fredag den 21. oktober 2011

kærestehygge...

(billedet er lånt på internettet)

Kæresten og jeg hyggede i aftes med en hurtig gang mexicansk mad (billeder kommer senere) efter dagens træning. Efterfølgende gik turen i biografen med forventningen om masser af grin. Vi så 'Klassefesten' og den levede op til vores forventninger = der var masser af grin. Den var plat, men sjov! Anders W. Berthelsen, Nikolaj Kopernikus og Troels Lyby spiller deres karakteristiske roller rigtig godt. Det var specielt skønt at se Anders W. i en mere kikset rolle end jeg i hvert fald har set ham i tidligere. Det er virkelig tre sjove typer, som er blevet sat sammen. Der er ingen tvivl om, at de spiller hver sin rolle i livet - dengang for 25 år siden, hvor de blev studenter og i dag, hvor de skal til gensynsfest med klassekammeraterne fra dengang.

Trænger du til at grine igennem? så skal du helt sikkert se 'Klassefesten'. Det er en dansk komedie fyldt med drengerøve, drinks, damer, forfængelighed, kærlighed... Midt i alt det platte er der også plads til nogle af livets større spørgsmål vist med humor, men som dog holder filmen oppe, så det hele ikke sygner hen i heliumstemmer (men shit det var en sjov scene!) og boller, man kan spejle sig i (beklager sproget).

Se den! (men du skal nok være lidt til plat dansk humor)

Jeg vil i hvert fald gerne give den 3 ud af 5 stjerner. Den er tæt på 4 stjerner for en film af den genre.

onsdag den 19. oktober 2011

pink surprise...


Dagens skønne skønne overraskelse fra jordens dejligst kæreste :-) Og som det kan spottes i højre hjørne passer den perfekt til vores tæppe ved sofaen.

NB! Det er ikke fordi, jeg ikke får lavet noget mad i disse dage, men får ikke lige taget tiden til så meget blogging, men I skal nok få lidt billeder og opskrifter, når tiden lige bliver til det igen ;-)

mandag den 17. oktober 2011

endnu et heldigt asen... (= mig)

(billeder er lånt hos aarstiderne.com)

Her en almindelig kedelig mandag på jobbet er jeg lige blevet ringet op af en sød pige, som bare ville fortælle mig, at jeg i en konkurrence i Netto har vundet 1 års forbrug af MonsterFrugtKassen fra aarstiderne! Juhu!!! Nice! :-D
Aarstiderne egen beskrivelse af kassen lyder således:

MonsterFrugtKassen
Monster meget frugt og kolonial. Passer til 3-5 personer.
  • 5-6 slags økologisk frugt fra Danmark og udlandet
  • 3-4 forskellige kolonialvarer
  • frugten kan du spise direkte fra kassen - fri for sprøjtegift og voksbehandlinger
  • kolonialvarerne kan være juice eller saft, tørret frugt eller nødder, kiks eller chokolade
  • nogle gange et morgenmadsprodukt som f.eks. müsli eller knækbrød.

Jeg er meget begejstret for, at den ikke udelukkende indeholder frisk frugt - da jeg ikke spiser ret meget frugt og jo er græsenke det meste af tiden... Det er faktisk mest bær (som jeg er tæt på afhængig af om morgenen), så nødder og andre spændende kolonialvarer er meget velkomne. Jeg vil modtage kassen en gang om måneden de næste 12 måneder. Nu vil jeg vente spændt på at modtage den første kasse. Er dog lidt nervøs for, om den vil være der, når jeg vender hjem fra arbejde den pågældende dag, da jeg bor i en blok, hvor alle går lige forbi hoveddøren og nogle måske ville finde det fristende at tage den med sig. Det må komme an på en prøve ellers må jeg se, om jeg ikke kan få den leveret på anden adresse.

Er der nogle af jer derude, som har erfaring med Aarstiderne? som måske også bor i lejlighed?



NB! Det er ved at blive en helt god 'vane' at blive ringet op med den slags nyheder ;-) Nu må jeg hellere se at få spillet Lotto :-)

lørdag den 15. oktober 2011

4111

state of the week...

I dag er en skøn lørdag! Dette skyldes dog ikke, at jeg er kommet i mål, desværre. Men at jeg om en halv time drager til lufthavnen for at hente verdens bedste kæreste hjem :-D

Kosten har været okay, men jeg ved, jeg spiser for meget (MEN stadig er sukkeret ude!) - er dog meget i et dilemma. Som jeg skrev i sidste uge, så føler jeg, at vægten gerne vil stabilisere sig på de 66-67 kilo, men det er jeg på den ene side ikke helt tilfreds med og på den anden tænker jeg, om jeg blot skal acceptere det. Spørgsmålet er i virkeligheden, om jeg er villig til at bringe de ofre, der skal til, for at komme længere ned... Det er den kamp, jeg har med mig selv lige pt. Og det er derfor desværre ikke gået så godt som sidste uge med at begrænse carbs'ene...
Træningen er tilgengæld kørt rigtig godt. Jeg har kørt 6 timers (= 360 minutter, +150 minutter) cardio :-) Mit bud er, at det er det, som har givet mig et minus i denne uge...


Vægten sagde nemlig -0,4 kilo i denne uge. Jeg vil dog også lige nævne, at jeg hver 14. dag har fat i målebåndet, og der var der da sket lidt mere. -7,5 cm på de sidste to uger. Men men jeg kom ikke i mål og ansigtsbehandlingen må derfor vente.

torsdag den 13. oktober 2011

natur & helse igen...


Jeg er ved at løbe tør for mit olietilskud - Oil of Life og B-vitaminerne var sluppet op, så det var tid til nye forsyninger... Da naturoghelse.dk ikke længere fører Oil of Life til kvinder måtte jeg enten finde en anden side eller prøve noget andet olie - og det blev så sidstnævnte mulighed, jeg tog. Derfor Udo's Choice. Jeg er ret spændt på, hvordan den smager. Jeg kunne nemlig godt lide Oil of Life, da den ikke smager af ret meget og jeg derfor sagtens kan tage mine to spiseskefulde rent hver morgen ;-)
Der røg lidt mere i kurven, når nu jeg var i gang... Urtesalven fra Mellisa er perfekt til de meget tørre eksem-pletter, jeg får på hænderne på denne årstid. Den er meget fedtet, så jeg smører det som regel på, når jeg går i seng, så det kan virke om natten. Cacao nibs har jeg længe ville prøve, så benyttede lejligheden til at spare nogle kroner. Seasalt udrensningstheen drikker jeg som udrensning, når jeg synes det er tiltrængt. Virker den? Skal jeg ikke kunne sige, men den gør i hvert fald mig OBS på de hurtige kulhydrater og leder tankerne hen på detox i en 14 dages-periode...
Desværre var lavkarbobrødmixet udsolgt fra grossisten, så det må jeg vente med at afprøve til en anden god gang.

onsdag den 12. oktober 2011

fladmave'pasta'salat

Pr. pers.: ca. 250 kcal

I dag uden pasta, da jeg skulle spise salaten som tilbehør til rester fra i går - og 2 x pasta, det er lige i overkanten ;-) Den kan sagtens spises uden, men originalen er med pasta, derfor det navn til opskriften, som er fra 'Spis maven flad - sådan gør du' af Charlotte Hartvig & Majbritt Engell. I får den da også lige her:

fladmavepastasalat
(4 pers.)

1 bk. ananaskirsebær
300 g grønne bønner (evt. fra frost)
300 g snackærter
1 rød peberfrugt
evt. 100 g fuldkornspasta
200 g hytteost
1 tsk. karry
1 tsk. tørret timian
1 tsk. salt
½ tsk. peber
2 spsk. avocado-/ macadamia- eller olivenolie
3 hårdkogte æg
30 g hakkede mandler

fremgangsmåde:
1) Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
2) Skær bønner, snackærter og ananaskirsebær i halve og peberfrugten i tern.
3) Bland hytteost, karry, timian, salt, peber og olie til en dressing og vend den i grøntsager og pasta.
4) Drys med æg og mandler.
5) Servér.

tirsdag den 11. oktober 2011

lady uden vagabonden... og et heldigt asen...


Lækkert oksekød lå simpelthen bare i supermarkedets køledisk og fristede til en gang italienske kødboller med spaghetti (fuldkornsfuglereder fra Urtekram) og krydret tomatsauce (den fra princip! igen igen, princip! Calabrese pastasauce) samt lidt grønt tilbehør. Jeg følger ingen opskrift, når jeg laver kødboller, men I får en med nogenlunde angivelser af mængder. Krydderi og fyld kan skiftes ud efter humør ;-)

frk. sveskes italienske kødboller
(3-4 pers.)

400 g hakket oksekød 2-7 %
1 æg
2 spsk. havregryn
½ løg
2 fed hvidløg
1-2 spsk. parmesan
5-6 semidried cherrytomater
tørret basilikum
cayennepeber
salt, peber

fremgangsmåde:
1) Rør alle ingredienserne sammen til en ensartet masse.
2) Lad farsen hvile 30-60 min. i køleskabet.
3) Form til små boller og brun på panden.
4) Steg kødbollerne færdig i ovnen ved 200 grader i ca. 15 min. (afhængig af kødbollernes størrelse)


Op ad formiddagen ringede min mobil... Ikke et nummer, jeg kendte, så jeg tøvede lige kort med at tage den, men tog den - og godt jeg gjorde det. Det var en dame fra en af lokalaviserne her i området, som bare ville fortælle mig, at jeg havde vundet 1. præmien i deres Open by Night-konkurrence...


... et gavekort på 1.500 kr. til DTF travel a/s. Wohuu! Nu skal kæresten og jeg helt sikkert hurtigst muligt på weekend/ miniferie :-)
Dejligt endelig at være lidt heldig (jeg sender trofast kuponnerne ind, når der er nogle i de aviser eller blade, jeg bladrer igennem).

mandag den 10. oktober 2011

ny inspiration...



For ikke at blive ruineret på grund af indkøb af diverse kogebøger, er jeg en flittig låner på biblioteket. Er der så nogle, jeg ikke kan leve uden ryger de typisk på ønskesedlen...
I dag blev der hentet en ny portion:
  • 'Stabilt blodsukker - Overskud i hverdagen' af Siff Holst.
  • 'Rask af mad - med kogebog, gode madråd og fokus på alt det du kan spise' af Marianne Jäger & Carmen Villefrance.
  • 'Aldrig mere sukkerkold - en kogebog' af Barbara Becker, Nanna Friis og Anne-Li Engström.
  • 'Køkkenrevolution for hele familien - 104 uimodståelige opskrifter på sund mad, børn og voksne vil elske' af Oscar Umahro Cadogan & Telma Pil Jespersen.
  • 'Mere køkkenrevolution fra Umahro - 100 opskrifter til dig, der vil lave nem og nærende mad' af Oscar Umahro Cadogan.
Jeg glæder mig til at se, hvilke spændende opskrifter, de indeholder. Det er så hyggeligt med kogebøger til de våde og blæsende efterårsdage - hvor det ikke er vejr til andet end hygge på sofaen.

søndag den 9. oktober 2011

chicken week vol. 3: sesamkylling med salami & pesto

(Beklager salaten fra i går ikke er så køn i dag - det hele er blevet ret lyserødt - de farver sådan de rødbeder. Kvaliteten her desværre heller ikke den bedste, men den kylling ville bare ikke fotograferes.)

I aften kom der endnu en gang kylling på menuen. Jeg har haft denne opskrift på min 'to try'-liste og der lå peberkalkunsalami i køleskabet, som skulle bruges eller smides ud - og det sidste vil jeg gerne undgå, så det måtte i aftenens mad.
Opskiften er fra 'Vores bedste GI-opskrifter - 100 opskrifter uden sukker og hurtige kulhydrater' af Ola Lauritzson & Ulrika Davidsson.

sesamkylling med salami & pesto
(2 pers.)

2 kyllingefileter
2 spsk. pesto
4 sk. god salami - gerne kraftig/stærk i smagen
sesamfrø
salt, peber

fremgangsmåde:
1) Skær kyllingefileterne på den flade led og flod dem ud.
2) Smør en 1 spiseskefuld pesto og læg 2 skiver salami på hvert filet og flod den sammen om fyldet.
3) Drys kyllingefileterne med sesamfrø på begge sider og læg i et ildfast fad.
4) Steg kyllingefilterene i oven ved 250 grader i ca. 20 min.

lørdag den 8. oktober 2011

pink perlespeltsalat



Normalt er energien der ikke til de helt store udfoldelser i køkkenet her i weekenderne, hvor jeg er alene hjemme, men i dag har jeg ikke lavet det store, så der var plads til at lægge lidt mere energi i aftenens mad. Jeg har fået lækre rødbeder fra mine forældres have, som jeg gerne ville bruge til noget nyt. Med inspiration fra Sabina og Jose blev det til denne lækre salat.

pink perlespeltsalat
- perlespelt med rødbeder, pære, pecannødder & feta

(2 pers.)

1 dl perlespelt
2 rødbeder (mellemstore)
1 stor sprød pære
1 håndfuld babyspinat
30 g pecannødder
30-40 g feta i tern

dressing:
2 spsk. olivenolie
½ tsk. grovkornet sennep
1 tsk. agave sirup
salt, peber

fremgangsmåde:
1) Kog perlespelten efter anvisningen på pakken.
2) Vask, skræl og skær rødbederne i tern. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.
3) Skær pæren i tynde både.
4) Skyl spinaten.
5) Hak pecannødderne groft.
6) Rør ingredienserne til dressingen sammen og bland den i den kogte perlespelt.
7) Bland først perlespelten med rødbederne og derefter let med pære og spinat.
8) Drys med nødder og feta til sidst.



veggie rolls og helse-shopping...

Ingredienserne i lørdagens forkælelses-frokost...

Den åbne tortillas = flotte farver

Og de lækre veggie rolls lige til at spise - Velbekomme!

veggie rolls
(1 pers.)

1 fuldkornstortillas
4 falafel kugler (evt. fra nutana - den nemme løsning, som jeg benyttede mig af)
½-1 avocado (evt. rørt til guacamole)
1 håndfuld frisk babyspinat
5-6 snacktomater

fremgangsmåde:
1) Falafelkuglerne varmes efter angivelsen på pakken.
2) Varm tortillaen med de sidste 2-3 min.
3) Kom fyldet på den lune tortillas og rul sammen.

Efter to træningsfrie dage startede jeg weekenden med en tur til fitnesscentret. Dejligt at blive rørt. Kan godt mærke, min krop er lidt mærket oven på massagen i går, men ryg og nakke har det generelt bedre, så det er dejligt.

Inden det blev frokosttid ville jeg en tur i Tiger, da batteriet i køkkenuret er dødt, men jeg var dog ikke heldig. Blev dog fristet til en tur i den lokale helsekostbutik, hvor jeg ikke kom helt tomhændet fra...


Det blev til:
  • Babyfigner fra Urtekram (har planer om, de skal i en salatopskrift med røde bønner, som jeg har på min 'to try'-liste)
  • Helseklidbrød med rug (jeg må prøve at finde en erstatning for mine fiberkiks - et godt bud - bare dyre!)
  • Cavalier choko-nøddecreme (en fast del af mit forråd, som jeg ikke kan eller vil undvære)
  • 2 x Cavalier Dark chokoladebar (bare lidt forkælelse, som er perfekt erstatning for den traditionelle, som er fyldt med sukker)
  • Carvalier 99 kcal- chokoladebar med hasselnød (mere forkælelse med et kcal-antal, som er til at overkue)
På turen fik jeg desuden støttet det gode formål - det er jo Lyserød Lørdag :-)

4011

state of the week...


Her er et af beviserne på, at det går den rigtige vej. Bæltet købte jeg i sommerferien og siden da er jeg gået et hul ind :-) Dejligt.

Ugen er da også gået helt fint.
Kosten blev strammet op med hensyn til carbs'ene, som jeg er ret opmærksom på, da det er dem, som kan give mig gevinst. Brødet har været skåret stort set helt væk (siden mandag) - dog var der fiskefilet på rugbrød og tunbrød (hjemmebagt franskbrød med tunsalat og æggehvideskum oven på) på menuen i går, da jeg blev inviteret på fiskeaften hos mine forældre, så der fik jeg lige en skive af hver. Mine fiberkiks er der også, men den må jeg nok til at finde et alternativ til, da de vist er udgået - det er i hvert fald ikke længere at finde i min føtex. De var af mærket Minimum og det er vist helt dødt efterhånden. Det er jeg rigtig ked af, for dem var jeg blevet rigtig glad for til alle mine nødde-smørepålæg.
Motionen har kørt helt fint. Dog er det lige blevet til en fridag mere end beregnet pga. min ryg, nakke/skuldre, som ikke helt ville samarbejde. Jeg har kørt 318 minutter cardio i centret, så der er mit mål mere end nået trods den ekstra fridag, som jeg havde i går. Nu går turen til centret inden længe, så den nye uge bliver skudt i gang. Jeg er nemlig bagud på vægt-målet, selv om det igen går den rigtige vej. Jeg er dog rigtig glad for at bæltet er rykket et hul ind. Spejlbilledet og det jeg kan mærke på tøjet er trods alt det bedste.


Vægten sagde -0,7 kilo :-)

fredag den 7. oktober 2011

bagt æble snack

Sprøde æbleskiver med masser af kanel (for jeg elsker det) og lidt hakkede mandler...

De bagte æbler med fromage frais (sødet med lidt flydende ISIS, daj jeg er en STOR sukkergris - kan sagtens udelades)

Fredag = tidligt fri. Skønt. Efter arbejde gik turen direkte til massøren. Jeg har ikke fået massage længe, men men min nakke har plaget mig længe. Det er en af de kedelige konsekvenser af skrivebordsarbejde.
Onsdag valgte ryggen dog også at brokke og sig - det var dråben og jeg fik heldigvis en tid allerede i dag. Jeg har ikke rigtig 'gået til' massage siden jeg boede i KBH, hvor der var en tilknyttet den arbejdsplads, jeg var på. Jeg har prøvet flere forskellige, men ingen i byen, hvor jeg bor. Det er egentlig træls at skulle køre efter det, så kommer der også benzin oveni. Jeg fik tid hos en lokal og det var en positiv og konstruktiv oplevelse og jeg føler mig mindre 'spændt' i nakke/ skuldre og træt :-)
En ting er sikkert, der skal ikke gå så lang tid, inden jeg hopper på briksen igen.

Jeg har fået gjort lejligheden ren og nu slappes der lige lidt på sofaen med Beverly Hills og en lille æble snack, som jeg har set hos KathrineG. Den er et hit - try it!

æble snack (sødt helt uden sukker!)
(1 pers.)

1-2 æbler skåret i tynde både
20 g mandler, hakkede
kanel

50 g fromage frais/skyr eller lign.
evt. lidt flydende sødemiddel

fremgangsmåde:
1) Læg æbleskiverne i et fad, drys med rigeligt kanel og hakkede mandler.
2) Bag æblerne i ovnen ved 200 grader i 10-15 min.
3) Spises lune med fromage frais 'on the side'

torsdag den 6. oktober 2011

gratineret chili con carne...


I går havde jeg ikke fået kød op, inden jeg tog på arbejde og det der mexicanske mad spøgede stadig i baghovedet. Efter træning købte jeg derfor en omgang lækker fedtfattig hakket oksekød med hjem og lavede min yndlings chili con carne. Jeg har længe ville bruge den som fyld i en totillas, gratineret med cheddar, så det kom der på menuen. Med en meget meget simpel salat til + fromage frais. Jeg lå ikke lige inde med en moden avocado, så guacamolen måtte jeg undvære, men den kom på dagens tallerken, da jeg spiste de lækre rester for lidt siden - Mums!
Opskriften på min yndlings chili con carne er fra 'Tøsekogebogen' af Patrick Bachmann & Tina Scheftelowitz, men jeg vil da også lige dele den med jer her på bloggen, som jeg laver den.

chili con carne

1 rødløg
1 fed hvidløg
1 spsk. olie
1-2 spsk. stødt spidskommen
½-1 tsk. cayennepeber
400-500 g hakket oksekød
1 dåse hakkede tomater (jeg tager nogle gange 2 dåser)
1 dåse kidneybønner i chilisauce
1 lille dåse majs
2 tsk. balsamicoeddike
salt

fremgangsmåde:
1) Skær løg og hvidløg i tern.
2) Steg løget i olien i en gryde ved høj varme. Brænd krydderierne af og tilsæt hvidløget
3) Tilsæt kødet og steg til det har skiftet farve og væsken er fordampet.
4) Tilsæt de hakkede tomater og salt.
5) Lad retten simre i 10-30 min. under låg - rør indimellem.
6) Tilsæt tilsidst bønnerne og majs, varm igennem og smag retten til.

De lækre rester...

Bonus-info:
Opskriften er under afsnittet 'Mad til kæresten' og sjovt nok, så var det også det første måltid min kæreste og jeg lavede og spiste sammen for snart 2 år siden. Officielt har vi 20 måneders dag i dag, men vi må desværre som oftest holde den hver for sig. Dagens dejlige overraskelse er dog, at han vender hjem om
9 dage, hvilket er 3 dage tidligere ind planlagt :-)

tirsdag den 4. oktober 2011

chicken week vol. 2: caesarsalat i madpakken


Endnu en omgang kylling i min madpakke til i morgen. Jeg har marineret kyllingen efter opskriften her. Salaten består af romainesalat, blommecherrytomater, lidt champignon og parmesan i flager. Dressingen af skyr, lidt dijonsennep, limesaft og sødemiddel medbringer jeg ved siden af (i endnu en af mine tupperware bøtter), så salaten ikke bliver alt for kedelig og snasket, inden jeg skal spise den. Salaten bliver lige uden croutoner i denne omgang, da jeg ikke lige har fået lavet nogen.

mandag den 3. oktober 2011

chicken week vol. 1: chicken muffins II

De ubagte muffins...

...og de færdige muffins.

Helt i ånd med mit ønske om, at komme tilbage på rette kurs med mit vægttab, har jeg flere forskellige kylling-retter på menuen i den kommende uge. Måske der også sniger sig en gang mexicansk med oksekød ind en af dagene - blev lidt fristet af Birthes opskrift i dag.

I dag kom der chicken muffins på menuen igen. Jeg skiftede ærter og gulerødder ud med rød peberfrugt og feta 5 %. Jeg brugte ca. 100 g rød peberfrugt og ca. 75 g feta 5 % til en ½ portion. Desuden tilsatte jeg 1-2 cm frisk chili. Jeg fik 8 lidt mindre muffins. Smurte formen med oliemargarine i dag, så muffins'ene slap formen uden problemer :-)
Aftenens tilbehør blev simpelt, da det blev ret sen aftensmad pga. træning og jeg lige skulle købe og rense kylling. Det blev til en majskolbe, lidt tomatsauce og gulerødder i stave.

lørdag den 1. oktober 2011

3911

state of the week

Endnu en uge er gået og jeg kan ikke være stolt, men jeg ved hvorfor vægten ikke er gået en den ønskede retning, så det må jeg stramme op på.
Kosten har indeholdt alt for mange carbs i form af brød, pasta og ris. Jeg må virkelig stramme mig an og forsøge at få min carbs-indtag under kontrol. Det er bare ikke nemt for en 'carb-o-holic' som mig ;-)
Motionen er kørt nogenlunde, der har været nogle sløve dage (hvor jeg har taget en gåtur i stedet for træning i centret) og et par fridage - men det er blevet til 197 minutter cardio i centeret og 105 minutter på gåben, som ikke helt kan kvalificeres som powerwalk. Jeg er ikke kommet op på 210 minutter, hvis jeg skal se helt firkantet på det - så der er også plads til forbedringer på den front.

(Beklager billedets kvalitet)

Resultatet er desværre ikke gået i minus denne uge - jeg har taget 0,7 kilo på. Jeg tror gerne min vægt vil stabilisere sig her omkring de 66-67 kilo, men jeg vil gerne af med mere af fedtet på sidebenene. Jeg vil kæmpe for at smide 4 kilo i løbet af den næste måned. Om 2 uger skal jeg være under 65 kilo - lykkedes det vil jeg belønne mig selv med denne lækre ansigtsbehandling:

Pandhy’s ansigtsbehandling 1½ time
Naturbehandling: afrensning, peeling efter hudtype, sukkerpastemassage, udrensning, helsemuddermaske, hyaluronsyre ampul og dagcreme